Få hjælp og inspiration af eksperter, der både kender dit fag og arbejdspladserne i dit nærområde. Og spar penge på alt fra forsikringer til ferier og dagligvarer.
Er du medlem af FOAs fagforening, så har du modtaget et brev i Min post. Brevet handler om, at FOA Gruppeliv og FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme ophører. Langt de fleste medlemmer er dog dækket mod kritisk sygdom og dødsfald via deres pensionsordning i PenSam.Er du i tvivl, så kontakt FOA eller PenSam herunder. Du kan også få hjælp af vores chatbot og finde svar på de mest stillede spørgsmål nedenfor.
FOA og PenSam står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål om forsikringer og pensionsordning:
FOA Gruppeliv og FOA Forsikring ved visse kritiske sygdomme ophører den 30. juni 2025.
Forsikringerne har været brugt i begrænset omfang. Hvis de skulle fortsættes, ville det medføre en kontingentstigning på 6,5 kr./md. Desuden er langt de fleste medlemmer allerede dækket via overenskomstens pensionsordning, hvilket gør gruppelivsforsikringen overflødig.
Krav ved kritisk sygdom skal anmeldes til PenSam senest den 31. december 2025, hvis diagnosen er stillet inden 30. juni 2025. Krav anmeldt efter denne dato afvises som forældede.
Dækningen ved dødsfald er højere i pensionsordningen (475.000 kr. mod 325.000 kr.), og der er ingen aldersafhængig aftrapning i pensionsordningen. Kritisk sygdomsdækningen er ens i beløb og betingelser.
Dødsfald: Skattefri sum på 475.000 kr. Kritisk sygdom: Skattefri sum på 100.000 kr. Begge dækninger ophører ved folkepensionsalderen.
Hvis din pensionsindbetaling er for lav, kan du bede din arbejdsgiver øge indbetalingen. Stopper arbejdsgiverens indbetaling, kan du selv videreføre forsikringerne privat inden for 12 måneder.
Dækningen bevares i 12 måneder efter sidste indbetaling. Derefter kan du fortsætte forsikringen privat ved aftale med PenSam.
PenSam har samlet flere spørgsmål og svar om pensionsordningen og de forsikringer, der hører til denne.
Gå til PenSams hjemmeside
Elever har ikke en pensionsordning og kan ikke tegne gruppelivsforsikring eller kritisk sygdomsforsikring i PenSam.
Forsikringsdækninger ophører ved folkepensionsalderen, også for FOA-gruppeforsikringer.
Du kan se dine forsikringsdækninger på Min Pension via www.pensam.dk eller kontakte PenSam Pension pr. mail.
Gå til Min Pension
Kontakt PenSam
Kontakt FOA på foa@foa.dk med dit spørgsmål.