Rituel stammedans om løn er useriøs

Det var et vigtigt signal, som statsministeren sendte til offentligt ansatte, da hun søndag meldte klart ud, at der - blandt andre forhold - skal kigges på løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Regeringen har selv nedsat en Lønstrukturkomité, der bl.a. skal undersøge spørgsmålet om, hvorvidt omsorgs- og plejefag i den offentlige sektor - de traditionelle kvindefag - er værdisat for lavt.

Skulle det vise sig, ja, så følger det logisk, at svarene fra Lønstrukturkomiteen forpligter.

Udmeldingen fik imidlertid Dansk Arbejdsgiverforening til at udsende en ramsaltet pressemeddelelse. Politikerne skal blande sig uden om løndannelsen i den offentlige sektor, og lønløft til offentligt ansatte vil være den rene gift for den danske model og vil skade den private sektors konkurrenceevne, lyder den korte version.

Måske den administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, for en stund glemte, at han faktisk sidder med i selvsamme lønstrukturkomité?

Den kontante udmelding står nemlig i bemærkelsesværdig kontrast til arbejdet i lønstrukturkomitéen, der er på et stadie, hvor der endnu ikke er færdige beskrivelser eller konklusioner.

Det efterlader således et mærkværdigt indtryk, når Dansk Arbejdsgiverforening på samme tid sidder til bords i en lønstrukturkomité, hvis formål er at undersøge spørgsmålet om løndannelsen, og samtidig løber forud med egne konklusioner? Det er ikke seriøst.

Vi er alle enige om, at det ikke er politikerne, der skal aftale løn til bestemte grupper. Hvilket statsministeren heller ikke kom ind på. Men det er den til enhver tid siddende regering og Christiansborg, der sidder for enden af den offentlige sektors lønforhandlinger, og det er der, den økonomiske ramme for de offentlige overenskomstforhandlinger fastsættes.

Derfor ligger der også et politisk ansvar i at være med til at finde midler til at rette op på f.eks. en lav værdisættelse af traditionelle kvindefag, hvis Lønstrukturkomitéen når frem til et sådant resultat.

Lad os få arbejdet gjort færdigt og seriøst få kigget på eventuelle historiske efterslæb og på strukturelle udfordringer, som påvirker løndannelsen og meget mere.

Dansk Arbejdsgiverforening har i øvrigt altid blandet sig forud for overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor med udtalelser om lønudviklingen - typisk mener den ikke, at der er råd. Det betragter jeg nærmest som en rituel stammedans.

Denne udmelding synes jeg dog er noget mere alvorlig og egentlig respektløs over for arbejdet i lønstrukturkomitéen og de mange medarbejdere i den offentlige sektor, der forventer seriøsitet i arbejdet om deres løn. Arbejdskraftudfordringen er vi fælles om - i både den private og offentlige sektor.

Man skal godt nok tage kikkerten for det blinde øje for at undgå at se de enorme rekrutteringsudfordringer, der også er til stede i den offentlige sektor på f.eks. ældre-, børne- og sygehusområdet. Vi er fælles om den kæmpe udfordring, vi har med vores velfærd, der kitter vores samfund sammen. Det indebærer altså også seriøst at forholde sig til løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor blandt meget andet, der skal forandres. Det er vel sådan set det, statsministeren siger, og det har hun ret i.