”Hvis jeg skal pege fingre ad nogen, er det primært de arbejdsgivere, der har villet af med Jesper Witte, fordi de har haft mistanke, men hvor de har valgt den nemme vej,” siger Claus Reffstrup.

LFS beskytter ikke medlemmer, der krænker børn

Den nu pædofili-dømte Jesper Witte formåede i mere end 20 år at rykke ustraffet videre til næste pædagogstilling, hver gang mistanken ramte. Det ville ikke kunne ske med LFS’ sagsbehandling, siger Claus Reffstrup, forretningsudvalgsmedlem i LFS.

Af: Anna Louise Stevnhøj

Jesper Witte blev i 2024 idømt forvaring for at have begået en lang række overgreb mod børn.

Hans ofre var børn, han fandt via sit job som pædagog. Han nåede at arbejde inden for det pædagogiske felt i mere end 20 år, og han flyttede jobmæssigt rundt på Sjælland og nåede at arbejde i fem forskellige kommuner.

Mønsteret var, at Jesper Witte skyndte sig videre, flere gange med hjælp fra hans fagforening, når der blev rejst mistanke. På den måde varede det mere end to årtier, før politiet kiggede nærmere på ham.

Fagforening anklaget for medansvar

Forretningsudvalgsmedlem i LFS, Claus Reffstrup, kan godt forstå, at sagen fremkalder stærke følelser.

”Jeg er selv blevet kontaktet på baggrund af sagen, og folk spørger mig i ramme alvor, om vi kunne finde på at holde hånden under medlemmer, som krænker børn. Det vil jeg på det skarpeste afvise,” siger Claus Reffstrup.

BUPL, som var Jesper Wittes fagforening, er af blandt andet RADIO IIII og TV2 blevet beskyldt for at have del af ansvaret for, at der gik så mange år, før Jesper Witte blev standset.

Fagforeningen hjalp ham i flere tilfælde med blandt andet at sørge for, at der blev indgået fratrædelsesaftaler, selv om kommunerne egentlig ville bortvise eller afskedige på baggrund af mistanke om overgreb, og fagforeningen ”truede” en kommune med en injuriesag, hvis der blev talt negativt om Jesper Witte efter hans fratrædelse.

Arbejdsgiverne lod Jesper Witte slippe væk

Claus Reffstrup vil ikke udtale sig om BUPL’s ageren i Jesper Witte sagen, for han kender kun sagen fra medierne.

Men han understreger, at LFS aldrig ville forhandle en fratrædelse for et medlem, der var mistænkt for seksuelle overgreb, før sagen var grundigt belyst.

LFS ville heller aldrig råde et medlem, der var under mistanke, til selv at sige op for at undgå en bortvisning, hvilket ifølge RADIO IIII var tilfældet i en af de sager, hvor Jesper Witte modtog rådgivning af BUPL.

”Hvis jeg skal pege fingre ad nogen, er det primært de arbejdsgivere, der har villet af med Jesper Witte, fordi de har haft mistanke, men hvor de har valgt den nemme vej. De har givet ham en fratrædelse eller ladet ham slippe afsted med at sige op i stedet for at involvere politiet. Hvis det var sket langt tidligere, var en række børn blevet skånet for overgreb,” siger Claus Reffstrup. 

Vi forhandler ikke, før sagen er undersøgt

Han understreger, at man i LFS har den holdning, at sagerne skal undersøges.

”Hvis et af vores medlemmer bliver anklaget for seksuelle grænseoverskridelser, er vores holdning, at sagen skal undersøges. For alle parters skyld. Vi har som fagforening ingen interesse i at beskytte mennesker, der begår overgreb. Vi mener heller ikke, at det er etisk rigtigt at presse uskyldige medarbejdere væk fra en arbejdsplads med en fratrædelsesordning på baggrund af en anklage eller mistanke,” siger Claus Reffstrup. 

København har et fast beredskab

Københavns Kommune har i dag et beredskab, der træder i kraft, hvis forældre eller kollegaer rejser mistanke mod en pædagogisk medarbejder.

Medarbejderen bliver sendt hjem, og der samles en taskforce, der laver de indledende vurderinger. Taskforcen består blandt andet af medarbejdere fra politiet, områdechef, klyngeleder og eventuelt den pædagogiske leder samt en børnesagkyndig. De gennemgår sagen. Hvis taskforcen vurderer, at sagen er grundløs, lukkes den. I modsat fald overdrages den til politiet.

Hvis en medarbejder bliver meldt direkte til politiet, kan de indledende undersøgelser tage længere tid.

Men LFS involveres, når en sag lukkes – uanset om det er via forvaltningen eller politiet.

”Vi står medlemmet bi, og vi er med i drøftelserne om, hvorvidt han skal blive i sin stilling, eller om han skal omplaceres til en anden stilling, fordi det kan være for svært at vende tilbage,” fortæller Claus Reffstrup. 

Pædofile pædagoger er heldigvis sjældne

I LFS er sagsbehandlingen af overgrebssager samlet hos én person, nemlig Claus Reffstrup selv.

”Det har vi valgt, fordi vi ønsker kontinuitet og specialviden på området,” siger Claus Reffstrup.

Han fortæller, at hovedparten af de mistanker, der bliver rejst, viser sig at være grundløse.

”Vi har cirka 10 sager om året. I mine 33 år i LFS er kun to sager gået videre til retssystemet. Og det er ikke fordi, sagerne ikke bliver grundigt undersøgt. Der er ikke tvivl om, at der er mennesker med seksuel interesse i børn, der vælger at arbejde inden for det pædagogiske felt. Men det er heldigvis langt sjældnere, end man tror,” siger Claus Reffstrup. 

Den mest belastende anklage

Claus Reffstrup peger på det store dilemma, der er i denne type sager.

”Alle mistanker skal tages dybt alvorligt, og sagerne skal undersøges til bunds. Men der skal også være et sikkerhedsnet for den medarbejder, der er blevet udsat for mistanke, men som er uskyldig. Det er det værste, man kan blive anklaget for, og det er ekstremt belastende,” siger Claus Reffstrup, som har oplevet mennesker gå helt til bunds på baggrund af disse sager.

”Fagforeningens rolle er ikke at holde hånden under nogen. Vores rolle er at hjælpe til med, at den enkelte medarbejder kommer nogenlunde intakt ud på den anden side og ikke risikerer at miste sit job på grund af en mistanke, der viser sig ikke at have hold i virkeligheden.”