Der mangler 1000 pædagoger om ti år
Pædagogmanglen bliver kun værre frem til 2035, hvor der vil mangle 1000 pædagoger i København. Kommunen peger på indsatserne for at få flere på fuld tid og til at blive længere på arbejdsmarkedet, men erkender selv, at det ikke kan dække behovet. Derfor haster det akut at gøre faget mere attraktivt, mener Martin Kragballe og Lisbeth Waidtløw, som er områdeformænd for henholdsvis almen- og specialområdet i LFS.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Når en daginstitution i København slår en pædagogstilling op, er det lidt af et lotteri, om det resulterer i en ny medarbejder. I 2024 endte 41 procent af daginstitutionernes jobopslag uden en stillingskontrakt. På socialforvaltningens område endte 31 procent af de opslåede pædagogstillinger uden en ansættelse.
Det kan man læse i den nyeste udgav af Personalepolitisk Redegørelse, som udgives af Økonomiforvaltningen, og som indeholder masser af data om de næsten 50.000 ansatte i Københavns Kommune.
Den store gyser
Redegørelsen laver også fremtidsprognoser om, hvordan personalesituationen vil udvikle sig, og det er her, den udvikler sig til en gyser på de store velfærdsområder - herunder pædagogfaget.
Regnestykkerne siger nemlig, at der vil være brug for 8050 pædagoger i 2025, men at der kun vil være 7050 til rådighed. Det giver en manko på 1000 personer, hvilket cirka svarer til det samlede antal pædagoger i 100 dagtilbud.
Årsagerne er, at der ikke uddannes tilstrækkeligt mange nye pædagoger til at erstatte dem, der går på pension. Men netop pædagogfaget i København bløder også på grund af medarbejdere, der forlader deres job uden at tiltræde et nyt pædagogjob i København. Det vil sige, at de enten forlader faget, eller får job som pædagoger i en anden kommune. Det kaldes ekstern personaleomsætning, og her er tallet for pædagoger på mere end 19 procent, hvilket er næsthøjest af alle faggrupper i København – kun overgået af faglært SOSU-personale.
Vink med en vognstang
Formanden for almenområdet i LFS, Martin Kragballe, kalder det dystre fremtidsscenarie for et vink med en vognstang.
”Vi skal have uddannet flere pædagoger. Det kræver, at flere får lyst til faget. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver noget investering og struktur. Det kan blive attraktivt at være pædagog, hvis man oplever faglig indflydelse, faglig anerkendelse og løn, man kan leve af i ens egen by,” siger Martin Kragballe.
Han peger desuden på potentialet i gruppen af ufaglærte i de københavnske dagtilbud.
”Kommunen bør rette en mere fokuseret indsats på fastholdelse af pædagogmedhjælperne – fx gennem hurtigere og mere systematisk efteruddannelse via AMU. De ufaglærte udgør en stor andel af den samlede medarbejderflok på dagtilbud. Hvis man vælger at satse på faglig opkvalificering af gruppen, vil det løfte kvalitetsniveauet generelt. Og på det personlige plan kan efteruddannelse øge oplevelsen af tilknytning til faget og i sidste ende være det, der motiverer til at tage pædagoguddannelsen,” siger Martin Kragballe.
Han tror til gengæld ikke, at man skal satse på at bekæmpe pædagogmangel ved at få flere pædagoger til at arbejde mere og i flere år længere.
”Der er grund til at være skeptisk i forhold til prognoser, hvor man satser på at få folk til at arbejde mere. Kollegaerne har et ønske om at arbejde mindre, fordi de også vil andre ting i livet,” mener almenformanden.
Kun bedre velfærd kan skaffe flere pædagoger
Formanden for specialområdet, Lisbeth Waidtløw, tror heller ikke på, at København kan reducere manglen på pædagoger ved at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og tage flere timer.
”Pøj-pøj med det, siger jeg bare. Det hele handler om vilkår og rammer. Vi får ikke pædagogerne til at arbejde mere eller til at blive i faget for den sags skyld, hvis vi ikke forbedrer de vilkår, de arbejder under,” siger Lisbeth Waidtløw, som mener, at et af de største behov for pædagogerne på specialområdet er at kunne bruge deres faglighed.
”Området er allermest truet af de evindelige besparelser. Pædagogerne ønsker mulighed for inddragelse, og faglig autonomi, og de ønsker at kunne give borgerne en anstændig behandling. Så det er i høj grad de overordnede regnestykker omkring velfærd, der afgør, om vi kan uddanne og fastholde pædagoger.”