Torsdag den 15.01.2026
Overenskomstforhandlingerne er i gang, og forhandlerne på begge sider af bordet venter spændt på, at den overordnede ramme bliver forhandlet færdig. I LFS bliver det allerede nu besluttet, hvilke institutioner og medarbejdergrupper, der skal sendes i strejke til foråret, hvis forhandlingerne ender med at bryde sammen.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Der kommer ikke meget nyt ud om overenskomstforhandlingerne fra KL’s bygning i Weidekampsgade, selv om forhandlingerne på det kommunale område blev klappet, piftet og sunget i gang den 6. januar. Men det store overenskomstapparat ér løbet i gang. Kirsten Gunvor Løth, som er forkvinde for LFS, er i disse dage i gang med at udtage de 10 til 15 procent af medlemmerne, der skal strejke, hvis forhandlingerne bryder endegyldigt sammen i den sidste ende, og hun har flere gange været i KL for at aflevere krav på vegne af LFS’ faggrupper.
”Alle venter på, at den overordnede ramme bliver forhandlet på plads mellem de statsansatte og Finansministeriet, så vi ved, hvor mange penge der er i spil. Men der foregår selvfølgelig allerede nu en del forberedende arbejde,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Enige om de helt store træk
LFS er som lokal fagforening i FOA underlagt de fælles overordnede FOA-krav til arbejdsgiverne.
”Vi er heldigvis overordnet enige. De krav, som er vedtaget af vores egen hovedbestyrelse, matcher FOA’s krav på flere parametre. Vi ønsker først og fremmest mere i løn, især til de lavestlønnede, vi ønsker bedre pensionsforhold, og vi ønsker en mere familievenlig overenskomst med mere frihed til forældre ved børn sygdom,” siger Kirsten Gunvor Løth, der dog ærgrer sig over, at et særligt LFS-krav allerede er sendt til hjørne af de allierede i Forhandlingsfællesskabet.
”Det er heller ikke denne gang lykkedes at blive enige om at kræve lønstigninger i kroner og ører i stedet for i procenter. Men Forhandlingsfællesskabet vil til gengæld kæmpe for, at en del af den samlede ramme afsættes til organisationsforhandlinger, hvor de enkelte fagforeninger kan forhandle selvstændigt på vegne af deres egne medlemmer. Det er her, FOA kan løfte de lavestlønnede,” siger Kirsten Gunvor Løth.
LFS ikke enig, hvad angår fritvalgsordninger
Selv om FOA og LFS er forholdsvist enige, når det gælder de overordnede krav, er der et emne, hvor holdningerne stritter i to forskellige retninger.
FOA (og Forhandlingsfællesskabet) er positive over for tanken om, at der etableres flere fritvalgsordninger, hvor den enkelte lønmodtager selv kan bestemme, om en del af lønnen skal bruges på ekstra frihed, udbetales som løn eller sættes ind på pensionsopsparingen.
Det er LFS principielt uenig i.
”Vi ser det som en individualisering af det kollektive aftalesystem. Det er vi grundlæggende skeptiske overfor. Og så ved vi, at fritvalgsordninger koster penge i forhandlingerne, og det er vel at mærke penge, som går fra den lønsum, som ellers kan bruges til at forbedre den generelle løn og pension,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Hvornår kommer konflikten
Når Finansministeriet og de statsansatte i løbet af få uger offentliggør den samlede ramme for overenskomstforhandlingerne, går forhandlingerne i KL ind i en mere intensiv fase, hvor der skal fordeles konkrete beløb ud fra den overordnede ramme.
Hvis overenskomstforhandlingerne går i hårdknude, bliver Forligsinstitutionen inddraget som mægler. Det er først, hvis alle mæglingsforsøg må opgives, at der kan blive konflikt, det vil sige strejke eller lockout. Konflikten kan tidligst begynde, når den gamle overenskomst er udløbet den 1. april.
Hvis parterne kan forhandle sig frem til et forlig, bliver dette sendt i urafstemning blandt alle medlemmer i slutningen af marts.
Hvad er ”rammen”: Den økonomiske ramme angiver, hvad parterne samlet kan forhandle om. Rammen tager udgangspunkt i lønsummen, som er det samlede beløb, som arbejdsgiveren betaler i løn inklusive pension, tillæg mv. til lønmodtagerne på området. Hvis parterne bliver enige om for eksempel 12 procent af lønsummen, er det altså ikke sådan, at den enkeltes løn stiger med 12 procent. En del af pengene skal betale for ferie, tillæg, pensioner, arbejdstid, særlige puljer og så videre.
Hvem er Forhandlingsfællesskabet: Forhandlingsfællesskabet er en sammenslutning af 50 faglige organisationer, der repræsenterer ca. 556.700 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner. Det er i 2026 Mona Striib, som er forkvindefor FOA, der er forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet.