Mental trivsel på studiet
Den 9. oktober kl. 19:30-21:00 holder vi et webinar med Susanne Mathisen fra Headspace. Hun vil tage os igennem en aften med fokus på din mentale trivsel på uddannelsen.
4 ud af 10 elever falder fra erhvervsuddannelserne først i uddannelsesforløbet. En stor del af frafaldet skyldes tvivl, usikkerhed, og at det kan være svært at finde nye venner og få et socialt ståsted på uddannelsen, men mange begrunder også deres frafald med dårlig mental trivsel.
Headspace tror på, at mange vil holde fast i deres uddannelse, i deres drømme og deres mål, hvis de får den rette støtte i tide.
Så vil du være med til en aften med fokus på mental trivsel på uddannelsen, så meld dig til her og vi ses til en spændende aften.