Fredag den 09.10.2026
Brænder du for at tilbyde vores borgere en meningsfuld og indholdsrig hverdag?
Er du positiv, udadvendt og initiativrig med gode ideer på den ene side, og har du vedholdenhed til at opretholde strukturen på den anden side? Vil du være en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen udvikler aktiviteter, nye idéer og gode oplevelser for borgerne? Så send din ansøgning nu, eller kom ud til rundvisning.
Om målgruppen og aktivitets- og samværstilbuddet Målgruppen spænder bredt. Hos os møder du borgere i alderen 21-71 år – fra personer med alvorlig synsnedsættelse eller progredierende øjensygdomme til blinde og blindfødte. Vi har borgere, der kognitivt er normaltbegavede og borgere med kognitiv funktionsnedsættelse og/eller autisme. Nogle bor i egen bolig, andre på IBOS' boafdeling eller i eksterne botilbud. Fælles for dem alle er, at de er overvejende selvhjulpne også mhp. personlig hygiejne, men kan have brug for ledsagelse og pædagogisk støtte til at strukturere dagen, guide gennem aktiviteter og bevare og udvikle deres selvstændighed.
Aktivitets- og samværstilbuddet er under servicelovens § 104 med enkelte § 103-pladser. Vi tilbyder en forudsigelig dagstruktur med holdbaserede aktiviteter for ca. 35 borgere – typisk, ca. med en 1:4-normering.
Som medarbejder i IBOS aktivitets- og samværstilbuddet kan du se frem til
Dine opgaver og rolle Du bliver kontaktperson for fire-fem borgere. Skriftlig dokumentation er en naturlig del af dit pædagogiske arbejde. Sammen med kollegerne planlægger og gennemfører du spændende aktiviteter både skemalagte og nye, du selv er med til at udvikle. Du bliver oplært i synskompenserende metoder m.m. og forventes at tage interne diplommoduler fx i Almindelig Daglig Levevis (ADL) og orientering & mobility (O&M).
Du vil primært være tilknyttet IBOS aktivitets- og samværstilbud, og du skal være indstillet på, at vi hjælper hinanden på tværs i afdelingen, når der er behov for det. Dette vil naturligvis være afstemt med din erfaring og dine kompetencer.
Hvem er du? Du har en pædagogisk uddannelse eller dokumenteret pædagogisk erfaring fx som omsorgs- og pædagogmedhjælper. Du motiveres af at lave aktiviteter for og med mennesker, og du trives i relationsarbejde. Du er nysgerrig, initiativrig og kan arbejde selvstændigt, men du er også en løsningsorienteret holdspiller, der trives med samarbejde. Du behøver ikke have synsfaglig viden, men vi forventer, at du har lyst til at lære nyt og har mod på at tage kurser/uddannelse indenfor blinde/svagsynspædagogik eller andre relevante områder. Hvis vi skulle være så heldige, at du har viden og kompetencer indenfor musik, kan du være med til at støtte op om brugerbandet og andre musiske aktiviteter sammen med vores musiklærer. Måske har du nogle andre kompetencer og interesser, som kan danne baggrund for en holdaktivitet du kan udvikle for borgerne.
Om Instituttet for Blinde og Svagsynede Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Instituttet tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Se evt. mere her.
Løn og ansættelse Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag-fredag mellem kl. 08-16.00. I forbindelse med arrangementer m.m. vil der ca. fire-fem gange årligt være dage, hvor arbejdstiden er om aftenen. Løn og ansættelse er inden for rammerne af lokal løndannelse og den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL for Københavns Kommune og FOA Fag og Arbejde for pædagogisk personale eller for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter. Lønindplacering vil ske efter forhandling med den faglige repræsentant for pædagogisk personale.
Kom og mød os! Er du nysgerrig, og har du lyst til at kigge forbi til en uforpligtende rundvisning uden for åbningstiden, så har du mulighed for det torsdag den 29. oktober kl. 14.30. Bare send en besked eller mail til Christine, hvis du regner med at komme.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Lücken Pedersen på 21 31 23 16/fy4d@kk.dk (bemærk ferie i uge 42) eller afdelingschef Anna Grabowski Öberg på 39 45 23 33/zv1h@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og dokumentation for uddannelse.
Søg via dette link senest tirsdag den 3. november 2026 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 11. november eller evt. løbende.
Venlig hilsen Københavns Kommune
Følg med i vores nyheder om OK26