De bygger bro mellem børnehave og skole: ”Det er det fedeste job, jeg har haft”

Af: Agnete Solvej Christensen

”Pokémon!”

Sådan er Karina Dahl flere gange blevet mødt af en dreng, efter han begyndte på skolen.

De to lærte hinanden at kende, allerede mens han gik i børnehave. Karina Dahl fra Fritidsinstitutionen ved Vibenhus Skole var på besøg som overgangspædagog og havde egentlig planlagt nogle stillesiddende aktiviteter med tre børn, der senere skulle begynde på hendes skole. Men hun kunne hurtigt mærke, at de havde mere lyst til at bevæge sig.

Så hun fandt sin højtaler frem. Børnene valgte Pokémon-musik, og de dansede sammen.

Måneder senere husker drengen stadig deres første møde.

”Hver gang han så mig, sagde han ”Pokémon!”. Og for et par dage siden kom han hen og spurgte: ”Kan du huske, da du var i min børnehave, og vi dansede til Pokémon?”, fortæller Karina Dahl.

Det er en lille episode. Men den siger noget om den opgave, Karina Dahl og andre overgangspædagoger har fået.

or netop nu tager en ny årgang hul på skolelivet. Og for nogle af børnene begyndte overgangen længe før første skoledag.

Der er allerede én, der kender dig

Overgangspædagogerne er en ny funktion på de københavnske skoler. De skal være med til at skabe sammenhæng mellem dagtilbud, KKFO og skole og understøtte børnene i overgangen til deres nye hverdag.

Det betyder blandt andet, at overgangspædagogerne besøger de kommende skolebørn, mens de stadig går i børnehave.

For Karina Dahl handler det om, at børnene skal kunne genkende noget – og nogen – når de senere træder ind ad døren til deres nye hverdag.

”Så de ved, at der i hvert fald er én voksen, der har kigget på mig, da jeg trådte ind ad døren og sagde: ”Hej Maria”.”

Den erfaring deler overgangspædagog på Skolen ved Amagerbro, Frederik Emil Østergaard.

Når han besøger børnehaver, bruger han blandt andet et spil, han selv har lavet med billeder af voksne og steder fra KKFO’en. På den måde kan børnene allerede inden starten få et billede af det sted og nogle af de mennesker, der venter dem.

Og selv et kort møde kan sætte sig.

”Bare de to timer, man har sammen med et barn, skal man ikke underkende. Når barnet så kommer, kan man mærke, hvor stor betydning det faktisk har haft, fordi der er én, de kender,” siger han.

Et pædagogisk blik ind i børnenes gamle verden

Men besøgene går begge veje.

Børnene lærer overgangspædagogerne at kende. Og overgangspædagogerne får mulighed for at møde børnene på deres hjemmebane.

Frederik Emil Østergaard lægger mærke til, hvad børnene interesserer sig for, hvordan de indgår i børnegruppen, og hvilke relationer de har til hinanden.

Hvis et barn for eksempel holder af at bygge med magneter i børnehaven, er det en viden, han kan tage med sig. Når barnet senere står helt ny i KKFO’en, kan magneterne blive et trygt sted at begynde.

Han får også øje på relationerne mellem børnene, som kan være relevante, når nye grupper skal dannes.

For Karina Dahl har det opsøgende arbejde desuden betydet, at hun er kommet i kontakt med et barn, der havde det svært ved tanken om at skulle begynde i skole.

Kontakten til børnehaven førte videre til forældrene og til et møde inden skolestart. Karina Dahls oplevelse er, at det var med til at gøre starten lettere for barnet.

Samtidig er hun bevidst om, at viden fra børnehaven skal bruges med omtanke. Et barn skal have mulighed for at træde ind i skolen uden at være låst fast af gamle beskrivelser.

”Det er vigtigt, at de får mulighed for at prøve at starte helt forfra. Vi starter et nyt kapitel,” siger Karina Dahl.

En ny funktion med plads til pædagogfagligheden  

Selv om opgaven har et klart formål, findes der ikke én opskrift på, hvordan man er overgangspædagog.

Funktionen er politisk besluttet, men de konkrete rammer er i høj grad lagt ud lokalt. Derfor kan jobbet se meget forskelligt ud fra sted til sted.

Det betyder også, at Frederik Emil Østergaard og Karina Dahl selv har været med til at forme deres arbejde.

