Flere klager i København, men ikke mere uafhængig kontrol
Borgerrådgiveren i København skal nedlægges, og formålet er at gøre kontrollen med forvaltningen i Københavns Kommune bedre. Forkvinde i LFS, Kirsten Gunvor Løth, og områdeformand for specialområdet i LFS, Lisbeth Waidtløw, stiller dog spørgsmålstegn ved den nye borgerrådgiverfunktion i kølvandet på en ny opgørelse over klager til Borgerrådgiveren i 2024.
Af: Anni M. Wiecka
I 2024 behandlede Borgerrådgiveren i Københavns Kommune syv procent flere klager end i 2023. I Socialforvaltningen alene var der 31 procent flere klager. Og der er sket en markant stigning i antallet af klager over forhold, som kan være afgørende for lovligheden af kommunens afgørelser.
Men den opgave vil det fra 2026 ikke længere være Borgerrådgiverens opgave at tage sig af.
Økonomiudvalget i Københavns Kommune har nemlig besluttet at nedlægge Borgerrådgiveren som selvstændig enhed. Planen er, at Borgerrådgiveren, det vil sige lederen af Borgerrådgiveren og 14 medarbejdere, skal lægges sammen med kommunens Interne Revision. Det betyder en fyreseddel til lederen af Borgerrådgiveren, Johan Busse, og den nuværende chef for Intern Revision. I stedet vil der i toppen af den nye organisering komme en ny, tværfaglig chef.
Men hvordan?
Beslutningen er et resultat af en politisk aftale, hvori der står, at en sammenlægning kan »styrke den samlede interne kontrol- og rådgivningsfunktion« og »underbygge synergier og faglig sparring«. Men der står ikke, hvordan.
Forkvinde i LFS Kirsten Gunvor Løth siger, at det er svært at få øje på, hvad forskellen på den nye borgerrådgiverfunktion og den eksisterende er:
”Johan Busses arbejde er og har været forankret under Borgerrepræsentationen, og den nye Borgerrådgiverfunktion vil også være forankret under Borgerrepræsentationen. Så selvom det fra 2026 vil være to kontrolinstanser i stedet for én, der arbejder sammen om at kontrollere og administrere sagsbehandlingen i Københavns Kommune, så bliver borgerrådgiverfunktionen reelt set ikke mere uafhængig, end den hidtil har været,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Hun tilføjer:
”Hvis den nye borgerrådgiverfunktion kan lykkes med at styrke dialogen mellem borgere og forvaltning, som de har ambitioner om, vil det givetvis være positivt, men det kan en omlægning i sig selv ikke sikre.”
Klagerne fortsætter
At der i Socialforvaltningen alene var en stigning på 31 procent flere klager, er områdeformand for specialområdet i LFS, Lisbeth Waidtløw, ikke overrasket over. Men hun ser det til gengæld heller ikke realistisk, at den nye borgerrådgiverfunktion kan ændre på klagernes omfang.
”Det er jo ikke Johan Busses skyld, at der er kommet flere klager. Det er de årelange besparelser på det specialiserede socialområde,” siger områdeformanden og tilføjer:
”En nedlæggelse af Borgerrådgiveren som selvstændig enhed vil ikke betyde færre klager, medmindre man gør en aktiv indsats for at forbedre det specialiserede socialområde, herunder Socialforvaltningens arbejde.”