Den vigtigste pædagogiske opgave har lav status

Af: Anna Louise Stevnhøj

Hvis man læser Dagtilbudsloven, optræder ordet ’omsorg’ én gang. Ordet ’læring’ gentages til gengæld 87 gange i løbet af Dagtilbudslovens 102 paragraffer.

Og det er symptomatisk, siger Thomas Gitz-Johansen, som er forsker ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.

”Hvis man skal fortolke det på en venlig måde, må det handle om, at kerneopgaven, det vil sige omsorgen, engang var så selvfølgelig, at man ikke behøvede skrive den ind i de politiske papirer. Men det kan vi ikke længere tage for givet på baggrund af de pressede rammer,” siger Thomas Gitz-Johansen. 

Omsorg er noget, som kvinder gør

Thomas Gitz-Johansen understreger, at de pædagogiske medarbejdere, han er i kontakt med i forbindelse med sin forskning, giver udtryk for, at de oplever omsorgen som det grundlæggende.

”Men fordi læreplaner og tilsyn og så videre lægger vægt på andre parametre, bliver omsorgsopgaven usynlig. Der mangler et fagsprog omkring omsorg. Og så længe det er sådan, vil omsorgen være behæftet med lav prestige: Omsorg er noget, som kvinder udfører, og som ikke tillægges stor samfundsmæssig værdi. Så der er også en kønspolitisk vinkel på det.”

Hans erfaring er, at det pædagogiske personale taler om omsorgsopgaven internt. Men det er ofte med indforståede begreber, som kan være svære at kommunikere udadtil. 

Vi mangler et fagsprog om omsorg

”Når pædagogen siger til kollegaerne, at hun kan mærke, at Bastian har en dag, hvor han er svær at være sammen med, og at hun kan mærke, at han har brug for noget særligt, ved kollegaerne godt, hvad hun taler om. De ved også, at hun kender Bastian og hans behov, og at hun udviser omsorg for ham ved at give ham det, han har brug for. Men det er en viden, som er svært at videreformidle til både forældre og forvaltning, fordi fagsproget nogle gange mangler,” mener Thomas Gitz-Johansen.

Begreber som tilknytning, mentalisering og affektregulering er begyndt at snige sig ind i den pædagogiske verden.

”Det er godt, fordi begreberne kan være med til at videnskabeliggøre omsorgsarbejdet. Men samtidig er det fjerne ord, der skaber afstand. Man kan ikke umiddelbart mærke, hvad de betyder. Vi har brug for begreber, der kan bruges i den daglige pædagogiske praksis, og som samtidig løfter omsorgsopgaven til at være på højde med eksempelvis alle begreberne om læring.”

Det er hårdt at yde omsorg

Når Gitz-Johansen er optaget af omsorgsbegrebet, handler det ikke bare om den nødvendige omsorg for barnet fra den voksne i dagtilbuddet.

Det handler også om, at de voksne selv har brug for at være i en omsorgsfuld sammenhæng, med fokus på arbejdets belastninger og omsorgsgivernes psykiske behov.

”Det er hårdt at yde omsorg. Virkelig hårdt. Du kan ikke yde ægte omsorg uden at blive påvirket, hvis den, du drager omsorg for, har det svært. Bare spørg den vuggestuemedarbejder, der skal køre et lille ulykkeligt barn ind i institutionen.”

Behov for omsorg på alle niveauer

”Hvis man bliver for slidt, bliver man afkoblet. Og det vil være en tragedie, hvis man som pædagogisk medarbejder afkobler sig følelsesmæssigt fra de små børn. Men hvis man skal blive ved med at yde omsorg, har man selv brug for at få noget. Man har i det mindste brug for et rum, hvor man trygt kan læsse af og sætte ord på det, der er svært,” mener Thomas Gitz-Johansen.

Han ønsker sig mere omsorgstænkning på alle niveauer.

”Der er behov for en større respekt for omsorgsopgaven over for det enkelte barn og for børnegruppen. Men der skal også være omsorg for det pædagogiske personale – og for den pædagogiske leder, der er i et krydsfelt mellem medarbejdere og forvaltning.”

FAKTABOKS:
Læs artikel af Thomas Gitz-Johansen: Omsorgens cirkler

Thomas Gitz-Johansen undersøger i artiklen ”Omsorgens cirkler – Om behovet for ’containment’  på dagtilbudsområdet”, hvordan det psykoanalytiske begreb containment kan bruges til at skabe en udvidet forståelse af omsorgsopgaven i dagtilbud.

Find artiklen i Dansk Pædagogisk Tidsskrift