Regionsrådsformand har ret, men vi skal endnu videre

Af: Sektorformand Tanja Nielsen, FOA

Hvis vi skal gøre noget ved udfordringerne med lange ventelister og presset personale, så skal vi nytænke hele området og lære at bruge ressourcerne bedre. Blandt andet ved at lade alle medarbejdere bruge deres faglighed fuldt ud og ved at bruge de rette hænder til de rette opgaver.

Jeg er også enig i mange af Stephanie Loses bud på løsninger: Større og bedre samarbejde mellem regioner og kommuner. Flere opgaver skal løses uden for sygehusene.

Vi skal se på, om der faktisk er behov for så mange kontroller og undersøgelser, som vi har nu. Ingen får det bedre af at blive scannet eller prikket for en sikkerheds skyld, det er bare spild af tid for både borger og behandler og gør slet ikke noget godt for ventelisterne.

Og det giver rigtig god mening at flytte meget af behandlingen ud fra sygehusene. Vi har flere gode erfaringer med at anvende personalet fra ambulancerne til at færdigbehandle borgere i eget hjem frem for at køre dem op hospitalet.

Alt det er vi enige om. Og det arbejde vil FOA gerne sætte turbo på. Men det er ikke nok. Vi skal endnu videre. Der er behov for flere svar. Og der er behov for mod til at tænke nyt.

Vi skal helt grundlæggende gøre op med det træge hierarki og den siloopdeling, der præger sygehusene i dag. Sygehusene skal have en ny organisering, som sætter patienten og det hele menneske i centrum, frem for behandlere og specialer. Vi skal væk fra fastlåste faggrænser og i stedet organisere sygehusene mere tværfagligt.

Alle medarbejdere skal have mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer. For eksempel kan mange social- og sundhedsassistenter langt mere, end de får mulighed for at lave i dag. De arbejder i forvejen med at se på hele mennesket og har i kraft af deres uddannelse kendskab til sundhedsarbejdet både på sygehusene og ude i kommunerne.

Vi ved fra ældreområdet, at en stærkere tværfaglig organisering, hvor medarbejderne lærer hinanden bedre at kende på tværs af fagligheder, også fører til, at de i højere grad deler opgaverne med hinanden.

Og så nytter hele indsatsen altså ikke noget, hvis ikke vi foran det hele sætter indsatsen for at få mere lighed i sundhed. Det skal være et selvstændigt fokusområde med langsigtede mål, konkrete initiativer og med den finansiering, det kræver.

Virkeligheden er, at dem med lange uddannelser og høj løn eller formue får det stadigt bedre og lever længere, mens kortuddannede med lav løn bliver mere syge, dør tidligere og får dårligere hjælp undervejs i sundhedsvæsenet.

Mere lighed i sundhed kræver, at vi har modet til at give forskellige mennesker forskellig behandling. Og at vi overvejer om de mange tilsyn, regler og kvalitetsstandarter og klagesystemer - uanset hvor gode intentioner der ligger bag dem - virker som en hindring for, at personalet tør give en mere individuel og differentieret behandling.

Stephanie Lose har ret, når hun kalder på nytænkning. FOA er med. Lad os bare komme i gang.

Bragt i Fyens Stiftstidende, den 9. januar 2023