Mandag den 26.01.2026
Pædagoger er den faggruppe, der er hårdest ramt af stresselaterede erhvervssygdomme, og risikoen stiger, jo ældre man bliver, viser ny analyse. Det understreger endnu engang, at vi skal fortsætte kampen for bedre arbejdsvilkår, og at vi skal tage ansvar for vores arbejdsmiljø, siger Kirsten Gunvor Løth, som er forkvinde for LFS.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Det er meget mere stressende at være offentligt ansat end at være ansat i det private, og pædagoger topper listen over de lønmodtagere, der oftest bliver ramt.
Socialpædagogerne er hårdest ramt med 6,2 anmeldte stresselaterede erhvervssygdomme per 1000 lønmodtagere, og pædagogerne på børne- og ungdomsområdet snupper andenpladsen med 4,5. Til sammenligning er der 0,9 anmeldte stresselaterede erhvervssygdomme per 1000 lønmodtagere blandt medlemmer af Akademikernes a-kasse.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af anmeldte sager til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2010 til 2023.
Småbørn er ikke årsagen til stress
Analysen afkræfter til gengæld fortællingen om, at det er lønmodtagere med små børn, der er mest udsatte. Tallene peger på, at hjemmeboende børn generelt ikke øger risikoen for at blive ramt af en stressrelateret erhvervssygdom. Dog er sandsynligheden for at blive ramt en anelse højere for enlige mødre.
Køn og alder har til gengæld stor betydning. Tre gange så mange kvinder bliver stresssyge, og risikoen stiger voldsomt med alderen. Mens 1,5 ud af 1000 lønmodtagere i aldersgruppen 30 til 39 år blev ramt af en stressrelateret erhvervssygdom i 2023, var det 2,2 ud af 1000 blandt de 60 til 65-årige, altså over 40 procent flere.
Høje følelsesmæssige krav
Kirsten Gunvor Løth, som er forkvinde for LFS, undrer sig ikke over, at velfærdsfagene ligger højt, hvad angår stress-relaterede sygdomme.
”Mange af vores medlemmer er udsat for høje følelsesmæssige krav, fordi de arbejder med børn eller udsatte borgere. Det slider psykisk, hvis man ikke oplever, at man kan leve op til sin faglighed, fordi normeringerne er for dårlige. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at vi fortsætter den overordnede kamp for bedre arbejdsvilkår.”
Kirsten Gunvor Løth peger også på det aspekt, at dårlige rammevilkår øger risikoen for dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø skaber stress
”Vi ved, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er noget af det mest stressfremkaldende overhovedet,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Derfor pointerer hun vigtigheden af, at man er meget systematisk i sit arbejdsmiljø-arbejde, når de overordnede rammer er utilstrækkelige.
”Vi er nødt til at passe på hinanden og på det psykiske arbejdsmiljø. Vi ved, at der er steder, hvor man på trods af svære grundvilkår har formået at skabe trivsel via bevidst arbejde med systematik og fokus på arbejdsmiljøet. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at den offentlige sektor er udsultet, og at der er et kæmpe velfærdsefterslæb,” siger Kirsten Gunvor Løth.