Regeringspuslespil forlænger uvisheden om kommunernes økonomi

Regeringsforhandlingerne har slået rekord for at være det længste forløb i moderne tid.

Det er ikke kun nyhedsværterne, der har en stor interesse i, at der snart kommer skred i forhandlingerne. Også ude i kommunerne afventer man, at regeringen falder på plads. For først når der er en regering – og en række af ministre – kan de årlige forhandlinger om rammerne for kommunernes økonomi begynde.

Det lyder måske tørt, men i praksis betyder det, at når der ikke er en endelig aftale for, hvor meget kommunerne må bruge på henholdsvis service og anlæg, altså groft sagt lønninger og byggearbejde, så må man sjusse sig frem i de budgetoplæg og sparekataloger, som byrådene allerede nu sidder og pusler med.

”Når der ikke er indgået en aftale, skaber det jo usikkerhed om den økonomiske ramme. Og når der endnu ikke er kommet en regering, kan den aftale blive forsinket. Det er helt normalt, at kommunerne allerede nu er i gang med budgetplanlægningen, men jo senere man får økonomiaftalen på plads, jo længere tid skal kommunerne basere deres budgetlægning på skøn,” siger Kurt Houlberg, professor i statskundskab ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE).

Stram aftale kan komme bag på kommuner

De seneste to år har regeringen og Kommunernes Landsforening indgået økonomiaftaler, der har løftet kommunernes udgiftsloft en del, også mere end der i årene før var historik for. Og det kan ende med at spænde ben for kommunerne, hvis de planlægger efter en tilsvarende aftale, men man i stedet ender med at indgå en noget mere snæver økonomisk ramme, i stil med hvad der blev indgået i årene 2023 og tidligere.

”I de senere år, også med den seneste regering, har der været nogle relativt store løft af den samlede økonomiske ramme for kommunerne, så jeg vil tro, forventningen ude i kommunerne er, at der kommer et lignende løft. Men det kan de jo ikke vide,” forklarer Kurt Houlberg.

Han understreger dog, at selv med en forsinket regeringsdannelse, er der også historik for, at regeringen hurtigt vil lande en aftale, så kommunerne kan fortsætte deres budgetplanlægning efter faktiske tal, og i god tid til den endelige budgetvedtagelse, der skal ligge senest 15. oktober i kommunerne.

Bekymring for overforsigtighed

Martin Kragballe, Natascha Steen og Lisbeth Waidtløw, som er områdeformænd for henholdsvis almenområdet, dagplejeområdet og specialområdet i LFS, er enige om, at det er usandsynligt, at kommunerne vil budgettere alt for optimistisk.

"Kommunerne har jo tendens til at være overforsigtige. Det har vi set i rigt mål i forhold til budgetloven og serviceloftet, hvor de i høj grad har underforbrugt og slet ikke har brugt rammerne," siger Martin Kragballe.

De tre område-repræsentanter har hver især et felt, de er særligt bekymrede for, hvis regeringsgrundlaget dermed økonomiforhandlingerne kommer til at begrænse  den kommunale økonomi yderligere. 

Martin Kragballe tænker særligt på fritidsområdet.

"Der er efterhånden så mange penge på børneområdet, der er "hegnet ind" via loven om minimumsnormeringer, at jeg kan være nervøs for, hvor meget eksempelvis fritidspædagogikken skal holde for, siger han.

Natascha Steen fra dagplejeområdet ser en risiko for dagplejen som helhed. 

"Når kommunerne skal haste-spare, er de tilbøjelige til at kaste sig over dagplejen," siger Natascha Steen. 

Lisbeth Waidtløw fra specialområdet i LFS er mest bekymret for det specialiserede socialområde.

"Historien viser, at det altid er de mest udsatte, der ender sidst i køen, når der skal uddeles ressourcer."