Tirsdag den 10.03.2026
Nogle PAU-elever er meget unge, og oplæringsperioden kan være deres første møde med arbejdsmarkedet. Det kan gå rigtig galt, hvis arbejdspladsen ikke sørger for vejledning og for en god modtagelse.
Af: Agnete Solvej Christiansen
Pædagogiske assistentelever kan være helt ned til 18 år gamle, og oplæringsperioden er ofte deres første møde med arbejdsmarkedet. Men nogle steder mangler både introduktion og vejledning, og eleverne kan hurtigt stå med ansvar, de ikke er klædt på til.
”De kommer ind og bliver en del af normeringen, og jeg synes, at der mange steder helt mangler hensyn til, at de er helt nye på arbejdsmarkedet,” siger faglig sekretær i LFS, Bente Zingenberg.
Bente Zingenberg får især henvendelser i sager, hvor pædagogiske assistentelever oplever problemer i oplæringsperioden eller risikerer at få deres uddannelsesaftale opsagt.
“De er efterladt alene med mange børn, og de står med noget ansvar, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere,” siger hun.
Ifølge Bente Zingenberg handler det ofte ikke om manglende vilje på arbejdspladserne, men om pressede arbejdspladser.
“Onboardingen, når de starter, er i mange tilfælde ikke god nok. En god introduktion og kolleger, der tager sig tid til at vise arbejdet, kan gøre en stor forskel for PAU-elevernes start i oplæringsperioden,” siger hun.
Selvom sager med pædagogiske assistentelever ikke fylder mest i LFS’ sagsbehandling, dukker de jævnligt op.
”PAU-elever henvender sig ofte først, når problemerne har vokset sig store,” siger Martin Kragballe, områdeformand for almenområdet i LFS og ansvarlig for indsatsen for PAU-elever.
Han genkender billedet af mangelfuld vejledning af PAU-eleverne.
”Der er en bekymrende høj andel af de pædagogiske assistentelever, som efter eget udsagn stiller sig i tvivl om, hvorvidt de får den nødvendige vejledning. Der tegner sig et billede af, at de i alt for stort omfang bliver overladt til sig selv” siger han.
Han understreger, at den manglende vejledning kan få konsekvenser for elevernes faglige udvikling.
I nogle tilfælde kan det føre til situationer, hvor eleverne ender i konflikter, de ikke er rustet til at håndtere.
Martin Kragballe fortæller om en ung elev, der var i praktik i en fritidsinstitution og stod alene med en gruppe større børn. Relationen til børnene udviklede sig hurtigt i en uheldig retning.
”Situationen eskalerede, og eleven endte med at reagere for voldsomt over for nogle af børnene. Eleven blev efterfølgende fyret,” fortæller han.
Ifølge Martin Kragballe rejser sagen et vigtigt spørgsmål:
”Hvorfor får sådan en situation lov til at udvikle sig så langt, når det handler om et meget ungt menneske, der er i gang med sit første møde med arbejdsmarkedet?” spørger han.
Når introduktion og vejledning halter, kan det få alvorlige konsekvenser både for den enkelte elev og for et fag, der allerede mangler arbejdskraft.
”Vi kan jo risikere, at nogle af dem, der har de har oplevelser tænker, ’Hell no, aldrig nogensinde vil jeg være en del af det pædagogiske fag,’ siger Bente Zingenberg.
Derfor mener hun, at arbejdspladserne bør arbejde mere systematisk med modtagelsen af elever.
”Vi har gennem MED-systemet politikker for alt muligt andet, så hvorfor har man ikke også det om onboarding af elever?”
En klar plan for introduktion, sidemandsoplæring og løbende samtaler kan gøre en stor forskel, mener hun.
Når elever oplever problemer i oplæringsperioden, kan LFS hjælpe med både rådgivning og dialog med arbejdspladsen.
”Vi kan hjælpe dem med at tale med deres leder og finde ud af, hvordan de skal håndtere situationen,” siger Martin Kragballe.
Og hvis en elev går rundt med en dårlig mavefornemmelse, er rådet klart:
”De skal give os et kald, så kan vi hjælpe dem med at finde ud af, hvordan vi kan håndtere det.”
For mange elever kan fagforeningen være et vigtigt sikkerhedsnet i starten af arbejdslivet.
”Hvis man ikke har nogen at gå til, kan man hurtigt komme til at stå alene med problemerne,” siger Bente Zingenberg.
Derfor peger både hun og Martin Kragballe på, at praktikstederne spiller en vigtig rolle. En tydelig modtagelse, løbende vejledning og kollegaer, der sig tid til at støtte eleverne, kan være afgørende for, om de får en god start i deres arbejdsliv.