Af: Anni M. Wiecka
Danmark er det OECD-land, hvor man tidligst sender sine børn i dagtilbud og også det land, hvor børnene er der flest timer om ugen. Og næsten alle danske børn – uanset familiens indkomst – kommer i dagtilbud.
Derfor er det selvfølgeligt for professor i klinisk børnepsykologi, Mette Væver, at dagtilbuddene og det pædagogiske personale skal have stor plads i et nyt Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning, som hun er centerleder for.
Det er, hvis man gerne vil mindske den sociale ulighed og fremme den mentale sundhed hos 0-5-årige børn; den aldersgruppe af børn, som vi ved mindst om i Danmark, fortæller hun.
”Vi har rimelig meget data på børnene, når de er hjemme i første leveår gennem sundhedsplejerskernes journaler. Men i det øjeblik, de træder ind i dagtilbuddet, og indtil de starter i skole, har vi absolut ingen data. I enkelte kommuner eller institutioner har man redskaber til at tegne et billede af børnenes trivsel og udvikling, men disse er ofte ikke forskningsbaserede og validerede redskaber. Der er heller ingen nationale standarder for, hvilke redskaber, der bør anvendes, så på landsplan ved vi ikke noget om, hvordan de 0-5-årige børn reelt har det.”
Hun tilføjer, at Nationalt Videncenter for Tidlig Indsats og Familieforskning har ambitioner om at ændre på det til gavn for børnenes trivsel:
”Det er ikke lykkedes at bryde den sociale arv i Danmark. Overhovedet. Vi ved, at mentale vanskeligheder og mistrivsel starter og kan identificeres allerede i den tidlige barndom. Mindst 16 procent af de små børn har mentale vanskeligheder, og hos de børn, der vokser op i belastede og udsatte familier, er forekomsten næsten dobbelt så stor. Men der bliver bare ikke talt så meget om de små børn. Og der bliver heller ikke gjort noget systematisk og effektivt for at ændre på nogen af delene. Det er det, vores nye center gerne vil være med til at sætte fokus på.”
Forskningscenteret åbnede officielt den 14. marts 2025 og kan takket være sine samlede fondsmidler på omtrent 100 millioner kroner blandt andet dykke ned i projekter, der kan skaffe mere data om 0-5-årige børn i dagtilbud.
Næstforperson i LFS, Jan Hoby, er positiv omkring det nye centers visioner om flere forskningsbaserede redskaber til dagtilbuddene, som forhåbentlig kan erstatte de eksisterende redskaber, som ikke har dokumenteret effekt.
Et redskab, der gavner praksis
Ida Egmose Pedersen er adjunkt og ansvarlig for forskningsprogrammet ”0-5-årige børn i dagtilbud” under Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning. Hun står dermed over for en stor og vigtig opgave med at indsamle de data, der er brug for, så de reelt kan få gavn for både børn og praksis. Modsat hvad den eksisterende data bidrager med, siger hun.
”Der er stor kritik af øget monitorering i dagtilbud af børns trivsel og udvikling, og det kan jeg godt forstå, når jeg ser nogle af de her redskaber, man bruger i udvalgte kommuner til at indsamle data på børnene. Mange af redskaberne er ikke undersøgt grundigt nok, inden de tages i brug i praksis. Man har ikke undersøgt, om de faktisk måler det, de har til hensigt at måle,” fortæller Ida Egmose Pedersen og tilføjer, at det vil de gerne ændre på.
”Relationen og samarbejdsfladen mellem forskning og praksis er det, vi er sat i verden for at bidrage til. Derfor er det også vigtigt for os med et tæt samarbejde med institutioner, det pædagogiske personale og dagtilbudsledere, hvor vi løbende evaluerer på de ting, vi sætter i gang.”
Et af de forskningsprojekter, som Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning er ved at løbe i gang, hedder SPIRE. Projektets formål er netop at udvikle et redskab, som kan bruges i pædagogisk praksis til at afdække, hvordan børnene regulerer deres følelser i dagtilbud, og som kan understøtte personalet i at få øje på de børn, som måske har brug for lidt ekstra støtte i dagligdagen. Forskning viser, at evnen til at regulere egne følelser er vigtigere end både IQ og socioøkonomisk status, når det gælder livsland mental sundhed, og denne evne udvikles i de tidlige år.
