Arbejder du på døgn? Så skal du (måske) overveje din risiko for kræft - også selv om du er mand

Af: Anna Louise Stevnhøj

Det er generelt ikke sundt at arbejde om natten. Flertallet af de lønmodtagere, der arbejder om natten, tager på i vægt, sover dårligt og oplever stresssymptomer og fordøjelsesproblemer. Men natarbejde kan også medføre øget risiko for kræft.

Forskningen på området er relativ ny. Derfor er der stadig meget, vi ikke ved, fortæller seniorforsker Johnni Hansen, som arbejder for Kræftens Bekæmpelse.

”Vi fandt sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft i tre uafhængige undersøgelser, heraf en fra Danmark i år 2001. Der er siden kommet flere internationale undersøgelser, som peger i den samme retning. I dag er der endnu bedre dokumentation for, at der er større risiko for få brystkræft, hvis man har haft natarbejde i mange år, og studier peger også i retning af, at der er forøget risiko for kræft i prostata og tyktarm,” siger Johnni Hansen.

Hvor mange nætter skal der til

Forskningen kan desværre ikke præcist fortælle os, hvornår man skal holde op med at arbejde om natten, hvis man vil være på den sikre side. Dog er der undersøgelser der peger på, at risikoen er mindst ved få nattevagter i træk sammenlignet med flere nattevagter, samt få år med nattevagter sammenlignet med mange år.

”Arbejdsskadestyrelsen har valgt at sætte en grænse på 25 år. Det vil sige, at man kan have mulighed for at få erstatning, hvis man har haft som minimum en nattevagt om ugen gennem 25 år og derefter udvikler brystkræft. Men 25 år er et politisk kompromis, for vi ved faktisk ikke helt, hvor lidt eller meget der skal til. Der er også individuelle faktorer som arvelighed, vægt og livsstil og om man er morgen- eller aftenmenneske, der spiller ind,” fortæller seniorforskeren.

Der er eksempelvis større risiko for at udvikle brystkræft, hvis man er overvægtig, har et stort alkoholforbrug, har født få eller ingen børn og ikke er fysisk aktiv. Man kan også være arveligt disponeret. Hormonet østrogen spiller en større rolle: Jo flere år, man som kvinde menstruerer, jo større risiko. Så sen pubertet og tidlig overgangsalder reducerer risikoen - sammen med mange og tidlige børnefødsler og amning. Hormoner i overgangsalderen forøger til gengæld risikoen.  

Lys om natten forstyrrer cellerne 

Vi ved ikke helt sikkert, hvorfor natarbejde kan udløse kræft. Men den fremherskende teori er, at vores naturlige døgnrytme bliver forstyrret, når vi er udsat for lys om natten i længere tid.  

”Mennesker og dyr producerer et hormon, der hedder melatonin. Det dannes i vores koglekirtel i hjernen, når det er nat, og ophører med at dannes, når der er lys. Melatonin i blodet meddeler hver celle i kroppen, om det er nat eller dag. Kræft er sygdom, der opstår i celler. Og vores celler har behov for at kende tidspunktet på døgnet, fordi cellerne har forskellig aktivitet om dagen og om natten.  For eksempel repareres fejl i celler, der kunne blive til kræft, primært om natten. Men hvis man opholder sig i kunstigt lys om natten, dannes der mindre melatonin, som så ikke får sendt de rigtige beskeder til cellerne om, at det eksempelvis er tid til at reparere,” siger Johnni Hansen.

Johnni Hansen understreger, at det ikke er noget problem, at man undtagelsesvis udsættes for lys om natten.

”Det usunde opstår, hvis kroppen konstant skal omstille døgnrytmen. Derfor er det bedst at have så få nattevagter i træk som muligt. Omstillingen bliver meget større, hvis man eksempelvis arbejder om natten en hel uge i træk ad gangen og så skal stille om til at være vågen om dagen i ugen efter,” siger forskeren.

 Det er til gengæld ikke så usundt at have sovende nattevagter, selv om søvnen ikke er så god, som den er derhjemme.

Sværere med alderen

Forskningen viser også, at man sover mindre, når man har haft nattevagt, i gennemsnit omkring halvanden time, og at det for mange mennesker bliver sværere at klare nattevagterne, når de bliver ældre.

Arbejdsgiveren skal tilbyde medarbejdere, der arbejder om natten, en gratis helbredskontrol, før de begynder på natarbejde og derefter mindst én gang hvert tredje år. Og Johnni Hansen opfordrer til, at man tager mod tilbuddet og tager det alvorligt.

”Natarbejde er en helbredsmæssig risiko i sig selv, og det er fornuftigt at drøfte sin risikoprofil med en sundhedsprofessionel,” siger Johnni Hansen.

Det er næsten udelukkende kvinder, der får brystkræft. I Danmark er det omkring 5200 tilfælde om året. For mændenes vedkommende er det cirka 40 tilfælde om året.

Brystkræft kan opstå i alle aldre hos voksne, men risikoen bliver større, jo ældre man bliver. I Danmark får omkring én ud af otte kvinder brystkræft i løbet af livet. Heldigvis er overlevelsen blevet stærkt forbedret de sidst over 20 år.

Omkring 2200 kvinder og 2400 mænd får hver år kræft i tyktarmen, mens ca. 4500 mænd får prostatakræft.