Ledertimen – Ledelse af neurodivergente medarbejdere

Ledertimen er Lederforeningens digitale mødested for FOA-ledere. Her får du faglig inspiration, nye perspektiver og mulighed for at sparre med andre ledere, der står i lignende situationer. Du møder både eksperter og praktikere - med fokus på det, der virker i virkeligheden.

Flere og flere er neurodivergente, dvs. at de f.eks. har ADHD eller autisme. Som leder kan du gøre en stor forskel ved at skabe rammer, så de neurodivergente medarbejdere kan trives og blive på arbejdspladsen. I denne ledertime dykker vi ned i, hvordan du klogt kan lede neurodivergente medarbejdere.

Oplægsholder er Kirstine Rask Lauridsen, Chef for Diversitet og Inklusion på Hans Knudsen Instituttet.

I oplægget kommer Kirstine ind på, hvordan neurodivergens kan komme til udtryk i arbejdslivet, herunder hvilke styrker og udfordringer det kan give.
Kirstine kommer særligt ind på, hvad du som leder kan gøre, og hvad du kan være særligt opmærksom på, så trivslen kan øges for hele medarbejdergruppen. 

Udgangspunktet for oplægget er Hans Knudsen Instituttets erfaring med at rådgive og uddanne ledere på en lang række offentlige og private arbejdspladser i at skabe gode rammer – også for neurodivergente kollegaer. Kirstine har særlig erfaring med FOAs medlemsgruppe bl.a. gennem samarbejde med FOAs A-kasse samt en lang række kommuner. 

Vi diskuterer sammen på baggrund af oplægget.