Sådan bliver du en leder, medarbejderne har lyst til at lytte til

En medarbejder er utilfreds med en beslutning. En anden medarbejder synes ikke, at der bliver lyttet til personalets bekymringer. Samtidig skal lederen få hverdagen til at hænge sammen med sygefravær, stram økonomi og krav fra forvaltningen.

Hvordan bevarer man medarbejdernes tillid, når man som leder ikke nødvendigvis kan give dem det, de ønsker?

Ifølge antropolog Christian Groes handler god ledelse ikke om at undgå kritik og uenighed. Tværtimod skal en leder kunne rumme medarbejdernes frustrationer uden at gå i forsvar.

Det er en af de egenskaber, som pædagogiske ledere med fordel kan lære af høvdingefiguren, som man kender fra oprindelige folk og som spillede en central rolle som centrum for fællesskabet.

Christian Groes har sammen med Dennis Nørmark skrevet boget Gid min chef var høvding, hvor de udfordrer de traditionelle forestillinger om ledelse. Her er høvdingen et ideal for en leder, der opbygger sin autoritet gennem tillid, empati og ansvar for fællesskabet. Det viser sig nemlig at de oprindelige høvdinge skulle have bestemte egenskaber og roller for at få folkets tillid og opbakning.

Men hvordan omsætter man idealet til hverdagen en daginstitution eller på et botilbud i dag?

Her giver Christian Groes seks råd.

1.Vil du lyttes til? Begynd med selv at lytte 

En høvding får ikke sin autoritet alene gennem sin position. Den opstår også, fordi vedkommende er god til at forstå de mennesker, der skal ledes. At sætte sig i deres sted og rumme dem de er.

”Den, der bliver lyttet til, er ofte også den, som er god til selv at lytte,” siger Christian Groes.

Men det handler om mere end at sætte sig ned og tale med medarbejderne. En god leder skal også kunne fornemme stemninger og forstå, hvad medarbejderne har brug for og hvilken situation de befinder sig i.

Har de behov for at arbejde uforstyrret, eller har de brug for, at lederen kigger forbi og spørger, om der er noget, vedkommende kan hjælpe med? Er de for eksempel belastet med mange opgaver, som kan aflastes eller har de brug for at blive motiveret for at kunne overskue det de står med?

Jo bedre lederen er til at forstå og imødekomme medarbejdernes behov, desto større er sandsynligheden ifølge Christian Groes for, at medarbejderne også vil lytte til lederen.

2. Du skal tåle kritik - også når den er hård

Hvordan reagerer du, når medarbejderne brokker sig?

Ifølge Christian Groes er evnen til at tage imod kritik uden at gå i forsvar en vigtig del af høvdingeidealet.

Han fortæller om høvdinge i Amazonas, der besøger forskellige bopladser og møder mennesker, som har masser af kritik og utilfredshed at komme af med.

Her skal høvdingen vise, at vedkommende kan rumme kritikken uden at blive slået ud af kurs.

Det er en evne, pædagogiske ledere også kan have gavn af. Ikke mindst når de skal gennemføre beslutninger, som medarbejderne er uenige i.

I stedet for straks at argumentere imod anbefaler Christiaan Groes, at lederen forsøger at sætte sig ind i medarbejderens sted.

Hvordan ville man selv ønske at få en vanskelig besked? Og hvad er det egentlig, medarbejderne er bekymrede for?

Det kan også være nødvendigt at være ærlig om, at en beslutning er vanskelig og rummer dilemmaer. Derfor skal høvdingen både lytte, og fortælle hvorfor det alligevel er vigtigt at udføre det man er sat til, og vise at man gør det, man kan, som leder for at løse konflikter og problemer.

Pointen er ikke, at alle skal være enige. Men at medarbejderne skal opleve, at deres bekymringer bliver taget alvorligt. Og at lederen arbejder ud fra det muliges kunst.

3. Drop detailkontrollen

Tillid går begge veje. Hvis medarbejderne skal have tillid til deres leder, skal de også opleve, at lederen stoler på dem.

Christian Groes peger på detailstyring som noget af det, der kan skade tilliden.

