Ondt i kroppen af at løfte på børn og sidde på knæ?

Pædagogiske medarbejdere får ofte ondt i ryggen, i nakken og alle mulige andre steder af at løfte og af at arbejde i skæve stillinger. Nu kan I som arbejdsplads få et helt gratis forløb, hvor I lærer om, hvordan I kan blive flinkere ved jeres kroppe. Bonus er, at det også er godt for pædagogikken.

Af: Anna Louise Stevnhøj

Man kan få ondt i ryggen og i knæene af at hjælpe 20 børn med at få flyverdragt og gummistøvler på, og det slider på kroppen, når børnene på Gul Stue skal puttes til middagssøvnen.

Men der er faktisk mange små fif til, hvordan man i hverdagen kan aflaste kroppen, og hvis man hjælper børnene til at klare meget mere selv, styrker man deres motoriske udvikling og deres selvværd.

BUF tilbyder alle daginstitutioner i Københavns Kommune et forløb med fokus på fysisk trivsel. I får hjælp til at arbejde med ergonomi og til at arbejde med børns selvhjulpenhed, og I lærer. hvordan man kan tale om smerter i bevægeapparatet og tage hensyn til dem i dagligdagen. Med i forløbet er sjove øvelser, man kan lave sammen med børnene, og som er gode for både børn og pædagogkroppe. 

Indsatsen foregår i institutionen og forløber over  cirka seks måneder. I får frikøbsmidler til medarbejdernes tidsforbrug.

Interesseret? Kontakt:

Henrik Pedersen, HR i BUF, YU3M@kk.dk, mobil: 53 55 30 06

Vibeke Andersen, Arbejdsmiljø København, BY5C@kk.dk, mobil: 40 49 33 04