Pas på med at spørge AI om løn og arbejdsforhold

Af: Signe Rosa Skelbæk

Det er blevet helt naturligt at søge på nettet, når man har et spørgsmål. Det gælder også, når man overvejer et nyt job eller er i tvivl om sine rettigheder som ansat. Men på det pædagogiske område i Københavns Kommune kan en søgning på Google eller et spørgsmål til ChatGPT hurtigt føre til et forkert svar.

Det skyldes blandt andet, at de relevante overenskomster og lokalaftaler ikke ligger frit tilgængelige på nettet. Derfor mangler AI-tjenester og søgemaskiner adgang til en vigtig del af det materiale, der beskriver de konkrete løn- og ansættelsesvilkår.

Det oplever fællestillidsrepræsentant i LFS, Michala Toftager Bovien.

"Hvis man spørger Google eller ChatGPT om lønforhold, så vil man nærmest aldrig få et korrekt svar, fordi vores overenskomster og lokalaftaler er bag login-mur."

I stedet kan AI finde frem til mere generelle overenskomster eller oplysninger fra andre fagforbund og kommuner. Noget af det kan ligne de aftaler, der gælder i København, men der kan være væsentlige forskelle. 

Når aftaler bliver blandet sammen

Et eksempel er pædagoger, der arbejder på en skole. Her kan en søgning føre til oplysninger om et tillæg på 12.000 kroner, fordi pædagoger i nogle omegnskommuner har et sådant tillæg gennem deres lokale aftaler.

Men lige netop det tillæg findes ikke i Københavns Kommune – i stedet har københavnske pædagoger andre rettigheder, som ikke findes i de aftaler, AI har fundet frem til.

"Derfor bliver man vildledt af, at AI altid vil give dig et svar,” oplever Michala Toftager Bovien. 

De lokale aftaler gør forskellen

En væsentlig udfordring er, at de konkrete løn- og ansættelsesvilkår ikke nødvendigvis kan findes ved at slå op i en generel overenskomst.

Lokale aftaler og forhåndsaftaler kan nemlig ændre på, hvad der gælder i praksis. Derfor kan et generelt svar fra en AI-tjeneste være korrekt i én sammenhæng, men forkert for en medarbejder i Københavns Kommune.

"Hvis man ikke ved, hvor man skal kigge, så kan man ende med at fejlinformere sine kolleger, for eksempel fordi en forhåndsaftale altid trumfer en generel aftale, og den data kender AI simpelthen ikke."

Spørg LFS, hvis du er i tvivl

Selvom det kan være et fint udgangspunkt at søge på nettet, når man vil blive klogere på sine vilkår i en ansættelse, er det vigtigt at få oplysningerne fra en kilde, der kender de aftaler, der faktisk gælder, hvis man har brug for præcis viden.

"Det er meget naturligt, at man bruger internettet til at søge information, inden man begynder at ringe til sin fagforening eller inden man siger ja til et nyt job. Men det er vigtigt for os at sige, at man altid er velkommen til at ringe ind til os, hvis man er i tvivl."

Kommende ansatte på pædagogområdet i København kan også bruge Københavns Kommunes egen side om pædagogers løn. Her kan man få et overblik over, hvad man cirka kan forvente at tjene, inden man søger eller siger ja til en stilling.

AI kan lyde sikker – også når den tager fejl

Michala Toftager Bovien har i forbindelse med LFS' undervisning af tillidsrepræsentanter selv prøvet at spørge en AI-tjeneste, hvad lønnen er for en pædagog i Københavns Kommune.

Her viste problemet sig tydeligt. AI'en gav først forkerte oplysninger om, hvilke fagforbund der organiserer pædagoger i København, og hævdede blandt andet, at FOA og LFS ikke organiserer pædagoger, men alene pædagogiske assistenter og medhjælpere. Først efter gentagne korrektioner nåede den frem til, at dens oplysninger var forkerte.

Eksemplet illustrerer en grundlæggende udfordring ved at bruge AI til komplicerede spørgsmål om løn og ansættelsesforhold: Hvis man ikke selv har en vis viden om området, kan det være svært at opdage, at svaret er forkert.

Et svar fra ChatGPT kan altså både lyde sikkert og være detaljeret, uden at det nødvendigvis tager højde for de lokale aftaler, der afgør, hvad der gælder for netop dig.