Af: Anni M. Wiecka
”Hvis en kollega brækker begge arme, vil de fleste arbejdspladser jo sende blomster og et kort med ønske om god bedring. Hvis en kollega bliver sygemeldt med en stressproblematik, så bliver det lidt mere kompliceret, fordi stressen også typisk har noget med arbejdspladsen at gøre. Det kan afholde kollegaerne fra at række ud, og det kan gøre den sygemeldte kollega ked af det eller frustreret over, ”at der ikke engang er nogen, der har skrevet god bedring””, fortæller chefpsykolog i Falck, Jacob Vindbjerg Nissen.
Det er oftest medarbejdere på offentlige eller private arbejdspladser, der selv oplever problemer med trivslen på arbejdspladsen, som får hjælp via Falck. Men det kan også være ledere, der oplever mistrivsel hos en medarbejder og søger råd og vejledning.
Hensynsbetændelse
Det hjælper ikke de medarbejdere, der sygemeldes på grund af mistrivsel, hvis de oveni oplever ”hensynsbetændelse”, fortæller Jacob Vindbjerg Nissen.
”Hensynsbetændelse opstår, når man undlader at gøre noget, fordi man er bange for at presse den, som er sygemeldt. At nogen rækker ud, opfattes generelt positivt af den sygemeldte. En god gestus. Så man skal endelig bare sende en kort, varm hilsen, og så kan den sygemeldte selv bestemme om og hvordan, vedkommende vil besvare den,” siger han.
Den korte, varme hilsen kan være noget så simpelt som ”God bedring, jeg håber, vi ses snart igen”. Med dén er det svært at ramme forkert – uanset hvor ”tæt” på kollegaen, man er.
”Det er op til den enkelte, om man vil sende en personlig hilsen eller ej. Hvis arbejdspladsen sender en fælles hilsen, er det jo også en måde at være nærværende på. Når det så er sagt, så kan man også selv sende en kort, varm hilsen, uden at det bliver tolket negativt af den sygemeldte,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.
”Er vi tætte nok?”
Vurderingen af, ”hvor tætte man er”, er ofte sværest, når den sygemeldte kollega vender tilbage til arbejdspladsen. For hvis du nu aldrig rigtig har gjort andet end at hilse mundtligt på kollegaen ved kaffeautomaten, skal du så give kollegaen et kram nu, hvor vedkommende er tilbage ovenpå en sygemelding?
Her vurderer Jacob Vindbjerg Nissen, at et mundtligt ”velkommen tilbage” er tilstrækkeligt. Til gengæld kan du med fordel ”dele dilemmaet” med kollegaen:
”Hvis du synes, det er lidt akavet eller dilemmafyldt, hvad du skal sige til den sygemeldte kollega, når vedkommende er tilbage, så spørg vedkommende i stedet for selv at forsøge at regne løsningen ud. Så kan den sygemeldte kollega sige, ”du spørger bare” eller ”jeg vil helst bare koncentrere mig om arbejdet”.
Lederens håndtering
Chefpsykologens råd til lederen til en sygemeldt medarbejder er nogenlunde det samme:
”Det er vigtigt at tale med medarbejderen om, hvordan denne selv ønsker at komme ind over dørtærsklen. ”Skal det være på et fællesmøde, eller ønsker du at starte op uden den store opmærksomhed? Vil du sige højt, hvad du har behov for, eller skal jeg melde det ud?” Uanset hvad, er det vigtigt at dele relevant viden om medarbejderen på arbejdspladsen, så alle har en idé om, hvordan de skal agere.”
Lederen har generelt en anden rolle, end kollegaerne har, når det drejer sig om en sygemeldt medarbejder. For den sygemeldte ved godt, at det er lederens ansvar at fordele arbejdsopgaverne, og at en sygemelding påvirker den fordeling.
”Det gør dialogen mere sårbar for begge parter. En leder vil typisk ønske god bedring og lægge op til at tale med medarbejderen om, hvordan denne bedst kan understøttes. Men hvis sygemeldingen kommer ovenpå et forløb, hvor medarbejderen har oplevet lederen som fraværende eller ikke handlende nok, vil det kræve noget ekstra i dialogen, når lederen så rækker ud,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.
Undgå overindvolvering
Netop hvis der er tale om en sygemelding på grund af et stort arbejdspres eller trivselsproblematikker på arbejdspladsen, vil det lægge ekstra pres på de øvrige medarbejdere. Det kan resultere i, at nogle kollegaer involverer sig lidt for meget i sygemeldingen, fortæller Jacob Vindbjerg Nissen.
”Vi ser eksempler på kollegaer, der – oftest velmenende – begynder at engagere sig meget i sygemeldingen. Så bliver det pludselig en sag, man kæmper for den sygemeldte. Og det er sjældent den sygemeldtes ønske, fordi det, der i forvejen fylder rigtig meget for den sygemeldte, er, hvordan sygemeldingen påvirker kollegaerne.”
Jacob Vindbjerg Nissen underkender ikke, at ”der kan være noget om snakken”, når man som kollega kritiserer arbejdsforholdene eller ledelsen. Hans erfaring er bare, at overinvolvering i forbindelse med en sygemelding ofte har negative konsekvenser.
”Vi ser desværre flere steder, at når den sygemeldte kommer tilbage, så er der en anden, der bliver sygemeldt. Selv de bedste arbejdspladser oplever sygemeldinger, men foruden omsorgen er det afgørende, at vi får talt om det, som kan gøre en forskel. Under sygemeldingen og i det hele taget,” siger han.
Klar kommunikation
En stresssygemelding handler altså rigtig meget om kommunikation, forklarer chefpsykologen. Det er utroligt vigtigt, at lederen kommunikerer til den resterende gruppe om 1) hvordan det går, 2) hvilke opgaver, vi skal prioritere og 3) hvilke opgaver, vi kan lade ligge.
”En stresssygemelding skal netop ikke føre til øget mistrivsel hos de øvrige kollegaer. Så lederen skal være imødekommende og omsorgsfuld, men også skabe struktur og følge op,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.
Gør lederen det, bliver det automatisk lettere for dig som kollega at vide, hvordan du bedst støtter din sygemeldte kollega og håndterer situationen i det hele taget.
