Klumme til Lederforeningen, 3. kvartal 2026

Det vi ikke vil tale om, men som vi er nødt til at tale om! 

Vi har alle egenskaber eller en adfærd vi ikke er stolte af, har dårlig samvittighed over – jo mere vi gemmer det væk, jo mindre udvikling er der, og jo mere stiger ensomheden”, siger Elsebeth Hauge i artiklen Tør du tale om tvivl og fejl? fra Væksthus for Ledelse.  

Man skal som leder kigge indad og spørge: Er der noget her, jeg overser? Det kræver nysgerrighed og mod at kigge på sig selv og på organisationen.”  

Jeg er helt enig med Elsebeth Hauge, vi skal turde tale om vores tvivl og fejl. Men hvem kan du, lederen, tale med – tale med om det usagte? Selvrefleksion kan være vejen for nogen, men for andre ledere, som jeg selv, er der brug for et ”spejl”, et andet menneske at sparre med. 

Hvor finder du en sparringspartner? Måske er du en del af et netværk, måske et team? At kunne dele, sparre og være nysgerrige sammen har betydning for din og din organisations trivsel.   

Resultaterne fra undersøgelsen i foråret 2026 blandt FOAs ledermedlemmer viser de udfordringer, mange ledere står i: 

  • 4 ud 5 synes, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. 
  • Næsten 7 ud af 10 arbejder meget alene. 

Lederforeningen i FOA vil gerne gøre noget ved din, lederens, følelse af at være alene, følelse af ikke at have nogen at sparre med, og derfor lancerer vi nu Ledersparring via Ledertelefonen.  

Du kan som leder sidde med konkrete ledelsesmæssige og følelsesmæssige udfordringer – det, der ikke tales om. Du kan være udfordret på din rolle som leder, og du kan opleve mistrivsel. Eller du kan gå med overvejelser ift. uddannelse og karriere.  

Alt sammen noget, du kan bruge Ledersparring i Lederforeningen i FOA til. 

Brug muligheden for at kunne tale om det, der er svært at tale om – for din egen og organisationens skyld. Læs mere om Ledersparring.

Og husk, at du også altid har mulighed for at række ud til den lederansvarlige i din lokale fagforening.  

 - Joan Lindskov, formand for Lederforeningen