Pædagogisk personale i hovedstadsområdet er mere syge end jyder og fynboer

Af: Anni M. Wiecka

Er du syg 10 eller 20 dage om året?

Hvis du er kommunalt ansat pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i en hovedstadskommune, så var du gennemsnitligt syg op til 20 dage i 2024. Det viser en ny analyse af sygefraværet for pædagogisk personale ansat i kommunerne.

Kommunerne i Hovedstaden hæver generelt gennemsnittet for antal sygedage pr. pædagogfaglig medarbejder, da fire ud af fem af de kommuner, som har mest sygefravær, er beliggende i Hovedstaden.

I Københavns Kommune lå gennemsnittet for eksempel på 17,3 sygedage i 2024, og i Herlev og Albertslund Kommune lå tallet på henholdsvis 21,1 og 20,2 sygedage. Til sammenligning lå det laveste antal sygedage blandt alle kommuner på ni – i Lemvig –, og det gennemsnitlige sygefravær for kommunalt ansatte pædagoger i hele landet var 16,2 sygedage.

Forskningschef hos CEPOS, Karsten Bo Larsen, som står bag undersøgelsen af pædagogisk personales sygefravær, har intet sikkert svar på, hvorfor der er så store forskelle kommunerne imellem, men han mener, at ledelsen i kommunerne er en væsentlig faktor.

”Sygefravær er en god indikator for, hvordan det generelt går i en kommune. Kommuner, der er opmærksomme på sygefraværet og den generelle medarbejdertrivsel, har ofte lavt sygefravær. Så der er noget, der tyder på, det har at gøre med ledelse, arbejdsmiljø og generel trivsel,” fortæller Karsten Bo Larsen.

Næstforperson for LFS, Jan Hoby, peger på flere årsager til forskellene. Den ene er kompleksiteten i sammensætningen i kommunerne, den anden er evnen til at skabe arbejdsfællesskaber. 

Jan Hoby deler til dels Karsten Bo Larsens opfattelse af, at sygefravær er en indikator for, hvordan det generelt går i en kommune, men påpeger, at det kræver mere forklaring,

”Kompleksiteten i sammensætningen af borgere er større i Københavns Kommune og nærliggende kommuner, end den er i en kommune som Lemvig, så det pres, der er på den offentlige sektor, er givetvis større. Og det påvirker arbejdsfællesskabet. Oftest vil høj grad af arbejdsrelateret sygefravær være et resultat af et arbejdsfællesskab, der er ude af balance hvor man ikke har tydelige roller, opgaver og funktioner,” siger Jan Hoby.

Af samme årsag er det også særligt begrebet ”arbejdsfællesskab”, man arbejder med i København Kommunes nye sygefraværspolitik. 

”Den nye trivselsundersøgelse viser, at 30 procent af årsagen til arbejdsrelateret sygefravær skyldes medarbejdere og ledere. Det siger noget om, at det arbejdsrelaterede sygefravær ikke nødvendigvis har noget at gøre med de kummerlige rammevilkår, men om hvordan vi er sammen, når vi er sammen,” siger Jan Hoby. 

Den væsentligste forebyggelsesindsats for sygefraværet er altså arbejdsfællesskabet. Og så graden af indflydelse hos medarbejderne. 

”For at arbejdsfællesskabet kan fungere, skal man have styr på sine roller, opgaver og funktioner.  Man spiller i et orkester, og der ikke er nogen solister, men 1) bliver aftalerne på arbejdspladsen ikke overholdt, 2) er der ikke en fælles forståelse af kerneopgaven, 3) tages der ikke medansvar for løsningen af kerneopgaven, arbejdsmiljøet og samarbejdet, 4) er der ikke en struktur, organisering, planlægning og tilrettelæggelse, der understøtter kerneopgaven, og 5) er alting til forhandling, så kommer arbejdsfællesskabet ud af balance,” siger Jan Hoby.   

Karsten Bo Larsen definerer ledelsen som den hovedansvarlige for at nedbringe sygefraværet.

”Dem, som skal gøre noget ved sygefraværet, er ledelsen. Det gælder både ledelsen på den enkelte institution, men også politikerne, som jo er den øverste kommunale ledelse,” siger han.

Det er Jan Hoby uenig i.

”Det er forsimplet at slå på ledelse som synderen. Hvis medarbejderne undergraver ledelsen eller laver skyggeledelse, nytter ledelsens strategier ikke noget,” påpeger han.

Skal sygefraværet i Hovedstaden nedbringes, er der derfor, hvis du spørger Jan Hoby, brug for et fortsat fokus på at styrke arbejdsfællesskabet – og ikke bare klandre ledelsen for ”ikke at være opmærksomme nok”.