Op gennem 1970'erne strømmede medlemmerne til fagbevægelsen. Antallet af medlemmer af HAF steg fx i perioden 1969 til 1979 fra 12.000 medlemmer til 54.000 medlemmer, hvilket var den største medlemsstigning i et FH-forbund nogensinde.
På Husligt Arbejderforbunds kongres i 1972 tog kongressen også stilling til Danmarks eventuelle medlemskab af EF.
Kongressen vedtog med stort flertal at anbefale, at stemme nej til dansk medlemskab af EF.
Begrundelsen var, at forbundet "frygter konsekvenserne af et ja til EF, da vi mener, fagorganisationernes indflydelse vil blive forringet. Arbejdet frem mod ligeløn vil stagnere."
Og fortsatte kongresudtalelsen:
" Vi frygter en stagnation i den sociale stigningstakt.
Husligt Arbejder Forbunds 22. kongres anbefaler at stemme nej til EF, da vi ellers vil miste vor selvbestemmelsesret."
På de ordinære kongresser i 1972 fremlagde de to forbund et fælles oplæg til sammenlægning af de to forbund.
Det lød ordret i den tekst, som blev forelagt for Dansk Kommunal Arbejderforbunds hovedbestyrelse:
"Hovedbestyrelsen foreslår, at der i den kommende kongresperiode optages forhandling med Husligt Arbejder Forbund om en eventuel sammenslutning af Husligt Arbejder Forbund og Dansk Kommunal Arbejderforbund".
Først i 1976 blev forslaget om en sammenlægning forelagt de 2 forbunds kongresser. Det førte i første omgang ikke til noget, da Husligt Arbejder Forbunds kongres forkastede forslaget.
Da HAF i 1979 kunne fejre 75 års jubilæum, var forbundet medlemsmæssigt fra 1969 til 1979 gået frem fra 12.000 medlemmer til 54.000 medlemmer. Det er den kraftigste medlemsstigning i noget LO-forbund i denne periode. Det er især udbygningen af hele det sociale velfærdsnet, som er årsagen hertil.