Det kan eksempelvis være, når en leder hele tiden spørger ind til, hvad den enkelte medarbejder har nået i løbet af arbejdsdagen.

Det kan opleves som en form for kontrol og kan sende et signal om, at lederen ikke stoler på medarbejderens indsats.

Høvdingeidealet bygger derimod på respekt for medarbejdernes forskelligheder, behov og faglighed.

Det betyder ikke, at lederen skal give afkald på sit ansvar, men at tillid frem for mistillid skal præge relationen til medarbejderne.

4. Vær en leder, medarbejderne tør henvende sig til

Du kan være nok så empatisk, men hvis medarbejderne oplever dig som utilnærmelig, kan det være svært at opbygge tillid.

Ifølge Christian Groes kan en leder skabe afstand gennem både kropssprog, kommunikation og fysisk placering på arbejdspladsen.

Derfor handler god ledelse også om at være synlig og tilgængelig.

Det kan være gennem en uformel samtale, interesse for medarbejdernes liv eller ved ganske enkelt at tage vise, at man er til rådighed, når der er brug for hjælp.

Christian Groes fremhæver også betydningen af at være autentisk. Medarbejderne skal kunne mærke, at lederen mener det, vedkommende siger.

Og så er det vigtigt ikke kun at bruge tid på de medarbejdere, man umiddelbart har lettest ved at tale med.

”Alle har brug for at blive lyttet til og set og hørt for at have tillid til deres høvding, også dem der ikke giver tydeligt udtryk for det,” siger Christian Groes.

Sygefravær, rekrutteringsproblemer, dokumentationskrav og stram økonomi er en del af virkeligheden for mange pædagogiske ledere.

Men hvordan bevarer man nærværet og empatien, når man selv er presset?

Christian Groes opfordrer ledere til at rette opmærksomheden mod, hvordan situationen påvirker medarbejderne, frem for udelukkende at fokusere på egne frustrationer.

Det handler blandt andet om at bevare roen, når problemerne hober sig op, og forsøge at beskytte medarbejderne mod unødvendige belastninger.

Det betyder ikke, at lederen ikke må være frustreret.

Men Christian Groes anbefaler at finde andre steder at få afløb for frustrationerne. Det kan være hos andre ledere, venner eller en partner.

6. Vend ledelsespyramiden på hovedet

Hvis du gerne vil arbejde i retning af høvdingeidealet, kan du begynde med at stille dig selv tre spørgsmål:

Hvem er jeg som leder? Hvem vil jeg gerne være? Og hvem er jeg her for?

Christian Groes opfordrer ledere til at ændre deres forestilling om deres egen rolle.

I stedet for at se sig selv som den, der står øverst i en magtpyramide, kan man forestille sig, at man står nederst og løfter pyramiden, dvs. løfter fællesskabet, så godt man kan, fremfor at virke til, at man er hævet over medarbejderne i kraft af sin status.

Det handler om at se sin vigtigste opgave som at understøtte medarbejderne og det fællesskab, de er en del af, i stedet for blot at sørge for, at de gør, som der bliver sagt.

God ledelse kan ikke løse alt

Selvom Christian Groes mener, at høvdingeidealet kan gøre en stor forskel for trivslen på arbejdspladsen, anerkender han også, at der er grænser for, hvad god ledelse kan løse.

En dygtig pædagogisk leder kan godt stå med utilfredse medarbejdere eller problemer, som vedkommende ikke har mulighed for at ændre.

Men ifølge Christian Groes kan empatisk og fællesskabsorienteret ledelse have stor betydning for både trivslen, sammenholdet og muligheden for at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Og hvis man som leder er i tvivl om, hvordan man skal håndtere en vanskelig situation, foreslår han, at man stiller sig et enkelt spørgsmål:

Hvad ville høvdingen gøre?

Mød Christian Groes på LFS’ arbejdsmiljøkonference

Den 27.  oktober holder antropolog Christian Groes oplægget Fremtidens ledelse – Fra chef til ”høvding” på LFS’ arbejdsmiljøkonference i Nørrebrohallen. Her sætter han fokus på, hvordan empatisk og fællesskabsorienteret ledelse kan styrke trivsel og samarbejde på arbejdspladsen.