Mandag den 03.11.2025
”Det er altid en fornøjelse at vinde en sag. Men samtidig er det svært at være ubetinget glad. For sagen har haft store omkostninger for vores medlem. Det ville have været meget bedre for alle parter, hvis arbejdsgiver havde lyttet, da vi gjorde opmærksomme på, at afskedigelsen var i strid med reglerne,” siger Ole Skovgaard, faglig sekretær i LFS, som startede den sag, der nu er resulteret i en erstatning på 455.000 kroner.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Det var sparetider på den institution i Københavns Kommune, hvor LFS-medlemmet var ansat, og der blev varslet fyringer. Det blev aftalt i MED-udvalget, at man ville gå efter det objektive kriterie, at man først ville nedlægge de stillinger, der havde det laveste timetal.
LFS-medlemmet var ansat i fleksjob efter den gamle ordning. Det betød, at vedkommende var ansat på 37 timer og arbejdede de 15 timer om ugen, som hendes arbejdsevne var vurderet til. Men selv om hun var ansat på 37 timer, fik hun et fyringsvarsel.
”Det føltes totalt uretfærdigt, at jeg blev valgt. Jeg havde lang anciennitet på arbejdspladsen og meget lavt sygefravær. Jeg fik en oplevelse af, at det var fordi, jeg var fleksjobber,” siger medlemmet, som ønsker at være anonym.
Ole Skovgaard, som er faglig sekretær i LFS, reagerede hurtigt på sagen.
”Jeg fandt det ret indlysende, at arbejdspladsen brød med sine egne kriterier. Vores medlems ansættelsesbrev lød på 37 timer, så hendes stilling burde slet ikke være i fare,” siger Ole Skovgaard, som forgæves forsøgte at overbevise både den lokale leder og Koncern Service i Københavns Kommune om, at fyringen var ulovlig.
”Det er helt fair, at arbejdspladser skal spare, og at det kan være nødvendigt at varsle afskedigelser. Men præmisserne skal være i orden, og det skal foregå efter reglerne.”
I strid med loven om forskelsbehandling
Arbejdspladsen holdt dog fast i, at medlemmets stilling skulle nedlægges, og hun mistede sit job.
Ole Skovgaard bragte derfor sagen videre til den juridiske afdeling i FOA, som var helt enige i hans fortolkning, og som valgte at bringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, der behandler sager om forskelsbehandling.
Nu er sagen så blevet afgjort efter to et halvt års ventetid, og Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Loven beskytter borgere med handicap mod forskelsbehandling, og nævnet konkluderede, at LFS-medlemmet netop var blevet udsat for forskelsbehandling på baggrund af hendes handicap, som betød, at hun kun kunne arbejde 15 timer om ugen. Det var en skærpende omstændighed, at der ikke var gjort reelle forsøg på omplacering til en anden stilling.
LFS-medlemmet fik den maksimale erstatning, som nævnet kan tildele, nemlig 12 måneders løn plus de renter, der nåede at løbe på, mens hun ventede på afgørelsen.
”Det bekræfter jo, at sagen er temmelig indlysende. Men det ændrer ikke på, at vores medlem er dårligere stillet end før, fordi hun har mistet sin ansættelse under den ”gamle” fleksjobordning, som er langt bedre for den enkelte lønmodtager, end de aftaler der indgås i dag,” siger faglig sekretær Ole Skovgaard, som i det mindste håber, at Københavns Kommune lærer af sine fejltagelser.