Børnene ved noget, de voksne ikke ved

Ni ud af ti børn er glade for at gå i børnehave, viser en ny undersøgelse fra VIVE- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Men hvordan spørger man egentlig børn om deres oplevelser? Og hvad kan pædagogisk personale lære af forskernes metoder?

Af: Agnete Solvej Christiansen

En rumhund ved navn Cosmo guider børnene i at springe fra planet til planet. Undervejs dukker spørgsmål op om deres hverdag i børnehaven. Spørgsmålene bliver læst højt, og børnene svarer ved at trykke på billedet på en tablet. Det kan for eksempel være et ansigt, der nikker eller ryster på hovedet.

Sådan har mere end 2.200 børnehavebørn givet forskerne fra VIVE et indblik i deres hverdag.

Undersøgelsen viser, at ni ud af ti børn er glade for at gå i børnehave. Men den viser også, at nogle børn oplever at stå uden for legen eller at få skæld ud.

Børnenes svar fortæller om deres oplevelser af hverdagen og er ikke i sig selv et mål for den samlede pædagogiske kvalitet.

Ifølge Line Buer Bjerre, chefanalytiker i VIVE, er det netop vigtigt at være nysgerrig på de forskellige oplevelser, som børnene giver udtryk for.

”Børnene har førstehåndsviden om, hvordan det er at være lige præcis dem og være barn i lige præcis det her dagtilbud,” fortæller hun.

Børnene skal selv have lov til at svare

Spørgeskemaet er udviklet af VIVE i samarbejde med Børns Vilkår og er særligt tilpasset de ældste børnehavebørn fra 4 år og 10 måneder.

Spørgsmålene er korte og konkrete, og inden undersøgelsen blev gennemført, blev de afprøvet på børn. Erfaringerne fra afprøvningen blev brugt til at kvalificere spørgeskemaet og vejledningen til personalet.

Børnene har som udgangspunkt selv besvaret spørgsmålene på en tablet, men har kunnet få hjælp af en voksen, hvis de havde brug for det.

Her har forskerne været særligt opmærksomme på, at de voksne ikke måtte påvirke børnenes svar.

”Det har været en opmærksomhed, at man kan blive påvirket af nogle forventninger til, hvad der er det rigtige svar,” forklarer Line Buer Bjerre.

Derfor fik personalet vejledning i, hvordan de kunne hjælpe børnene uden at lægge svarene i munden på dem.

Og netop den opmærksomhed er også vigtig, når pædagogisk personale selv vil undersøge børnenes perspektiver.

Pas på med at hjælpe børnene med at svare

En af de klassiske faldgruber er ifølge Line Buer Bjerre, at voksne kommer til at stille ledende spørgsmål eller bliver for hurtige til selv at udfylde stilheden.

Børn har nemlig ofte brug for længere tid til at svare, end voksne er vant til at give dem.

”Børn har brug for tid til at svare, og typisk meget længere tid, end voksne har ro i maven til at vente,” fortæller hun.

Hun giver et eksempel på en voksen, der spørger et barn, hvem det bedst kan lide at lege med. Hvis barnet tøver, kan den voksne komme til at hjælpe.

”Du er jo gode venner med Ida. I leger tit ved gyngen.”

Men så risikerer den voksne at lukke for barnets egne perspektiver.

”På den måde stopper man i virkeligheden med at være nysgerrig,” siger Line Buer Bjerre.

Børn kan fortælle på mange måder

Det behøver hverken kræve tablets eller store spørgeskemaundersøgelser at få indsigt i børnenes perspektiver.

Line Buer Bjerre peger på flere metoder, som pædagogisk personale kan bruge i hverdagen.

Man kan for eksempel lade børnene vise rundt i institutionen og fortælle om deres yndlingssteder. Man kan give dem mulighed for at tage billeder eller lade dem samle de ting, der betyder mest for dem i en skattekiste.

Dukketeater og rollelege kan også give indblik i, hvordan børnene oplever deres hverdag.

Og for de børn, der endnu ikke har meget sprog, kan observationer være en vigtig vej til at forstå deres perspektiver.

Men her er det afgørende, hvordan man observerer.

Den pædagogiske faglighed skal her bruges til at undersøge, hvad barnet selv giver udtryk for gennem sine handlinger, sin opmærksomhed og sine reaktioner. Samtidig må man være åben for, at ens første fortolkning kan være forkert. Hvad fanger barnets opmærksomhed? Hvornår lyser øjnene op? Hvilke situationer søger barnet hen imod?

”Jeg tror i virkeligheden, at empatisk nysgerrighed er kerneordet, når man har med børns perspektiver at gøre,” siger Line Buer Bjerre.

Det stille barn var optaget af vilde lege

At være nysgerrig på børnenes perspektiver kan også føre til, at pædagogisk personale opdager noget, de ellers ville have overset.

Line Buer Bjerre fortæller om et eksempel fra det tidligere projekt Børnemosaikker, hvor personalet opfattede en vuggestuedreng som stille og forsigtigt i leg

Men da de begyndte at observere med fokus på barnets eget perspektiv, opdagede de noget andet.

Barnet var nemlig meget optaget af de vilde, grovmotoriske lege, men deltog ikke selv i dem.

Pædagogen begyndte derfor at støtte drengen i at deltage i de vildere bevægelseslege.

Og det gjorde en forskel.

”De oplever i virkeligheden, at barnet blomstrer op, da de får øje på det,” fortæller Line Buer Bjerre.

Eksemplet viser ifølge forskeren, hvordan børnenes perspektiver kan udfordre de voksnes forestillinger og give anledning til at ændre den pædagogiske praksis.

Begynd i det små

VIVEs undersøgelse viser, at børns perspektiver fylder mindre end andre former for viden, når pædagogisk personale samarbejder om at udvikle pædagogiske læringsmiljøer.

Men det behøver ikke at være en stor opgave at arbejde systematisk med børnenes oplevelser.

Line Buer Bjerres råd er at begynde med et enkelt område af hverdagen, som personalet gerne vil blive klogere på.

Det kan for eksempel være garderoben, legepladsen eller håndvasken.

Her kan man vælge nogle børn og undersøge, hvordan de oplever den situation. Bagefter kan personalegruppen reflektere over, om børnenes perspektiver giver anledning til at ændre noget.

”Det behøver ikke at være en stor spørgeskemaundersøgelse, som vi har lavet her. Det kan være et lille fokusområde, som man har interesse for,” siger hun.

Og når man har ændret noget i praksis, kan man vende tilbage og undersøge, hvordan børnene oplever situationen nu.

For børnenes perspektiver kan ikke bare gøre de voksne klogere. Det kan også gøre børnehaven til et bedre sted at være.


Om undersøgelsen:

Børnespørgeskemaundersøgelsen er en del af evalueringen af programmet Alle Børns Dagtilbud. Rapporten bygger på spørgeskemasvar fra børn, medarbejdere og ledere i 17 kommuner. 2.210 børn fra 4 år og 10 måneder har fortalt om deres trivsel, relationer og deltagelse i leg og fællesskaber. Læs rapporten hos VIVE.

Inspiration til praksis: Børnemosaikker (2020) giver konkrete metoder til at undersøge børns perspektiver og bruge dem til at udvikle hverdagen i dagtilbud. Læs materialet her.]