PAU har givet Sasa Markovic en dybere forståelse af, hvorfor han gør som han gør

Af: Amalie Kønigsfeldt

Sasa Markovic havde egentlig længe tænkt på at blive sporskifte-pædagog. Han har en bachelor fra sit hjemland, Serbien, hvor han var folkeskolelærer. Men så blev hans far syg, og det virkede uoverskueligt. Lige i hælene på det kom Corona-årene, og drømmen gled i baggrunden.

Siden 2011 har Sasa Markovic arbejdet i vuggestuen Platangården på Frederiksberg, hvor han også er TR.

”Det er en meget stabil institution, hvor jeg har mange virkelig dygtige kollegaer, så man lærer også meget undervejs,” siger 57-årige Sasa Markovic, der egentlig havde forliget sig med at forblive ufaglært pædagogmedhjælper.

Men så kom han til at tale med faglig sekretær i LFS, Anne Brenøe.

”Og så siger hun, ’hvorfor tager du ikke PAU-uddannelsen?’ Først tænkte jeg, ’jeg har arbejdet her i 15 år, hvad skal jeg bruge den til? Fordi man tænker, man ved alt. Sådan er det, når man gror lidt fast,” siger Sasa Markovic.

Men efter lidt betænkningstid kom han frem til, at det måske netop var det skub, han trængte til på det tidspunkt – både fagligt og privat.

”Jeg havde brug for at lære noget andet og lære nogle andre mennesker at kende efter 15 år det samme sted. Jeg ville gerne forbedre mig selv. Det er aldrig for sent,” siger han.

På skolebænken igen

Sasa Markovic fik orlov fra sit job i Platangården og tog uddannelsen intenst over knap et år – med fuld løn og sikkerhed for, at han stadig havde sit job, når han var færdig med sin uddannelse.

Nogle vælger at kombinere arbejde og uddannelse over en længere periode, men det, vurderede Sasa Markovic, ville være for hårdt for ham.

”Jeg kunne ikke overskue at gå på arbejde og i skole samtidig. Så på denne måde kunne jeg fokusere udelukkende på skole og eksamen,” siger han.

På PAU-uddannelsen fik Sasa Markovic udvidet sin horisont på flere måder.

”Da jeg kom derover, var det en fantastisk uddannelse og et rigtig godt sted med søde og dygtige undervisere. Det var dejligt at lære andre mennesker at kende og høre om andre måder at arbejde på andre steder,” siger Sasa Markovic.

Blandt andet lærte han også lidt om specialpædagogik, socialpædagogik og andre dele af faget, som han ikke kendte fra sin hverdag i vuggestuen.

”Det var virkelig bredt, og det har jeg også lært af, fordi jeg aldrig har arbejdet i andre typer institutioner,” siger han.

Sasa Markovic har dog haft sit hovedfokus på det, han kan bruge mest i vuggestuen, og han valgte blandt andet at skrive opgave om motorik som relationsskabende rum.

Tilbage igen med mere faglig selvtillid

Sasa Markovic kom tilbage til sin arbejdsplads som PAU-uddannet i sommer og høster nu frugterne af sin uddannelse.

”Jeg er blevet bedre i min pædagogiske praksis, fordi jeg har fået en teoretisk forståelse for, hvorfor jeg gør, som jeg gør til daglig. Jeg kan tilbyde meget mere nu,” siger han.

Den faglige selvtillid, som uddannelsen har hjulpet på vej, kan han også mærke i samarbejdet med sine kollegaer.

”Når vi for eksempel holder personalemøde, har jeg tidligere ikke blandet mig så meget i det pædagogiske. Men nu blander jeg mig lidt mere i det faglige og træder lidt mere frem. Jeg har fået mere faglig selvtillid,” siger han.

Glad for muligheden

Når Sasa Markovic kigger tilbage, kan han godt fortryde, at han ikke har taget noget mere uddannelse tidligere, men i en alder af 57 år syntes han, det var for sent at tage en fuld pædagoguddannelse.

Derfor er han glad for, at det var en mulighed at tage PAU-uddannelsen.

”At du har mulighed for at tage en faglig uddannelse med fuld løn og sikkerhed for at komme tilbage i dit job, er fantastisk. Hatten af for dem, som har indført det. Fordi det giver rigtig meget,” siger Sasa Markovic og understreger, at det ikke havde været muligt for ham at gøre, hvis han skulle have været på SU.

”Jeg vil anbefale alle, der har mulighed for det, at tage PAU-uddannelsen,” slutter han.