Kirsten Gunvor Løth: Markant velfærdsløft er svært at få øje på

Af: Agnete Solvej Christiansen

Mere velfærd, bedre normeringer og investeringer i skoler og dagtilbud.

Der var ikke mangel på store ord, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) præsenterede økonomiaftalen for 2027.

Men bag de store ord gemmer der sig en mere kompliceret virkelighed, mener LFS' forkvinde Kirsten Gunvor Løth.

”Regeringen taler om et markant løft af velfærden. Men kommunerne står samtidig med stigende priser, lønstigninger og et voksende pres på flere velfærdsområder. Derfor kommer medarbejdere og borgere ikke til at se det som det store løft, der bliver lagt op til,” siger hun.

Kommunernes serviceudgifter løftes med 3,3 milliarder kroner i 2027. Heraf er 300 millioner kroner afsat til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart for børn, der begynder tidligt i SFO. 

Tre milliarder skal række langt

Ifølge Kirsten Gunvor Løth lyder tre milliarder kroner af mange penge, men beløbet skal ses i forhold til de udfordringer, kommunerne står overfor.

”Tre milliarder kroner ekstra til kommunerne er selvfølgelig bedre end ingenting. Men pengene skal lappe huller i hele den kommunale velfærd, og kommunerne står allerede med store udfordringer især på det specialiserede socialområde,” siger hun.

Kommunerne skal samtidig håndtere overenskomstmæssige lønstigninger, inflation og stigende udgifter.

”Kommunerne har selvfølgelig brug for de tre milliarder, men hvis det kan ikke kaldes et løft af velfærden. Et løft er først et løft, når medarbejdere, børn og borgere kan mærke forskellen i hverdagen,” siger hun. 

Budgetloven spænder ben

Ifølge Kirsten Gunvor Løth handler udfordringen ikke kun om, hvor mange penge kommunerne får. Det handler også om de økonomiske rammer, som kommunerne arbejder under.

”Der er et paradoks i, at regeringen taler om et markant løft af velfærden, samtidig med at budgetloven fortsat lægger snævre rammer for kommunernes økonomi. Kommunerne bliver mødt med forventninger om at levere mere velfærd, men deres mulighed for at investere og udvikle tilbuddene er lagt i benlås. Det to ting kan ikke hænge sammen,” siger hun.

Ifølge forkvinden bliver resultatet, at medarbejdere, borgere og forældre får forventninger om forbedringer, som kommunerne ikke kan levere inden for de økonomiske rammer.

”Hvis man vil styrke velfærden, skal kommunerne også have mulighed for at omsætte ambitionerne til handling. Ellers kan de ikke skabe de forbedringer, som både medarbejdere og borgere efterspørger”, siger hun. 

Positive initiativer i aftalen

Selvom økonomiaftalen indeholder flere initiativer, som umiddelbart peger i den rigtige retning, er Kirsten Gunvor Løth usikker på, hvor meget de kommer til at betyde i praksis.

Der lægges blandt andet op til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart, holde ledere ude af normeringerne og styrke rekruttering og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. På det specialiserede socialområde lægges der desuden op til flere botilbudspladser og en styrket indsats mod velfærdskriminalitet.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der er gode intentioner bag flere af initiativerne. Men gode intentioner skaber ikke bedre normeringer, flere uddannede medarbejdere eller bedre tilbud til borgere med særlige behov. Det kræver, at der følger økonomi med, og det kan man ikke sige, at der gør i tilstrækkelig grad,” siger hun.