Hvad betyder OK-ordene?

Af: Anna Louise Stevnhøj

Forhandlingsfællesskabet: Forhandlingsfællesskabet er en sammenslutning af 32 faglige organisationer, der repræsenterer cirka 464.900 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner. Ved OK26 var det Mona Striib, formand for FOA, der var forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet.

Forligsinstitutionen: Hvis arbejdsgiverorganisation og fagforbund ikke kan blive enige om en overenskomstfornyelse ved forhandlingsbordet, vil de blive indkaldt af forligsmanden. De skal mødes i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at mægle og fremsætte sit forslag til et overenskomstforlig (forligsskitse). Forligsmanden forsøger at finde så mange enighedspunkter som muligt, som derefter samles i en mæglingsskitse.

Forlig: Et overenskomstforlig er den aftale om løn, pension, arbejdstidsregler mm., som fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer bliver enige om ved overenskomstforhandlingerne. Forliget bliver først til en gældende overenskomstaftale, når den er vedtaget af medlemmerne ved en urafstemning.

Fritvalgsordning: Når arbejdstageren kan disponere over en vis procentdel af sin løn og selv bestemme, om lønnen skal udbetales, lægges til pensionsopsparingen eller bruges på ekstra frihed som eksempelvis 6. ferieuge.

Generelle lønstigninger: De generelle lønstigninger er det grundlæggende ”minimums” lønløft, der gives til alle, der er omfattet af en forhandling.  Eksempelvis er der i overenskomstforliget i 2026 lagt op til, at alle kommunalt ansatte får 6,27 procent, der bliver fordelt ud over overenskomstperioden.

Konflikt: Hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, så bliver der konflikt. Lønmodtagernes konfliktvåben er at nedlægge arbejdet – strejke. Arbejdsgivernes konfliktvåben er at afvise lønmodtagerne – lockout. Alle fagforeninger udpeger før overenskomstforhandlingerne, hvilke medlemmer der eventuelt skal i konflikt. Der vil altid blive oprettet nødberedskab på livsvigtige områder.

00-kroner: I overenskomster og forhåndsaftaler regner man ofte med grundbeløb i 31.3.2000-niveau. Det betyder, at man skal bruge en omregner for at få de rigtige beløb i nutidskroner. Du kan finde en omregner her.  

Organisationspulje: Når den samlede overenskomstramme er  lagt fast (i 2026 9,4 procent), afsættes der typisk penge til organisationspuljer. Det vil sige penge, som hver enkelt organisation kan forhandle med modparten om at bruge specielt til deres egne overenskomster. Pengene kan fx bruges på lønforbedringer til særlige faggrupper, pensionsforhøjelser eller midler til kompetencefonde.

Overenskomst: Overenskomsten er den aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere, der fastlægger de overordnede vilkår i et ansættelsesforhold, og som både omhandler løn, pensionsvilkår, arbejdstidsregler og så videre.

Overenskomstperiode: En overenskomstperiode er den aftalte tidsramme, typisk to eller tre år, hvor en  overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere er gældende. I denne periode er løn- og arbejdsvilkår fastlåst, og der er fredspligt, hvilket betyder forbud mod strejke og lockout.

Procentstigninger: Lønstigninger kan gives i enten procenter eller i kroner og øre. Procentstigninger er fordelagtige for dem, der i forvejen tjener mest. Hvis Mette tjener 25.000 om måneden, og Anne tjener 40.000 om måneden, og de begge får en procentstigning på fem procent, får Anne mest ud af stigningen, for fem procent af 40.000 udgør 2000 kroner, mens fem procent af Mettes løn på 25.000 kun udgør 1250 kroner. Det betyder også, at Annes løn vil blive ved med at stige meget hurtigere end Mettes. Hvis lønstigningen i stedet var sket i kroner og øre, havde de fået det samme beløb.

Ramme: Den økonomiske ramme angiver, hvad parterne samlet kan forhandle om. Hvis parterne bliver enige om for eksempel 10 procent af den samlede lønsum, er det ikke sådan, at din løn stiger med 10 procent. En del af pengene skal betale for ferie, tillæg, pensioner, arbejdstid, tillæg og så videre.

Reguleringsordningen: Reguleringsordningen skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opad- og nedadgående retning

Trepartsaftale: En trepartsforhandling er en forhandling mellem tre parter; regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som foregår uden om de egentlige overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne kan dreje sig om enkeltstående temaer og om tværgående, politiske problemstillinger på det danske arbejdsmarked. 

Urafstemning: Når repræsentanterne for de faglige organisationer og for arbejdsgiverne er blevet enige om udkastet til en ny overenskomst, sendes den til afstemning blandt alle medlemmerne, en såkaldt urafstemning. Hvis et flertal stemmer nej, skal forhandlingerne om overenskomsten genoptages, eller der skal varsles konflikt. I LFS-sammenhæng skal der være flertal i hele FOA, før et forlig kan afvises.