Børn, der vægrer sig mod at gå i børnehave, er et stigende, men underbelyst fænomen

Af: Amalie Kønigsfeldt

”Vi oplever i praksis, at der er et stigende antal børnehavebørn, der har ufrivilligt børnehavefravær. Men emnet er stærkt underbelyst.”

Det siger Inge Tornbjerg Pedersen, som arbejder for VISO, som er en landsdækkende rådgivningsenhed under Social- og Boligstyrelsen. VISO hjælper kommunerne i de mest komplicerede sager.

Inge Tornbjerg Pedersen og hendes kollegaer fra specialrådgivningen på førskoleområdet har inden for de senere år har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser fra PPR om ufrivilligt børnehavefravær.

”Da der i samme periode kom mere fokus på skolevægring, som det hed dengang, tænkte jeg: ’det er ikke dér, det starter. Det starter simpelthen tidligere’,” siger Inge Tornbjerg Pedersen.

Det bliver ikke registeret som i skolen

Hun er fysioterapeut og en del af specialrådgivningen under IKH og har arbejdet med førskolebørn for VISO i snart ti år. Derudover har hun i 2023 skrevet en masterafhandling om netop ufrivilligt børnehavefravær, motiveret af hendes egne observationer.

”Da jeg var i gang med min master og skulle lave selve masterprojektet, tænkte jeg, at jeg ville finde ud af, om det var en tendens, som andre end jeg så,” siger hun.

Ret hurtigt fandt hun ud af, at der findes meget lidt viden om emnet, og sådan er det stadig. Men i hendes masterprojekt lavede hun et pilotstudie, hvor hun blandt andet sendte et spørgeskema ud til PPR i alle landets kommuner. 40 PPR-kontorer gennemførte spørgeskemaet, og ud af dem svarede 40 procent, at de har ”henvendelser omhandlende ufrivilligt børnehavefravær.”

Inge Tornbjerg Pedersen påpeger dog, at det er umuligt at fastslå omfanget og stigningen, fordi det ikke er lovpligtigt at registrere fremmøde i børnehaven på samme måde som i skolen, hvor man har kunnet registrere en markant stigning i ufrivilligt skolefravær.

Samarbejde er altafgørende

Siden Inge Tornbjerg Pedersen afleverede sin master, har hun arbejdet videre med emnet som del af en tværfaglig vidensgruppe i IKH, som også består af bl.a. psykologer og specialpædagogiske konsulenter. En af dem er Jeanette Nielsen Damgaard.

Hun fortæller, at man som pædagogisk personale skal være nysgerrig på børns adfærd og prøve at forstå, hvad den udtrykker.

”Tegn kan eksempelvis være ændret deltagelse i fællesskabet, modstand mod afleveringssituationer, hyppig træthed, børn der enten trækker sig eller agerer meget udadvendt, eller bemærkninger fra forældre om barnets trivsel,” siger hun.

Jeanette Nielsen Damgaard fremhæver, at et barn godt kan have nogle markante reaktioner hjemme, som ikke nødvendigvis ses i institutionen. Derfor er det vigtigt at tage forældrenes oplevelse alvorligt og indgå i en åben og undersøgende dialog.

”Også fordi forældre og pædagoger kan se forskellige sider af barnet,” siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt at forstå og mentalisere forældrenes perspektiv og give plads til, at de kan blive følelsesmæssigt påvirkede.”

Inge Tornbjerg Pedersen fremhæver også, at forældresamarbejdet er enormt afgørende for at hjælpe et barn tilbage i børnehave. Og det er ofte her, det er gået galt, når VISO bliver koblet på.

”Udfordringen er ofte, at man ikke rigtig får samarbejdet omkring, hvad alle omkring barnet kan gøre anderledes, og hvordan alle parterne ser på, hvad udfordringerne er? Altså, hvad ser de i hjemmet? Hvad ser de i børnehaven? Så for os handler det meget om at høre alle parterne og samle den viden," siger Inge Tornbjerg Pedersen.

Fravær har ofte flere årsager

Hun tilføjer, at det er vigtigt at have en multifaktoriel tilgang, fordi der sjældent er én entydig årsag til fraværet. Det kan ofte skyldes både forhold i hjemmet, institutionen og/ eller noget iboende i barnet eller andet, fortæller hun.

Det er også derfor, man er gået væk fra at bruge begrebet skolevægring, fordi det alene har fokus på barnet og dets modstand, fortæller hun.

