Tirsdag den 02.12.2025
"Det må være svært for børnene hele bliver bedt om at mærke efter, hvordan de har det. I drama er der plads til at være noget helt andet, som Thomas Winding engang sagde: ”Den største opdagelse, et menneske kan gøre, er at finde ud af, at man ikke er nødt til at være den, man er,” siger dramapædagog Anna Ross Agner.
Af: Agnete Solvej Christiansen
Der findes lege, der bare opstår mellem børn, og så findes der lege, hvor en voksen skaber et rum, børnene kan træde ind i. Det sidste er dramapædagogikkens særlige styrke, mener Anna Ross Agner, som er teaterpædagog og folkeskolelærer. Hendes praksis bygger på erfaringer fra adskillige projekter i samarbejde med små og store teatre, dagtilbud og 20 år i folkeskolen. Hun er forfatter til “Dagens drama - skab trivsel i indskolingen,” som også kan bruges i børnehaven.
I dramapædagogikken får børnene et øvelsesrum, hvor både mod, fantasi og relationer kan vokse frem.
”Dramapædagogik ligger tæt op ad legen, men det er en voksenfaciliteret leg, og det kan være en øvelsesarena,” siger hun.
For Anna Ross Agner er drama i en pædagogisk kontekst ikke teater. Det er handling, relation og fællesskab.
”Drama betyder at handle, og når vi snakker drama som pædagogiske metode, så er drama det at handle sammen. Så man kan ikke have drama uden fællesskab,” forklarer hun.
I sit arbejde som dramapædagog, har hun set, hvordan drama åbner nye veje for børn, uanset om de er forsigtige, vilde, stille, sprogligt udfordrerede eller fulde af energi.
”Der er nogle børn, som bliver friere i legen, der er nogle, der bliver mere koncentrerede, mere opmærksomme, og der er nogle børn, som bliver sprogligt stærkere. Og jeg ser børn, der pludselig får lyst til eller anledning til at tale om ting, der er svære,” siger hun og fortsætter:
”Drama gør noget ved børnene. Det giver dem et rum, hvor de kan afprøve roller, udtrykke følelser og finde mod til at sige ting, de måske ellers ikke har haft ord for.”
Drama fylder ikke længere på de pædagogiske uddannelser. Derfor holdt LFS et medlemsarrangement, hvor Anna Ross Agner inspirerede en flok interesserede pædagogiske medarbejdere til at bruge drama mere i deres hverdag med børnene. Hold øje med LFS hjemmeside og nyhedsbrev for flere medlemsarrangementer, der kunne interessere dig.
Anna Ross Agner møder ofte voksne, der siger til børnene: ”Hvis du ikke har lyst, kan du bare sidde og kigge på.” Det er hun uenig i.
Hun lægger vægt på, at alle børn er med. Det kan godt være, at det er på deres egne præmisser. Og det kan være, at vi skal starte med at prikke forsigtigt til hinanden og ikke hoppe ud i at lave figurer med hele kroppen.
For hende handler det om at skabe et fællesskab, hvor enhver kan bidrage, også dem der helst vil begynde med et lille skridt.
Drama består af en række lege og øvelser, som både styrker gruppens samspil og barnets mod på at deltage.
”Det kan være fokuslege, hvor man lader et klap gå rundt, eller en spejlingsøvelse, hvor man gengiver det, som den anden gør. Jeg arbejder både i rundkreds og med dig-og-mig lege, hvor det handler om at blive set og se den anden,” siger Anna Ross Agner.
Det er netop i de møder mellem børnene – i blik, i rytme, i små bevægelser – at fællesskabet træder frem.
Anna Ross Agner kan finde på at bruge et "magisk tæppe" i en dramaøvelse. Her flyver en række dramainteresserede LFS'ere til en sommerdestination. De spiser is, møder en haj, ser en krabbe og på den måde fungerer tæppet som en metode til få fantasien engang og alle kan byde ind på, hvad de ser og oplever der, hvor tæppet flyver hen.