Faktisk var netop dét noget, der i første omgang fik Frederik Emil Østergaard til ikke at søge jobbet.

”Jeg syntes, at rollen var for udefineret,” fortæller han.

Senere blev han tilbudt funktionen og sagde alligevel  ja. I dag er friheden til selv at udvikle arbejdet blevet en af de ting, han sætter pris på.

”Det er det fedeste job, jeg har haft som pædagog,” siger han.

Karina Dahl har også skullet finde ud af, hvad den nye titel betyder for hendes faglige rolle.

”Det var nok lidt identiteten. Hvad søren er det? Fordi det er så nyt. Hvad kan jeg egentlig forvente? Men også: Hvad kan jeg egentlig tillade mig at stille af krav til min ledelse, mine kollegaer og børnehaverne?

Svaret er ikke, at hun pludselig blev en helt anden slags pædagog.

Hun bruger stadig sin pædagogiske faglighed, men nu på flere arenaer. Ud over arbejdet i KKFO’en skal hun ud i børnehaverne, samarbejde med forældre og kollegaer og deltage i møder omkring overgangen.

Karina Dahl beskriver det som at have fået ”flere kasketter” på.

Når 23 børnehaver skal blive til en sammenhængende overgang  

Den lokale frihed betyder samtidig, at vilkårene for overgangspædagogerne kan være meget forskellige.

Karina Dahl havde i år 23 børnehaver på sin liste. Frederik Emil Østergaard skulle forholde sig til omkring 25-27 institutioner.

Derfor må de bruge deres faglige vurdering og prioritere. Hvor kommer der mange børn fra? Er der børn, som har brug for en særlig hånd i overgangen? Og hvor giver et fysisk besøg mest mening?

Arbejdet har samtidig gjort det tydeligt for Karina Dahl, at den gode overgang ikke kun afhænger af overgangspædagogen.

Hun bruger overraskende meget tid på at få kontakt til børnehaverne og koordinere besøg. Mange vil gerne samarbejde, men hun kan også mærke, at dagtilbuddene er pressede på tid og ressourcer. 

Derfor forsøger hun at gøre samarbejdet så enkelt som muligt. Hvis hun kommer på besøg, kan hun selv tage sig af børnegruppen. Og hvis børnene skal besøge skolen, kan overgangspædagogen eksempelvis hente børnene, så institutionen ikke skal undvære flere medarbejdere.

Hvis Karina Dahl kunne ændre én ting, ville hun gerne have haft en tydeligere forventningsafstemning med dagtilbuddene fra begyndelsen.

Det ville efter hendes mening gøre samarbejdet lettere for begge parter.

Skal den nye funktion også ses på lønsedlen

Den nye funktion rejser også et mere klassiske fagforeningsspørgsmål.

For selv om overgangspædagogerne kan få nye opgaver og et særligt ansvar, følger der ikke automatisk et funktionstillæg med titlen.

LFS har i stedet lokalt forsøgt at forhandle i konkrete stillinger, hvor opgaverne og ansvaret giver grundlag for det. Det er lykkedes nogle steder, mens andre overgangspædagoger ikke får et tillæg.

Karina Dahl har netop fået et funktionstillæg.    

For hende handler det netop om de ekstra opgaver, der følger med funktionen.

”Jeg synes, at der ligger mere arbejde i pludselig at skulle have flere kasketter på. Jeg er ikke kun her, jeg er også i børnehaven og til møderne. Så mener jeg også, at lønnen burde følge lidt med,” siger hun.

”Det er Frederik, ham der”

For Frederik Emil Østergaard blev værdien af måneders arbejde særlig tydelig, da børnene mødte ind efter sommerferien. 

Han havde oplevet første skoledag fire gange før.

 Den femte skilte sig ud.

”Det var klart det fedeste i år. Klasserne virkede snorlige, forældrene virker glade,” fortæller han.

Da børnene startede 1. maj havde nogle af dem allerede fortalt derhjemme om den pædagog, de havde mødt før tidligere på foråret. Og Frederik Emil Østergaard kunne høre små stemme forklare deres forældre:

”Det er Frederik, ham der.”

For Frederik Emil Østergaard er det en lille sætning med en stor betydning.

For midt i alt det nye var der i det mindste én voksen, som ikke var helt ny.