Det er mest synd for beboerne, at Granvej er ramt af så voldsom en mediedækning

Af: Anna Louise Stevnhøj

Krisehåndtering er blevet del af de daglige arbejdsopgaver for Hamila Kazemighalah og Christina Nygaard Handest, som er afdelingsledere på Botilbuddet Granvej 12.

Botilbuddet, som bebos af psykisk sårbare mennesker, som også kan have problemer med alkohol, stoffer eller begge dele, har nemlig trukket en del overskrifter i medierne gennem det seneste år.

De knap 50 beboere på botilbuddet beskyldes for at stjæle i de lokale forretninger og for generelt at være utryghedsskabende i området, og Granvej blev et hedt emne op til kommunalvalget i 2025, hvor der blev hængt plakater op i hele området med påskriften ”Nej til kriminelle”.

Alle bliver udråbt som kriminelle

Botilbuddet Granvej 12 er ejet og drevet af Københavns Kommune, og det har fået både en række borgere og politikere i Gladsaxe Kommune til at beskylde København for at eksportere sine sociale problemer til andre kommuner. Men for de to afdelingsledere handler det mest om, hvordan beboerne oplever medieomtalen.

”Prøv at forestille dig, hvordan det har været for vores beboere at færdes i området og se på de plakater, hvor de alle sammen bliver udråbt til kriminelle og uønskede. For ikke at tale om de gange, hvor lokalpolitikere valgte at holde møde med pressen lige uden for vores hoveddør, så vi som ansatte heller ikke kunne undgå at blive filmet, hvis vi gik uden for,” siger Christina Nygaard Handest.

Føler sig som jaget vildt

Medieomtalen eskalerede, da en fortrolig oversigt over de domme, som en række af beboerne har modtaget, blev lækket til pressen.

”Det blev fremstillet, som om vores botilbud var fyldt med farlige voldsforbrydere, og at de udgør en daglig trussel for alle i byen. Virkeligheden er, at en del af vores beboere har været i det psykiatriske system i adskillige år, og at der kan være tale om gamle domme. Det har været rigtig svært at være i for beboerne, som oplever at blive råbt efter og filmet med mobiltelefoner, så snart de bevæger sig væk fra botilbuddet,” siger Christina Nygaard Handest.

Hamila Kazemighalah tilføjer:

”Vi har mindst en beboer, som isolerer sig, fordi han på et tidspunkt blev filmet, da han skændtes med en anden beboer. Videoen bliver afspillet igen og igen på de sociale medier, og han føler sig så stigmatiseret, at han ikke tør gå uden for.”

Vi gør faktisk noget – men har tavshedspligt

Fælles for alle beboerne på Granvej, er at de har brug for støtte i hverdagen. De har næsten alle sammen en psykiatrisk diagnose og et misbrug, en del har også en dom til behandling. Men alle borgerne følges tæt af psykiatere, egen læge og medarbejderne på Granvej.

”Vi ved godt, der er udfordringer. Vi har beboere, der stjæler i de nærliggende forretninger, og som derfor får forbud mod at komme der. Men vi er i meget tæt dialog med både butikker, naboer og politi, og vi opfordrer altid til at anmelde til politiet. Vi håndterer det altid, når der er problemer med en beboer. Men vi er begrænset af vores tavshedspligt. Så når naboerne spørger: ”Hvad gør I ved det?”, så kan vi jo ikke sige noget konkret, som for eksempel at en lovovertrædelse faktisk betyder, at beboeren kan blive indlagt, fængslet eller noget helt tredje,” siger Hamila Kazemighalah.

Mediedækningen er ikke vores virkelighed

Christina Nygaard Handest har arbejdet i Socialforvaltningen siden 2012, de syv af dem på Granvej, og beboersammensætningen har ikke ændret sig i forbindelse med flytningen til Granvej 12.

”Men hvor vi frem til 2024 boede ret tilbagetrukket på Granvej 14, og hvor vores bygninger lå langt fra vejen, bor vi i dag i de nye bygninger på Granvej 12, som ligger tæt på vejen. Det har nok gjort vores beboere mere synlige, og det har sandsynligvis også skubbet til uviljen mod os,” siger Christina Nygaard Handest.

Det er heldigvis ikke alle naboer, der er fjendtlige. Denne hjemmelavede ”valgplakat” blev hængt op som modsvar til en række valgplakater fra et politisk parti.

