Specialeplanen skal sikre rette hjælp første gang – men der mangler milliarder
En ny national specialeplan for det specialiserede socialområde skal vedtages. Det står i regeringens lovprogram for efteråret 2025. LFS’ områdeformand for socialområdet, Lisbeth Waidtløw, forventer, at der bliver investeret massivt, og at politikerne tager ansvar.
Af: Anni M. Wiecka
Politikerne siger, at den nationale specialeplan for det specialiserede socialområde, som de skal forhandle til efteråret, skal give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov den rette hjælp første gang.
Det er et mål, som områdeformand for specialområdet, Lisbeth Waidtløw, kun kan være enig i, men hun påpeger, at det vil kræve store investeringer.
”En efterhånden lang række af undersøgelser viser, at borgere med højt specialiserede behov ikke føler, de får den rette eller tilstrækkelige støtte. Det er ikke så overraskende, når der er blevet sparet i så mange år. I den ideelle verden forventer vi, at der i den nationale specialeplan bliver investeret massivt, så vi kan begynde at arbejde forebyggende,” siger områdeformanden.
Om den store mangel på ressourcer til det specialiserede socialområde, fortæller hun, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde i perioden 2018-23 er steget med hele 6,2 mia. kroner, som kommunerne aldrig er blevet kompenseret for.
Derudover viser KL’s foreløbige prognose for de første ni måneder af 2024, at stigningen er fortsat med foreløbig 1 mia. kroner. Men i KL og Regeringens nye økonomiaftale for 2026, har kommunerne kun fået 1,8 milliarder – og det er altså til hele budgettet.
”Så der er lang vej til, at den mangeårige underfinansiering er indhentet,” siger Lisbeth Waidtløw.
Hensyn udskydes
Hvornår i efteråret 2025 den nye specialeplan helt præcist skal forhandles og vedtages, er endnu uvist. Det har det været siden 2022, hvor SVM-regeringen valgte at videreføre specialeplansprojektet.
Tilbage i 2019 havde Socialdemokratiet klare ambitioner med målet for en specialeplan, som lød på, at der ”dannes et nationalt overblik over det specialiserede socialområde og findes løsninger, der sikrer, at tilbud ikke forsvinder eller udvandes. Og at borgere får tilbudt den hjælp, de har behov for.”
Siden da er specialeplanen blevet udskudt ad flere omgange, og kommunernes hensyn til økonomien er blevet prioriteret over hensynet til borgere, påpeger Lisbeth Waidtløw:
”Kommunernes økonomiske råderum indskrænkes år efter år, så der er efterhånden ingen plads at bevæge sig på. Men hvis vi havde kommunalpolitikere med reelle visioner for det specialiserede socialområde, ville de sige fra over for Christiansborgs tomme løfter og økonomiaftaler.”
Hun opfordrer til, at man ikke bare afventer den nationale specialeplan for det specialiserede socialområde, men også holder et vågent øje med de kommunalpolitikere, der stiller op til kommunalvalget 2025.
Frem mod kommunalvalget 2025 kører LFS kampagnen ”Kommunalt oprør”, hvor vi opfordrer kommunalpolitikerne til at gøre oprør med uambitiøse økonomiaftaler, der forværrer velfærden. Det kan du læse mere om her.