”I dag har forståelsen flyttet sig til at handle om, at fraværet oftest skyldes flere faktorer end barnet selv. Men vi møder stadig sommetider frustrerede forældre eller personale, som giver udtryk for, at der må være noget galt med barnet, barnet må have en diagnose, skal vi lave en udredning? Og så videre,” siger Inge Tornbjerg Pedersen og slår fast:

”Diagnoser kan spille ind, men det er ikke givet, at en diagnose alene forklarer fraværet.”

Specialpædagogisk konsulent Jeanette Nielsen Damgaard fremhæver også, at mistrivsel hos børn altid bør behandles som et fællesskabsanliggende.

 ”Det er sjældent, at årsagssammenhængen kan placeres ét sted, så systematisk samarbejde, forældreinddragelse og tidlig inddragelse af PPR eller andre faglige ressourcepersoner kan være afgørende. Og det kræver, at der er en klar tovholder, der sikrer, at der er tydelige aftaler og opfølgning,” siger Jeanette Nielsen Damgaard.

Vidensguide

Sammen med resten af vidensgruppen i IKH har hun udarbejdet en vidensguide med titlen ’Svært ved at komme i børnehave?’, hvor der gives råd til, hvordan personalet i børnehaver kan arbejde med problemstillingen.

Vidensgruppen har blandt andet udarbejdet skabeloner til mål- og samarbejdsaftaler og andre konkrete værktøjer, der skal sikre et godt samarbejde mellem de forskellige aktører rundt om barnet.

Vidensgruppen har også udarbejdet en børnehavefraværsmodel, som tager udgangspunkt i Social- og Boligstyrelsens model for ufrivilligt skolefravær, men som er tilpasset børnehaveområdet.

Men selv om vidensgruppen dermed er kommet et skridt nærmere, mener Inge Tornbjerg Pedersen og Jeanette Nielsen Damgaard dog stadig, at der mangler meget mere viden om ufrivilligt børnehavefravær, hvis det skal kunne lade sig gøre at vende tendensen.

”Mistrivsel hos børn er komplekst og kræver systemisk, koordineret og vidensbaseret arbejde,” siger Jeanette Nielsen Damgaard, der efterlyser tal og statistik på samme måde som man har det på skoleområdet.

 ”Jeg kunne godt tænke mig at kvalificere, hvad det egentlig er for et problem, vi ser derude i praksis, for vi bliver ved med at få de her sager om ufrivilligt børnehavefravær ind,” siger hun.

Mangler tid og ressourcer

Inge Tornbjerg Pedersen efterspørger også mere viden og ærgrer sig over, at Børne- og Undervisningsministeriets nye videnscenter for ufrivilligt skolefravær i Holbæk ikke inkluderer børnehavebørn.

”Jeg studser jo over, hvor daginstitutionerne er henne i dette her? Jeg bemærkede i den sidste valgperiode, at der er nogle enkelte politikere, der nævner, at man skulle starte tidligere. Men det er ikke noget, der er slået igennem,” siger Inge Tornbjerg Pedersen, der håber på mere politisk bevågenhed på emnet.

For det er et komplekst og tidskrævende arbejde at få et barn i mistrivsel tilbage i børnehave, og selv om hun som konsulent oplever, at kvaliteten i børnehaverne generelt er god, oplever hun også, at personalet ofte mangler tid og ressourcer til at samarbejde tæt med forældrene.

"Vi ser faktisk nogle rigtig dygtige personaler, men som måske ikke har tid og overskud til at samarbejde med forældrene om, hvad de ser derhjemme. Så det bliver ligesom to parallelle spor, forældrene og børnehaven,” siger hun og slå fast, at tid til samarbejde er nøglen til at komme ufrivilligt børnehavefravær til livs.

”Samarbejdet er det, som jeg vil highlighte. At få lavet en ordentlig samarbejdsaftale, hvor der er tid til at mødes, og hvor der også er tid til at få lavet en ordentlig overlevering, når børnene skal i skole. Det er afgørende,” slutter hun.

 Læs vidensguiden  ’Svært ved at komme i børnehave’

Gratis kurser om ufrivilligt børnehavefravær

Institut for Kommunikation og Handicap udbyder to gratis kurser i ufrivilligt børnehavefravær

De foregår henholdsvis 22. april i Høje Taastrup og den 6. maj i Aarhus.

Læs om kurserne her