LFS om budgetforlig for 2026: De har glemt dagtilbuddene igen
”Det er heldigvis ikke et nedskæringsforlig. Men det er heller ikke et forlig, der retter op på velfærden, og vi må kigge langt efter ressourcer til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet,” siger Kirsten Gunvor Løth, forkvinde for LFS, til det budgetforlig for 2026, der netop er vedtaget af samtlige partier i Borgerrepræsentationen.
Af: Anna Louise Stevnhøj og Agnete Solvej Christiansen
Der ér afsat penge til børnene i budget 2026. Der budgetteres nemlig med penge til tolærerordninger i dansk og matematik til eleverne i 8. og 9. klasse og til trafikundervisning, og der kommer mere rengøring – især i skolerne.
Partierne bag forliget valgte desuden at rulle en besparelse på åbningstiderne i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem tilbage.
Kvalitetsproblemerne i byens dagtilbud må dog vente på en løsning. Partierne bag aftalen er enedes om, at der til forhandlingerne om budget 2027 skal præsenteres forslag, som kan bidrage til et kvalitetsløft i dagtilbuddene.
Kirsten Gunvor Løth kan godt ærgre sig over, at småbørnene igen, igen skal vente.
”Vi kan kun bakke op om, at skolerne får de ressourcer, de skal have, men det er ærgerligt, at man vælger at udsætte problematikken om kvaliteten i dagtilbuddene. Det er små mennesker, vi taler om, og en barndom er meget kort,” siger Kirsten Gunvor Løth, som meget gerne havde set et løft af normeringerne.
Lapperier på socialområdet
Det specialiserede socialområde har været nødlidende i årevis, og selv om de seneste budgetforlig har afsat stadigt flere penge til området, døjer det med et massivt efterslæb. Københavns Kommune har blandt andet ikke kunnet tilbyde alle borgere med handicap eller psykisk sygdom de botilbud, de egentlig er berettigede til. Det afsættes der knap 589 millioner kroner til at rette op på i forliget.
Aftalen afsætter også knap 58 millioner til at styrke botilbuddene, 45 millioner til børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen, som har fået mange flere sager om eksempelvis børn med autisme, og 18 millioner til voksenområdet, så sagsbehandlerne kan få færre sager mellem hænderne og dermed løfte kvaliteten.
Kirsten Gunvor Løth siger, at det er positivt, at der er tale om flere ressourcer og ikke om massive nedskæringer. Men samtidig understreger hun, at mange af de nye penge går til at dække et efterslæb.
”Området har i årtier været udsat for den ene grønthøsterbesparelse efter den anden, og det, der sker i disse år, er, at man prøver at reparere på stumperne. Det løfter ikke kvaliteten i sig selv, men sørger for, at hverdagen lige akkurat kan hænge sammen,” siger Kirsten Gunvor Løth, som mener, at der er brug for en langsigtet strategi, der sikrer stabilitet. Men hun mener først og fremmest, der er behov for et opgør med budgetloven, som sætter de overordnede rammer for, hvor mange penge kommunerne må bruge.
”Realiteten er, at den til enhver tid siddende regering har en kæmpestor kontrol over kommunernes økonomi. Regeringen beslutter et serviceloft, som den enkelte kommune ikke må overskride. Så kan regeringerne være mere eller mindre rundhåndede i økonomiaftalerne, men det ændrer ikke på, at en ellers velhavende kommune som København ikke kan tillade sig at rette op på eksempelvis det udhungrede socialområde, selv om man gerne ville. For selv om pengene ligger i kommunekassen, er det regeringen, der beslutter, om de må bruges.