Onsdag den 22.04.2026
Vil du sætte retning, skabe ro – og gøre en reel forskel?
Midt i en spændende udvikling står Børnehuset i Svinget og mangler dig, der kan tage styring, skabe overblik og være med til at styrke kvaliteten.
Det her er ikke “bare” en lederstilling. Det er en mulighed for at træde ind i en vigtig rolle, hvor din indsats kan mærkes – hver dag.
Svinget er i bevægelse. Vi er i gang med at skabe en stærkere struktur, et bedre arbejdsmiljø og en tydelig faglig retning.
Du får en central rolle i at samle trådene og skabe fremdrift, også når hverdagen er kompleks.
Børnehuset ligger tæt på metroen og er nemt at komme til.
Børnehuset i Svinget er i midlertidige pavilloner, og skal efter planen flytte til en ny midlertidig placering på Arne Jacobsens Alle 6G omkring januar 2027, indtil de permanente bygninger tæt på Vestamager Metro Station står klar i 2028.
Du bliver en del af et ambitiøst og tæt forbundet ledelsesfællesskab i A Klynge J, hvor vi arbejder målrettet med psykologisk tryghed, fælles ansvar og stærke, forpligtende arbejdsfællesskaber.
Vi søger en pædagogisk leder, der ser værdien i at lykkes sammen med andre og som aktivt bidrager til et ledelsesteam, hvor vi udfordrer hinanden, deler viden og tager fælles ansvar for kvaliteten i hele klyngen. Du er nysgerrig på din egen ledelsespraksis, tør bringe dig selv i spil og evner både at give og modtage sparrin, også når det er svært.
Ledelsesteamet består af fem pædagogiske ledere og en klyngeleder. Her er der kort vej til sparring, og vi prioriterer både de strategiske drøftelser og den tætte kobling til den pædagogiske praksis.
Du vil samtidig få et tæt samarbejde med en tværgående leder, som understøtter dig i udviklingsopgaven i Børnehuset i Svinget. Det betyder, at du som leder hos os står solidt forankret i et fællesskab – med både opbakning, sparring og fælles retning.
Måske er du allerede leder. Måske er du klar til at tage springet.
Det vigtigste er, at du
Erfaring med drift og personaleledelse er en fordel – men ikke et krav.
Hvis du motiveres af at skabe struktur, retning og udvikling – og vil være med til at forme et børnehus i bevægelse – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026 Det forventes, at 1. samtale afholdes den 2. juni og 2. samtale den 8. juni.
Ansøgning skal sendes igennem dette link: Venlig hilsen Københavns Kommune
Følg med i vores nyheder om OK26