Mandag den 27.10.2025
”Der er masser af skattelettelser i den finanslov, som netop er blevet præsenteret. Men der er ikke penge til at genoprette velfærd, og nogle af de flotte politiske løfter som eksempelvis finansiering af reelle minimumsnormeringer tåler næppe et nøjere gennemsyn,” siger Kirsten Gunvor Løth, som er forkvinde for LFS, og som i øvrigt også er træt af, at debatten om PDO, Pisse Dårligt Opdragede børn, er kommet med helt ind i finansloven.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Finansloven er forhandlet på plads mellem SVM-regeringen og Konservative, og det kan ses, at det er en borgerlig finanslov, siger Kirsten Gunvor Løth, der er skuffet, men ikke overrasket, over, at der trods et historisk højt økonomisk råderum ikke gøres noget reelt for at modvirke den stigende ulighed i Danmark.
”Det er eksempelvis meget symptomatisk, at man afsætter knap en milliard kroner årligt til at forhøje beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde. Men der er ikke et en krone til de mange nedslidte, der ikke kan holde til pensionsalderen. Man kunne i stedet have valgt at bruge nogle penge på forbedringer af arbejdsmiljøet for at forebygge nedslidning,” siger Kirsten Gunvor Løth.
En god skattelettelse til dagplejere
Finansloven er generelt præget af skatte- og afgiftslettelser. Dele af arveafgiften sættes ned, elafgiften sættes ned, det samme gør afgifterne på slik og chokolade, og tinglysningsafgifterne sættes ned for virksomheder. Den højere registreringsafgift for elbiler udskydes – og så hæves dagplejernes standardfradrag fra 60 til 65 procent.
”Det er glædeligt, at man vælger at hjælpe dagplejen, fordi de om nogen er hårdt ramt af de stigende priser. Jeg er bestemt ikke principielt mod skattelettelser, hvis de har til hensigt at lette livet for de økonomisk mest udsatte del af befolkningen. Det er bare ikke det mønster, jeg ser generelt i finansloven. Jeg ser en finanslov, der sender penge efter privatisering som privatinstitutioner og private pasningsordninger, mens der ikke er noget løft af den grundlæggende velfærd,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Hvem skal betale for minimumsnormeringerne
Et af de store løfter i regeringens finanslovsudspil var, at man ville sørge for reelle minimumsnormeringer. Regeringen vil indføre en regel, som siger, at kommunerne minimum skal have en pædagogisk medarbejder ud over lederen per tre vuggestuebarn og seks per børnehavebarn.
Regeringen sender 1,6 milliard med den nye regel til kommunerne. Det svarer til cirka 1400 pædagogiske medarbejdere – fordelt på hele landet.
”Jeg bliver da bekymret, når KLs beregninger siger, at der tages 2900 ledere ud af regnestykket - og at der kun afsættes penge til 1400 ekstra stillinger til at erstatte dem. Og jeg bliver især bekymret, når KLs formand Martin Damm siger, at kommunerne vil få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer, og at de vil skulle spare på andre områder for at kunne leve op til loven. For så er der en risiko for, at det igen bliver de svageste borgere, der skal holde for,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Jeg bliver meget træt
Der er tydelige fingeraftryk fra en række aktuelle skoledebatter i finansloven.
Der er afsat 10 millioner årligt til en ”model for fysisk indgriben i folkeskolen mv.” og 30 millioner om året til initiativer vedrørende børn med skolevægring.
”Jeg bliver meget træt. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har bestemt sig for, at mange børn i folkeskolen er Pisse Dårligt Opdraget, og derfor skal lærere og pædagoger i skolen skal have lov til at bruge magt over for dem. Selv om fagfolk mener, at det vil optrappe konflikter og gøre endnu flere børn utrygge ved at gå i skole. Så vil man bruge 30 millioner om året på at forebygge skolevægring – det hænger slet ikke sammen,” siger Kirsten Gunvor Løth, der også ryster på hovedet over lovtekstens ord om, at nogle af de 30 millioner kan bruges til at etablere et videnscenter om skolevægring.
Vi har allerede løsningerne
”Det virker helt skørt, at man med den ene hånd fjerner EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, fra finansloven for med den anden at ville etablere et nyt videnscenter. EVA har opbygget ekspertise i netop skole og dagtilbud, og den viden smider man ud – formentlig fordi man har lovet at skære på den statslige administration,” siger Kristen Gunvor Løth, der pointerer, at fagprofessionelle omkring børn i årevis har peget på årsagerne til børns mistrivsel.
”Vi behøver ikke et nyt videnscenter til at fortælle os, at der endnu ikke er rettet op på de to katastrofereformer, folkeskolereformen og inklusionsreformen. Der er brug for to voksne i alle klasser på alle klassetrin, og fritidspædagogikken skal tilbage i børnenes liv – og så skal der være voksne nok omkring de små børn, så de ikke har et overbelastet mervesystem, allerede når de begynder i 0. klasse,” siger LFS-forkvinden.