”Det er et noget mere snævert redskab end flere af de redskaber, som bruges i udvalgte kommuner, men det er faktisk for at kunne kvalificere det. Derfor inddrager vi også pædagogisk praksis i udviklingen af redskabet,” siger Ida Egmose Pedersen og tilføjer:
”Helt konkret har vi lige nu nogle fokusgruppeinterviews med pædagoger her i Københavns Kommune i forhold til, hvordan de allerede arbejder med børnenes følelsesregulering, hvad de oplever som svært, og hvordan de får øje på de børn, der har brug for ekstra støtte.”
Arbejdsglæde trods pres
I Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, som var forgænger til det nye center, samarbejdede man i mange år med sundhedsplejersker. Men da centeret overgik til at samarbejde mere med det pædagogiske område, var forskellen mellem de to faggrupper tydelig at få øje på, fortæller Mette Væver.
”Mange steder er pædagogerne og det pædagogiske personale virkeligt pressede. Det er tydeligt at se, at normeringerne påvirker deres hverdag og dermed også det overskud, de har til at deltage i forskningsprojekter og tage nye ting ind,” siger Mette Væver, hvortil Ida Egmose Pedersen tilføjer:
”Når det så er sagt, så oplever vi, at de i dagtilbuddene er meget lydhøre, når vi er der, nok blandt andet fordi de kan se, at det, vi kommer med, faktisk gør en forskel for deres praksis. For eksempel har vi aktuelt et projekt, der hedder Copenhagen Daycare Project, hvor det pædagogiske personale bliver filmet, og efterfølgende ser og får sparring på videoerne. Her får de dels nye perspektiver på, hvilke bittesmå ting de kan gøre anderledes for blandt andet at fremme fællesskabet blandt børnene, men de får i høj grad også en stolthed over det arbejde, de i forvejen gør.”
På den måde giver deltagelsen i forskningsprojektet arbejdsglæde til trods for de dårlige normeringer.
En håndsrækning
Både Mette Væver og Ida Engmose Pedersen opfordrer institutionerne i københavnsområdet til at række ud til det nye center, hvis de gerne vil være en del af eksisterende eller kommende projekter.
”Vi er ikke en fond med fritflydende midler, så vi kan ikke uden videre starte nye projekter op. Det er noget, vi skal søge midler til først. Vi har fondsmidler til de projekter, vi er i gang med eller skal i gang med over de næste år, og til dem får vi brug for en masse gode erfaringer fra praksis. Men når det så er sagt, er vi altid lydhøre over for nye perspektiver og idéer – det er ikke udelukket, at det kan blive til projekter for fremtiden,” siger Mette Væver.
Det Nationale Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning er geografisk placeret i København. Det er ikke, fordi der kun skal laves forskning på børn i Københavnsområdet, men Mette Væver påpeger da, at det ikke er en dårlig ting.
”Vi er glade for, vi er placeret, hvor vi er. Københavns Kommune er en supermaskine, fordi den er så stor og rummer så mange børn og pædagoger, hvilket jo gør det nemmere at få meget data. Og jeg synes også, de har været gode til at være nysgerrige på og stille op til de projekter, vi har præsenteret dem for,” siger Mette Væver, som altså håber på endnu flere samarbejder med Københavns Kommune og de mange dagtilbud i Københavnsområdet.
Om Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning
Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning er en version 2.0 af det tidligere Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, hvor man også forskede i 0-5-årige børn, men hvor fokus i høj grad var på ”det lille barn i familien” gennem samarbejde med sundhedsplejersker. De senere år har Center for Tidlig Indsats og Familieforskning haft flere projekter i samarbejde med pædagoger og dagtilbud, herunder projektet Copenhagen Daycare Project, som blandt andet har undersøgt pædagogisk personales relationelle kompetencer. Over de næste år kommer det nye Nationale Videncenter for Tidlig Indsats og Familieforskning blandt andet til at køre et projekt om børns evner til at følelsesregulere i dagtilbud (SPIRE-projektet), og et projekt på sporskifteuddannelsen, som inspireret af Copenhagen Daycare Project skal bidrage til at udvikle de studerendes relationskompetencer.
Er du og dit dagtilbud interesseret i at medvirke i centerets projekter eller på anden vis byde dig/jer til, så kan du skrive til programleder Ida Egmose Pedersen på ida.pedersen@psy.ku.dk.