ARKIVFOTO
Mandag den 17.08.2026
Forskning peger på, at ferieperioder i daginstitutioner kan skabe høj pædagogisk kvalitet. Når tempoet falder, får børn og pædagoger mulighed for mere leg, fordybelse og fællesskab.
Af: Signe Rosa Skelbæk
Når mange børn holder sommerferie, ændrer hverdagen i dagtilbuddene sig. Der er færre børn, færre skift og bedre tid til relationerne. Og ifølge Dil Bach, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, kan det skabe nogle af de betingelser, som pædagoger ofte efterlyser i en travl hverdag.
Hun har sammen med Karen Ida Dannesboe undersøgt hverdagen i daginstitutioner cirka 20 år efter indførelsen af de pædagogiske læreplaner. Oprindeligt ville forskerne undersøge, om læringsdagsordenen også var rykket ind i ferierne, men fokus ændrede sig hurtigt.
I stedet blev de optaget af de børn, der holder dele af deres ferie i deres dagtilbud.
“Jeg havde personligt haft det sådan, som mange i samfundet sikkert har, at når man ser en gruppe børn i gule veste på tur midt i juli, så kan man tænke, at det er lidt synd. Den følelse af at synes, det er forkert, ville jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved,” fortæller Dil Bach.
En anden form for børnehaveliv
Forskerne oplevede, at sommerperioden gav mulighed for noget, der ellers kan være svært at finde plads til i hverdagen.
Pædagogerne fortalte om mere ro, mere nærvær og tid til aktiviteter, der ikke altid kan lade sig gøre, når alle børn er samlet.
“Pædagogerne sagde: ‘Det er så rart i de her rolige perioder. Jeg elsker at være på arbejde og virkelig have tid og kunne være der for børnene’,” siger Dil Bach.
Hun fortæller blandt andet om en pædagog, der sad med børn omkring sig, mens de pyntede negle med pailletter.
“Hun sagde, at sådan en aktivitet kunne jo ikke lade sig gøre, hvis alle børnene var der. Der var en anden tid til at lave noget særligt.”
Ifølge Dil Bach minder sommerperioderne på mange måder om det ideal, mange pædagoger arbejder for: En daginstitution med plads til leg, relationer og fællesskab.
“Børn kan godt på en måde holde ferie i institutionen. Læringsfokus er sat på stand by, og mange af de ting, der stresser personalet, er fjernet. Det var meget som den børnehave, vi forestiller os, at børnehaven skal være.”
Fællesskab på tværs
I sommerperioderne kunne forskerne se, at institutionen blev mere fleksibel. Stuer blev blandet, søskende kunne lege sammen, og der blev lavet aktiviteter på tværs.
En pædagog fortalte eksempelvis om børn, hvor sommerperioden gav mulighed for ekstra oplevelser.
“I institutionen fandt de penge til at tage nogle børn med ud at spise pizza. Det var en kæmpe oplevelse for de børn, der aldrig havde været ude at spise” fortæller Dil Bach.
Hun understreger, at pointen ikke er, at børn ikke skal holde ferie med deres forældre. Men at debatten om børn i institution om sommeren ofte bliver for unuanceret.
“Jeg genkender slet ikke det billede, medierne ofte forsøger at tegne af, at der findes en masse forældre, der sender deres barn i institution, mens de selv holder ferie. Det er en virkelig lille promille, hvis den findes.”
Mange familier bruger i stedet ferien på at få hverdagen til at hænge sammen, ordne praktiske ting eller hjælpe andre familiemedlemmer.
“Jeg synes, der er en tendens til at skælde ud på og bebrejde forældre. Det skal man passe på med. Det er ikke det nemmeste at være forælder i dag.”
Når kvalitet kræver tid
Dil Bachs forskning peger på, at færre børn og mere tid giver bedre muligheder for netop det, pædagoger uddannes til: at skabe trygge relationer og meningsfulde fællesskaber.
“Der var klart en øget arbejdsglæde,” fortæller Dil Bach om personalets oplevelse af sommerperioderne.
Hun mener samtidig, at erfaringerne fra ferierne bør give anledning til at diskutere, hvordan vi organiserer hverdagen i dagtilbud. For mens mange familier i dag lever med mere fleksible arbejdsliv, er dagtilbuddenes rytme stadig meget fast.
“Der er kommet en meget standardiseret måde at praktisere børnehverdagsliv på. Alle skal aflevere inden klokken 9 og hente inden 15, og ferien skal holdes i juli. Samtidig gør den teknologiske udvikling, at mange familier arbejder mere flydende og fleksibelt. Det er lidt af et paradoks. Det mangler vi mere viden om.”
Følg med i vores nyheder om OK26