”Der er nogen voksne, der har tabt sutten”

I Børnehuset i Sydhavnen har det pædagogiske personale glædet sig til de koldere måneder. For selvom deres hus er spritnyt – bygget i 2023 – så er der store problemer med indeklimaet fra maj til september. Derfor har personalet måttet ty til både Panodiler, rigelige mængder saftevand og vandlege, fortæller pædagog Randi Møller.

Af: Anni Wiecka

Ved første øjekast vækker de kæmpestore glaspartier, som omgiver Børnehuset i Sydhavnen beundring. Træder du indenfor, bliver beundringen imidlertid gradvist mindre – jo mere varmegraderne stiger.

”Flere blandt personalet, inklusive mig selv, har levet på Panodiler for at komme hovedpinen fra indeklimaet til livs. Også selvom vi drikker enormt meget vand. Vi har også mistet kollegaer på det,” fortæller Randi Møller, som er pædagog og tillidsrepræsentant i Børnehuset i Sydhavnen.

 

Hun har været med fra start, da de flyttede ind i deres nye bygning i 2023 og også før, da de havde til huse i barakker. Selvom hun og kollegaerne synes, deres nye bygning er smuk, så har der været store indeklima-problematikker hvert år fra maj til september, hvor de har oplevet temperaturer på 27-30 grader og ikke har kunnet ventilere luften.

 

I marts 2025 fik Børnehuset i Sydhavnen et såkaldt §21-påbud fra Arbejdstilsynet, som forpligtede Københavns Kommune til at undersøge og forbedre indeklimaet.

 

Påvirker børnene

Når temperaturerne har været på deres højeste, har det pædagogiske personale måttet tage kreative metoder i brug for at regulere børnenes kropstemperaturer.

 

”Vuggestuebørnene har fået lov til at rende rundt i og sove i ble, fordi mere tøj end dét ville være for meget. De har fået mere saftevand, end de ellers ville få for at sikre en nogenlunde væskebalance. Vi har taget på ture med havnebussen, hvor vi er blevet blæst godt igennem. Vi har lavet forskellige vandlege blandt andet med Playtime-dukker – køer, katte, høns – som vi har lagt i papkrus med vand på frost, tøet langsomt op igen i vand med frugtfarve, og børnene har vandet blomster og vasket dyr på badeværelset,” fortæller Randi Møller med et svagt smil og tilføjer:

 

”I de temperaturer, vi har haft, har børnene været mere trætte og meget kulrede, så vi kollegaer har gjort, hvad vi kunne for at tappe ud og tage over for hinanden og give idéer til nedkølende lege videre til hinanden.”

 

     Legetøjskøer, -høns, -katte, -grise er blevet lagt i vand og på frost, så børnene har kunnet lege med at tø dem op i vand med farve. Det har været en metode til at sænke børnenes kropstemperatur i de varme måneder. 

 

De nedkølende lege indendørs har været nødvendige for særligt vuggestuebørnene, som ikke har måttet være udenfor både formiddag og eftermiddag.

 

”Vi har også været udfordrede af indretningen på vores legepladser på taget, fordi der ikke har været tilstrækkeligt med skyggeområder. Dem, der har designet vores tag-legepladser, har ment, at det var tilstrækkeligt med den skygge, som solcellepanelerne giver. Og det er det ikke. Så nu har vi heldigvis fået nogle sejl op, som giver mere skygge. Og vi håber stadig på flere,” fortæller Randi Møller.

 

 Da man byggede taglegepladserne, var de eneste skyggeområder der, hvor solcellepanelerne var placeret. Sidenhen er der kommet flere solsejl op, fordi solcelle-områderne på ingen måde var tilstrækkelige til at skærme børnene for den brændende sommersol. Men der er stadig flere områder på taglegepladserne, hvor børnene ikke kan blive skærmet for solen. 

 

Løsningerne

Siden påbuddet fra Arbejdstilsynet er der udover sejlene på taglegepladserne kommet solafskærmninger i form af gardiner på nogle af stuerne, og ventilationssystemet er blevet efterset, men endnu ikke fikset.  

 

”De store glasruder, vi har overalt på bygningen, har indtil for en uge siden ikke kunnet solafskærmes, vores ventilationssystem har ikke fungeret, og så har vi heller ikke kunnet lave gennemtræk i lokalerne med blot ét vindue, der kun kan åbnes en lille smule af sikkerhedsmæssige årsager. Så det har i praksis været et drivhus,” forklarer Randi Møller og tilføjer:

 

”Det er positivt, at der sker noget, men jeg vil nok gerne se det, før jeg tror det: Altså at det virker, eller at der bliver fuldt op på det, hvis det ikke virker.”

 

BUF’s rolle

Ifølge Philip Heiberg, som er chef for bygningsdrift i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune, har Københavns Kommune fra starten været inde over, hvordan det gik med den nye bygning.

 

”Der kørte et forløb op til påbuddet fra Arbejdstilsynet, hvor vi var i dialog med klyngeleder Kenneth Jensen om de udfordringer, personalet oplevede. Så påbuddet kom, mens vi var i gang med at kigge på det. Og så tager vi en dybere dialog med Kenneth, da påbuddet kommer,” fortæller Philip Heiberg.

 

Det første, der fra BUF’s side bliver gjort efter påbuddet, er at indgå i dialog med enheden, deres ledere og de afdelinger i Københavns Kommune, der er involveret i problematikken. Så bliver der sat målere op, som over to måneder måler indeklimaets kvalitet. Herefter bliver ventilationsanlæggene efterset, og det bliver konstateret, at nogle bestemte filtre er skyld i, at ventilationsanlæggene ikke fungerer, som de skal. De filtre, der skal bruges til anlæggene, er imidlertid i restordre, så dem må Børnehuset vente på. Men solafskærmningerne på stuerne og sejlene på taglegepladserne bliver til gengæld installeret.

 

 Pædagog Randi Møller peger her på en af flere af Børnehuset i Sydhavnens ventilatorer, som ikke ventilerer luften, som den skal. De venter stadig på, at ventilatorerne skal blive serviceret. 

 

Det hele tæller

Eftersom solafskærmningerne først er blevet installeret for ganske nyligt, er det svært for Randi Møller og det øvrige pædagogiske personale at vurdere, om de gør en forskel i de varme måneder.

 

Hun understreger igen, at hun er glad for, der sker noget nu, men hun er også undrende over for, at det har skullet tage så lang tid.

 

”Vi har råbt op om de her indeklimaproblemer i lang tid, men det er først, når Arbejdstilsynet kommer ind over, at der sker noget. Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor der skal en måler til at fortælle, hvordan indeklimaet er; at de ikke bare kan tage vores ord for gode varer og gøre noget ved problemet med det samme i stedet for at vente to måneder,” siger hun.

 

Til spørgsmålet om, ”hvorfor en indeklimamåler var nødvendig”, svarer Philip Heiberg:

 

”Vi skal vurdere alle sager på mange forskellige måder. En del af det er kvalitative data, altså hvad medarbejderne siger, og en anden del er kvantitative data. Vi skal have det fulde overblik over en sag, før vi handler på den.”

Arbejdstilsynet har givet Børnehuset i Sydhavnen – det vil sige Københavns Kommune og BUF – frem til den 1. december 2025 til at rette op på indeklimaet.

 "Det er positivt, at der sker noget, men jeg vil nok gerne se det, før jeg tror det: Altså at det virker, eller at der bliver fuldt op på det, hvis det ikke virker,” siger pædagog Randi Møller om de nylige indsatser for at rette op på Børnehuset i Sydhavnens problemer med indeklimaet.