Torsdag den 30.03.2023
Hvad kan man stille op, hvis man som medarbejder bliver overvåget enten fysisk eller på video af pårørende?
Af: Anne Guldager
Indimellem kan kommunikationen med pårørende i krise være svær.
Det kender de fleste, der arbejder med mennesker, men som regel er det noget, der kan løses gennem dialog. Men en gang imellem går situationen i hårdknude, mistilliden vokser, og presset på medarbejderne stiger.
Arbejdsmiljøkonsulent Nina Schneidermann kommer på baggrund af en konkret sag med en række råd til, hvad man som leder og medarbejder kan gøre, hvis mistilliden udvikler sig så meget, at pårørende føler behov for konstant overvågning ved enten ved hele tiden at være fysisk til stede eller opsætte kameraer i boligen.
Forebyg:
Overvågning er et udtryk for mistillid og konflikt. Hold fast i den gode dialog med borgeren/de pårørende, inden det kommer så vidt.
Sig fra:
Hvis du bliver overvåget, og det gør dig utryg, så sig det! Hiv fat i din arbejdsmiljø-, tillidsrepræsentant eller leder. Det er din arbejdsgivers ansvar, at du kan gå på arbejde i et trygt arbejdsmiljø.
Arbejdsgiver:
Hvis situationen går i hårdknude, og overvågningen fortsætter, skal arbejdsgiveren sætte noget andet i værk for at mindske den psykiske belastning for medarbejderne, fx:
Hvordan er reglerne om video-overvågning?
Borgeren må godt have overvågningsudstyr i eget hjem, men det skal skiltes, så medarbejderne er klar over, at der finder overvågning sted.
Borgere eller pårørende må ikke overvåge medarbejdere ved hjælp af skjult kamera.
Det er FOAs opfattelse, at medarbejdere ifølge Arbejdsmiljøloven bør kunne nægte at udføre arbejdet, hvis overvågningen krænker den personlige integritet. Men i en konkret sag fra 2022 afgjorde Arbejdsretten, at en gruppe medarbejdere ikke kunne nægte at arbejde hos en borger, hvor de blev overvåget.
Journalisters optagelser med skjult kamera er som udgangspunkt ulovlig, men Pressenævnet og domstolene kan vurdere, at optagelserne må offentliggøres, hvis offentlighedens interesse i den pågældende sag er vigtigere end hensynet til de ansatte.