Jeg kan godt forstå, naboerne bliver frustrerede

Christina Nygaard Handest har fuld forståelse for, at naboerne til institutionen kan opleve, at nogle af beboerne er utryghedsskabende, hvis de for eksempel står og råber på gaden, eller hvis de ikke respekterer privatlivets fred. Men medarbejderne gør også alt, hvad de kan for at undgå, at situationerne opstår.

”Mennesker med psykisk sygdom og misbrug opfører sig ikke altid helt som andre. Vi bruger rigtig meget tid på at kommunikere til omverdenen, at de endelig skal tage fat i os, hvis de oplever noget utrygt, og vi bruger også rigtig meget tid på at tale med vores beboere om det. Der er ansat en nabokoordinator, som alle kan tage fat i, og Gladsaxe Kommune har på baggrund af debatten om botilbuddet ansat tryghedsvagter, som cirkulerer i området. Vi har hver eneste dag fat i de af vores beboere, der har forbud mod at komme i de lokale forretninger, for at minde dem om forbuddet, og vi forsøger at give dem alternativer ved at tage i andre forretninger sammen med dem,” siger Christina Nygaard Handest.

Normeringen på botilbuddet er desuden blevet øget, så to pædagoger står til rådighed for alle beboerne, og de går gerne med i forretninger, træningscenter mv. 

En virkeligt god arbejdsplads

Spørger man Christina Nygaard Handest og Hamila Kazemighalah, om det ikke er belastende at arbejde på en arbejdsplads, der i den grad er lagt for had af nabolaget, er svaret overvejende nej.

”Vi er professionelle og lever med de vilkår, der er udstukket for os. Sådan er det at arbejde i en politisk styret organisation. Det er heller ikke os, der bliver mødt med fjendtlighed. Som ledelse forsøger vi at skåne medarbejderne mest muligt fra det, der forgår i medierne, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven. Det vejer også op, at vi har en god arbejdsplads med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø,” fortæller Christina Nygaard Handest, som dog også tilføjer, at det gør lidt ondt, når medierne beskriver Granvej som et botilbud.

”Vi får jo det modsatte at vide af Socialtilsynet, som ikke har haft anmærkninger på os ved seneste besøg,” siger Christina Nygaard Handest. 

De to afdelingsledere fortæller, at hele situationen giver medarbejderne meget ekstraarbejde.

”Vi skal ikke bare passe vores pædagogiske arbejde og forsøge at understøtte beboerne. Vi skal også konstant forholde os til, om der nu kommer en historie i pressen, eller om der florerer nye historier på de sociale medier. Som for nylig hvor der pludselig blev skrevet om, at der var flyttet flere nye beboere ind, hvilket ikke var sandt. Vores beboere skal forberedes, når der dukker noget nyt op, og de har ofte brug for støtte og krisebearbejdning efterfølgende,” siger Hamila Kazemighalah. 

Der er nogen, der glemmer, at de er mennesker

Selvom Hamila Kazemighalah godt kan forstå, at naboerne indimellem bliver frustrerede, kunne hun godt ønske sig at modstandere af botilbuddet også husker, at der er tale om sårbare mennesker.

”Vi gør, hvad vi kan, for imødegå klagerne. Men der er nok nogen, der bare ikke ønsker at have vores tilbud i Gladsaxe Kommune. Men de her mennesker skal jo bo et sted. En af de situationer, som berørte os meget, var, da en af vores beboere, som er en stille og rolig person, pludselig fik forbud mod at komme i en lokal forretning. Hun var kommet der hver dag i årevis for at købe en sodavand. Hun blev forfærdeligt ked af det. Heldigvis fik vi en god dialog med butiksejeren og fik forbuddet fjernet igen. Vi bruger enormt meget tid og energi på den slags.”  

Man kan ikke bare tvangsflytte mennesker

Den politiske uro omkring Granvej har betydet, at Københavns Kommune har lovet at mindst otte beboere med utryghedsskabende adfærd skal flyttes, og at der er indført visitationsstop frem til 2027.

Tre borgere har indvilliget i at flytte.

”Det er blevet lagt op i debatten, som om Københavns Kommune bare kan tvangsflytte folk. Men sådan er lovgivningen ikke i Danmark. Beboerne på Granvej har også deres rettigheder.”

Tre borgere har dog frivilligt taget imod et nyt tilbud – blandt andet fordi de følte sig meget udsatte og uønskede i lokalområdet” fortæller Christina Nygaard Handest.