Mine opgaver flyttes fra kommunen til regionen - skal jeg flytte med? Hvad sker der, hvis jeg siger nej? Og hvad med min løn og mine vilkår? Find nogle af svarene her.
Den 1. januar 2027 skal kommunerne som en del af sundhedsreformen overføre nogle opgaver til regionerne.
Derfor vil der også blive overdraget et antal kommunalt ansatte til regionerne.
Denne side samler nogle af de ansættelsesretlige spørgsmål og temaer, som flytningen af kommunale sundhedsopgaver til regionerne giver anledning til.
Der er stadig meget, vi mangler svar på, men FOA SOSU følger udviklingen tæt og udbygger siden i takt med udviklingen.
Når en opgave flyttes fra en kommune til en region, og der følger medarbejdere med, er det en virksomhedsoverdragelse. Det betyder, at du følger med opgaven og bliver ansat under den nye arbejdsgiver.
Der er en række regler i loven om virksomhedsoverdragelse. Det er dem, svarene herunder tager udgangspunkt i.
Lov om virksomhedsoverdragelse
Det skal aftales mellem den enkelte kommune og regionen. Aftalerne forventes at være på plads den 1. juli 2026.
Hvis du ønsker at beholde opgaver, der flyttes, vil du som udgangspunkt blive virksomhedsoverdraget til regionen pr. den dato, hvor opgaven overgår - for de fleste den 1. januar 2027.
Inden da gennemføres en ”ønskeproces” , hvor du får mulighed for at give et foreløbigt svar på, om du ønsker at overgå til regionen eller blive i kommunen. Ønskeprocessen skal være afsluttet senest den 1. maj 2026.
Dit svar i ønskeprocessen er ikke bindende.
Nej. Dit svar i ønskeprocessen er ikke bindende.
Du har ret til at ønske, men det er kommunen, der i sidste ende beslutter, om ønsket kan imødekommes.
Hvis du siger nej til den placering, kommunen beslutter, vil det normalt blive betragtet som en opsigelse fra din side. Du er derfor ikke automatisk sikret anden stilling i kommunen.
Hovedreglen er, at du bevarer dine nuværende rettigheder og pligter, når du overgår til regionen.
Det betyder blandt andet, at:
Regionen må ikke forringe dine vilkår, blot fordi du bliver overdraget. Eventuelle ændringer skal ske efter de almindelige regler om varsling.
På sigt vil du blive omfattet af regionernes overenskomst i stedet for den kommunale. Tidspunktet aftales mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Din anciennitet følger med over til regionen. Det betyder, at du ikke “starter forfra”, men bevarer den samlede ansættelsestid, som du har optjent i kommunen.
Opsigelsesvarsler vil fortsat blive beregnet efter de gældende regler/overenskomster, men med din fulde anciennitet.
Din pensionsordning fortsætter uændret ved en virksomhedsoverdragelse.
Nej. Optjent ferie, feriepenge og eventuel afspadsering følger med, hvis du overgår til regionen.
En virksomhedsoverdragelse er i sig selv ikke en gyldig grund til at opsige dig.
En opsigelse kan kun ske, hvis der er økonomiske, tekniske eller organisatoriske grunde, som betyder ændringer i arbejdet.
Hvis du selv vælger at sige op, fordi overdragelsen medfører væsentlige ændringer i dine vilkår, bliver din opsigelse behandlet som en afskedigelse fra arbejdsgivers side. Det betyder, at du har ret til det opsigelsesvarsel, der følger af din anciennitet.
Som udgangspunkt ja.
Hvervet kan dog ophøre, hvis grundlaget ikke længere er til stede. Det kan for eksempel være, hvis du ikke længere repræsenterer den medarbejdergruppe, der har valgt dig, eller hvis der allerede er en tillidsrepræsentant på din nye arbejdsplads.
Hvis hvervet ophører af den grund, er du i en periode fortsat omfattet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse i henhold til overenskomsten. Det gælder også, hvis du er AMR eller medlemmer af MED-udvalget og suppleanter.
Kontakt Troels Neiiendam
Tlf.: 46 97 21 71
Senest redigeret den 03.03.2026 af Troels Neiiendam