Tag ansvar for velfærden, kommunalpolitiker!
Dansk økonomi buldrer afsted, men vilkårene for børn, gamle og udsatte borgere bliver alligevel ringere for hver årlig økonomiaftale. Det sker, selvom regeringen gang på gang stiller sig på talerstolen og lover bedre kommunal velfærd. Få et overblik over, hvordan det er kommet så vidt, hvilken rolle budgetloven spiller, og hvorfor det er vigtigt, hvor du sætter din stemme til kommunalvalget 2025 her.
Af: Anni M. Wiecka
Når vi til efteråret skal vælge nye kommunalpolitikere, bør det være med en klar forventning: At de, der stiller op, tør tage ansvar for mere end bare den næste nedskæring.
De stramme rammer, kommunerne arbejder under, er i høj grad sat på Christiansborg. Men det er kommunalpolitikerne, der skal få budgetterne til at passe med rammerne, og det er i mange år resulteret i forringet velfærd.
Men hvordan er det kommet så vidt, at både folkeskoler, daginstitutioner og det specialiserede socialområde råber på bedre vilkår og ikke mindst normeringer?
Opsummeret er velfærdsulykkerne startet med budgetloven. Og fortsat med økonomiaftalerne.
Budgetloven: Der, hvor det hele begyndte
Med Bjarne Corydon (S) som arkitekt og et bredt flertal bag sig, blev budgetloven vedtaget i 2012. Loven introducerede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som betyder, at kommunerne bliver straffet med bøder, hvis de bruger flere penge, end staten siger, de må.
Frygten for at blive straffet med bøder har ført til et massivt mindreforbrug i kommunerne. Siden budgetloven trådte i kraft, har kommunerne i gennemsnit brugt 2,8 milliarder kroner mindre årligt, end de måtte. Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik svarer det til et samlet underforbrug på 55,5 milliarder kroner frem mod 2030 – hvad der kunne have finansieret op mod 120.000 offentligt ansatte.
Og det er netop velfærden, det går ud over, når kommunerne sparer år efter år.
En rapport fra VIVE viser, at dagtilbud, folkeskoler, ældreplejen og det specialiserede socialområde er særligt hårdt ramt. Præcis de områder, hvor både borgere og medarbejdere mærker, at det knirker.
Økonomiaftalerne forværrer år for år
Ironisk nok sker besparelserne i velfærden midt i en højkonjunktur. Dansk økonomi buldrer frem med en BNP-vækst på 2,5 procent i 2023, 3,6 procent i 2024 og en forventet vækst på 3 procent i 2025. Så der er råd, men der er ikke lov.
Budgetloven satte det hele i gang, men det er økonomiaftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), der holder udviklingen fast.
Der er ikke blevet afsat tilstrækkelige midler til velfærden – herunder til bedre normeringer i dag- og døgntilbud. Det er til trods for, at talspersoner fra både regeringen og KL de seneste to år har kaldt økonomiaftalerne for et historisk sporskifte i velfærden med lovning om markant flere penge til velfærd og mere råderum til kommunerne.
Som forkvinde i LFS, Kirsten Gunvor Løth pointerer, er de penge nemlig langt fra nok til at indhente kommunernes økonomiske efterslæb:
”I 2025 havde kommunerne brug for 6 milliarder kroner mere til at renovere og etablere børnehaver og skoler. De fik 2 milliarder. Bare til det specialiserede socialområde havde kommunerne brug for 6 milliarder kroner. De fik 1,8 milliarder til hele budgettet,” siger forkvinden.
Kommunalpolitikernes ansvar
Kommunalpolitikerne har ikke vedtaget budgetloven eller siddet med ved forhandlingsbordet hos KL og regeringen, men de har år efter år sagt ja til økonomiaftaler, der bygger videre på budgetlovens præmisser.
Derfor må vælgerne bruge kommunalvalget til at stille det afgørende spørgsmål til alle kandidater: Vil du forpligte dig til at udfordre de økonomiske rammer, eller vil du administrere endnu en runde af besparelser?
Det handler ikke om at bruge løs eller glemme ansvarlighed. Det handler om at sikre, at den økonomiske styring ikke underminerer velfærdens kerneopgaver.
Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvor du sætter din stemme til kommunalvalget 2025.
Se vores forklarende video om budgetloven her.
