Af: Anni M. Wiecka
KLs beslutning om, at man ikke ønsker at give fri med løn til meritpædagoger, ”er ærgerlig”, udtaler Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager til LFS:
”Vi har behov for flere uddannede pædagoger i København, og jeg er meget optaget af, hvilke veje, der kan føre til det. Jeg synes, vi skal hjælpe dem, der har valgt København og børnene til, til en merituddannelse, da det vil være godt for både de pædagogiske medarbejdere og for børnene i København. Så det ærgrer mig, hvis den nuværende ordning ikke bliver forlænget.”
Det er sektorformand for pædagogisk sektor i FOA, Kim Henriksen, enig i, men både han og Jakob Næsager ”forholder sig afventende”. Og det frustrerer områdeformand for almenområdet i LFS, Martin Kragballe.
”Det svarer til, at kaptajnen på skibet kan se et læk og ikke gør noget ved det. Kaptajnen har et nødberedskab, men han orker ikke at sætte det i gang, selvom der fosser vand ind,” siger områdeformanden.
Hvad betyder KLs beslutning?
Hvis du som pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent vil være sikker på at få tjenestefri med løn under meritpædagoguddannelse, skal du sørge for at blive optaget senest til februar 2026.
Starter du på meritpædagoguddannelsen senere, nærmere bestemt efter den 31. juli 2026, er det nemlig uvist, om du kun vil være berettiget til at få Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU), hvad vil betyde en væsentlig lønnedgang for særligt én gruppe meritpædagogstuderende, fortæller HR-chef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Nina Hemmersam:
”Det vil ramme de medarbejdere, der læser den kombinerede meritpædagoguddannelse, særligt hårdt, da de på første studieår har to dage om ugen på Københavns Professionshøjskole med løn. Virkeligheden for dem vil være at skulle søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU), som betyder en væsentlig lønnedgang. For de andre merituddannelser, den netbaserede og sporskifteuddannelsen, betyder det dårligere vilkår, fordi de mister retten til ti årlige studiedage med løn,” forklarer hun.
Af samme årsag vurderer HR-chefen, at det vil være mindre attraktivt at tage en meritpædagoguddannelse, hvis man ikke fremadrettet kan få fri med løn under uddannelse.
Det bekræfter Martin Kragballe, som selv blev pædagog gennem meritpædagoguddannelsen.
”Det er ingen dans på roser at læse samtidig med at arbejde. Lønnen er en bonus, men det er stadig benhårdt. Selv havde jeg et fuldtidsarbejde og dedikerede så to dage om ugen til studie udover det,” siger han.
Baggrunden for beslutningen
I november 2022 meldte KL ud, at det var i strid med lovgivningen at sende folk på meritpædagoguddannelse. Det førte så til en midlertidig politisk aftale mellem KL og FOA, hvor muligheden for at tage meritpædagoguddannelsen og få fri med løn blev overenskomstdækket.
Den aftale udløber den 31. juli 2026, og KL har meldt ud, at foreningen ikke ønsker at forlænge den. KL mener, at muligheden for at få fri med løn til meritpædagoguddannelsen gør, at færre har lyst til at søge den ordinære pædagoguddannelse, og at kommunerne på den måde kommer til at overtage en statslig uddannelsesforpligtelse.
Men det har Børne- og Ungdomsforvaltningen afkræftet over for KL: Kommunerne har ingen udgifter forbundet med meritpædagoguddannelserne, da det er den statslige opkvalificeringspulje, der betaler.
Og det er netop en status på den statslige opkvalificeringspulje, som Kim Henriksen, Sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA, afventer, fortæller han.
”Mattias Tesfaye (uddannelsesminister, red.) har været ude og sige, at man forlænger opkvalificeringspuljen, men uden yderligere forklaring. Opkvalificeringspuljen udløber nemlig i 2030, og det betyder, at hvis kommunerne skal sende medarbejdere på uddannelse og være sikre på, at der er økonomi til det, så er det i 2026, de skal afsted. Så vi holder vejret, mens vi venter på at finde ud af, hvad der kommer ud af den finanslov, politikerne diskuterer lige nu. For det bliver nok afgørende for, hvordan KL forholder sig til forhandlingerne om meritpædagoguddannelsen,” siger sektorformanden, som altså indtil da ikke vil lægge pres på KL.
To forskellige målgrupper
Ifølge HR-chef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Nina Hemmersam, har godt og vel 300 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter allerede gennemført merituddannelsen gennem årene. Der er omtrent 100 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der starter på meritpædagoguddannelsen om året i Københavns Kommune, og der er godt 300 studieaktive medarbejdere fra både kommunale og selvejende institutioner.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer ikke, at det vil få flere til at søge den ordinære uddannelse, hvis man gør det sværere at være meritpædagogstuderende. Målgruppen for de to uddannelser er nemlig ikke overlappende.
Det mener Martin Kragballe, områdeformand for almenområdet, heller ikke.
”De fleste, der tager meritpædagoguddannelsen er +30 år, og de har mange års erfaring med pædagogisk arbejde. De vælger meritpædagoguddannelsen, fordi de ikke vil stoppe med at arbejde for at tage en ordinær pædagoguddannelse. Deres livssituation tillader ikke, at de går ned på en SU.”
Børne- og Ungdomsborgmesteren er enig.
”Jeg kan konstatere, at der er faldende ansøgertal til Københavns Professionshøjskole, så der er jo behov for noget mere. Der er behov for at finde andre måder at uddanne pædagoger på. Det kunne fx være noget sporskiftemerit; at dem, der har lyst til at skifte til pædagogfaget kunne blive tilbudt en fleksibel meritpædagoguddannelse med mere fleksibel adgang til jobs,” siger han.
Ny aftale eller ansvarsfralæggelse?
Selvom Jakob Næsager er ærgerlig over, at KL ikke har lyst til at forlænge deres aftale med FOA om fri med løn under meritpædagoguddannelse, vurderer han ikke, at det er helt utænkeligt at en ny aftale om fri med løn vil komme på plads.
”En anden mulighed er at finansiere det gennem statens kompetencefond. KL mener ikke, det skal være en offentlig udgift at uddanne pædagoger, når uddannelse er en statsudgift, så det ville være en måde at gøre det samme på en anden måde. Jeg er lidt ligeglad med, hvor pengene kommer fra, bare vi får uddannet nogle pædagoger,” siger Jakob Næsager.
Martin Kragballe deler Jakob Næsagers perspektiv om, at det er bydende nødvendigt at uddanne flere pædagoger, men han mener ikke, det løser noget at skubbe regningen over til statens kompetencefond.
”Det løser ikke noget at skubbe regningen rundt, for imens betaler børnene og de udsatte prisen. Og der mangler stadig 1000 pædagoger i 2035,” afslutter områdeformanden.