Anna Ross Agner arbejder både skrivende med dramapædagogik og praktisk på sin arbejdsplads. Hun bruger drama til to hovedformål: At skabe tryghed og fællesskab og understøtte det faglige med kroppen og fantasien.
”Hvordan, man kan gøre det, handler om, hvad det er for en børnegruppe, man står overfor. Med nogle børnegrupper kan det gå utroligt hurtigt, hvor man med andre er nødt til at gå langsomt frem.”
Nogle gange begynder hun slet ikke med øvelse, men med at observere. Først når hun forstår gruppens rytme, finder hun indgangen til at arbejde med drama.
Drama kan mere end at styrke sprog, fantasi og relationer. Det kan løse konflikter ved at løfte dem over i en legende og undersøgende form.
”Når jeg bruger drama til at løse konflikter, opstiller jeg situationer, hvor vi kan lege os ud af dem. Især de lidt større børn kan forholde sig til det, og hvad der kunne være gjort i situationen. For eksempel at der skulle være hentet en gårdvagt, hvis der var en, der var blevet slået og var ked af det.”
På den måde bliver drama et trygt sted, hvor følelser kan undersøges, uden at de bliver farlige.
Selvom mange forbinder drama med sjov og underholdning, så oplever Anna Ross Agner også det modsatte.
”Jeg bliver enormt frustreret over det faktisk, fordi for mig er drama dødsensalvorligt. Drama er en måde, vi kan komme meget dybere i vores omgang med hinanden på, end når vi taler sammen.”
Hun har blandt andet arbejdet med børn i sorg og set, hvordan drama gav dem mulighed for at udtrykke følelser, de troede var forkerte, for eksempel vrede.
Drama kan også give børn en pause fra deres egen identitet.
”Det kan være rart for børn at sige nogle ting, som de normalt ikke må sige eller for eksempel råbe højt eller bande. Det må være svært for børn, når de hele bliver bedt om at mærke efter, hvordan de har det. I drama er der plads til at være noget helt andet, som Thomas Winding engang sagde: 'Den største opdagelse, et menneske kan gøre, er at finde ud af, at man ikke er nødt til at være den, man er.’ I drama får børnene netop plads til det.”
En oplæsning kan blive mere interessant, hvis den bliver dramatiseret. Her øver en gruppe LFS'ere sig på netop det til et medlemsarrangement om drama.
En af de største gaver ved dramas er, at børn lærer, at vi ikke er ens, mener Anna Ross Agner.
”De kan lære, at der findes en verden inden i dig, som ikke er den samme som inden i mig. Og allerede der er vi jo kommet virkelig langt,” siger hun.
Drama bliver et sted, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men undersøges og værdsættes.
Anna Ross Agner synes i høj grad, at man kan mærke effekten af dramapædagogik, men ikke på den korte bane.
”Når man laver længere forløb eller integrerer dramapædagogikken i dagligdagen, får børnene et større og mere varieret sprog, de bliver nysgerrige, gode til at samarbejde, mere empatiske, gode til at lege og til at finde stof og fantasi til legene, og de får perspektiver på deres verden - og ja, det kræver stabile voksne, der kender børnene og kan følge deres spor,” siger hun.
Sådan kommer du i gang
Til voksne, der arbejder med pædagogik, som gerne vil i gang med drama, men ikke føler sig som de store skuespillere, har Anna Ross Agner et simpelt råd:
”Grib en hverdagssituation. Det kan være, I sidder og spiser en appelsin. Så prøv at se rigtig sure ud sammen. Eller når I er på legepladsen, kan I prøve at udspionere på en gruppe legende børn længere væk. Forstør situationen, gør dem kunstige eller overdrevne, for så bevæger man sig ind i fiktionen, hvor mulighederne er mange, og hvor følelserne og at drama ikke handler om at kunne spille teater. Det handler om at lege og turde åbne et rum, hvor børn kan øve sig i at blive mennesker sammen.