FOAs historie: 1960'erne

I 1960erne lykkedes det både for Dansk Kommunal Arbejderforbund og Husligt Arbejderforbund et opnå nye overenskomster på en række områder. Det var inden kommunalreformen i 1970, så man skulle ofte tegne overenskomst fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra sted til sted.

HAF får således 2 nye landsoverenskomster med henholdsvis Sygehusforeningen og med De Samvirkende Kommunalforeninger, ligesom man får overenskomst med Københavns omegnskommuner.

Med Indenrigsministeriet søger HAF også at opnå en overenskomst til afløsning af en tidligere gældende tilbage fra 1944 for statshospitalernes vedkommende. Man blev imidlertid nærmest smidt ud af ministeriet med besked om, at man kunne komme tilbage, når man havde løst sine grænseproblemer med Kvindeligt Arbejderforbund.

Sygehjælperne melder sig ind i DKA efter at Dansk Sygeplejeråd havde afvist at optage dem som medlemmer. I 1963 danner sygehjælperne deres egen afdeling i København og i 1966 oprettes den første pensionskasse for sygehjælpere.

Sygehjælperemblem

Sygehjælperemblemet blev valgt ved lodtrækning den 15. oktober 1963 blandt DKAs sygehjælpere. Emblemet blev fremstillet i januar 1964 og officielt præsenteret i DKAs forbundshus i februar 1964. 

Emblemet er designet af Gustav Rosenkvist, som udarbejdede 4 forslag til emblem. Som motiv er valgt vandbærersken, som symboliserer det lindrende, det vederkvægende, som et sygt menneske har brug for og sætter pris på.

Emblemet uddeles til sygehjælpere, som har gennemgået den af Sundhedsstyrelsen autoriserede uddannelse og har modtaget bevis herfor, og som er medlem af DKA.

Uddannede sygehjælpere, som er medlem af FOA, får stadig emblemet udleveret.

På forbundets kongres i 1964 skiftede Dansk Kommunal Arbejderforbund navn til "Forbundet for offentligt ansatte - Dansk Kommunal Arbejderforbund". Kursen var lagt på vej mod noget større, for dermed åbnede man grænserne også for andre end egentlig kommunal ansatte.

Flere kurser

DKAs kongres besluttede at udvide forbundets oplysningsvirksomhed. De traditionelle feriekurser blev afløst af instruktionskurser og branchekurser for tillidsrepræsentanterne i de større brancher.

Også afdelingernes oplysningsvirksomhed - brevkurser og AOF-arrangementer - blev støttet, og i visse tilfælde blev der ydet tilskud til kurser i tidsstudier, akkordproblemer, arbejdsbeskyttelse og i arbejdet i Samarbejdsudvalgene. Tillidsmandssystemet blev udbygget og forbedret, beskyttelsen af tillidsrepræsentanterne blev bedre og deres indflydelse større, men arbejdet blev også mere krævende og forudsatte mere og grundigere uddannelse på forbundets kurser.

Baggrunden for DKAs nej til statsanerkendelse var en lovændring, som ville betyde en kontingentforhøjelse på flere hundrede procent. Desuden skulle et eventuelt overskud fremover afleveres til staten.

Kassen fortsatte derfor i stedet som en privat arbejdsløshedskasse. Noget som ikke gav problemer, så længe ledigheden var lav.