Politikerne lyttede til pædagogerne
Børn, der har brug for at være skærmede i en basisgruppe, kommer heller ikke fremadrettet til at skulle inkluderes i en almindelig vuggestue- eller børnehavegruppe. Det har ellers været bekymringen fra de pædagoger, der arbejder på området. Men politikerne lyttede til dem, da Børne- og Ungdomsudvalget onsdag den 13. august behandlede den fremtidige model for basispladser i København.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Børneområdet i København er under forandring, og visionen er, at langt flere børn skal kunne trives i den almindelige folkeskole. Den store omstillingsplan, der går under navnet Mangfoldige Børnefællesskaber, trækker tråde langt ind i førskoleområdet. Blandt andet skal organiseringen af de såkaldte basispladser for børn med handicap eller andre væsentlige udfordringer ændres.
Omstillingen betyder, at visiteringen til basispladserne fremover skal være hurtigere og mere smidig. Det skal ske ved, at visiteringen bliver forankret lokalt. Der afsættes de samme penge til basispladser fremover, men basispladserne skal fordeles over hele byen og placeres i dagtilbud med gode fysiske rammer og høj pædagogisk kvalitet. Og så er der ikke som udgangspunkt tale om basisgrupper, men om basispladser. Det vil sige, at de dagtilbud, der har basispladser, ikke længere behøver have egentlige basisgrupper. Det er en mulighed at fordele børnene ud på de almindelige stuer og anvende støtten her.
Barnets tarv er afgørende
Det er dette sidste punkt, der har skabt bekymring hos de LFS-pædagoger, der i dag arbejder med børn på basispladser.
Pædagogerne mener, at det forslag, som politikerne skulle tage stilling til, var for upræcist, og at det kunne forstås, som om at alle basispladser som udgangspunkt skal integreres på almindelige stuer. Pædagogerne advarer mod dette. De mener, at en lang række af de børn, der har basispladser, har brug for særlig afskærmning og rolige rammer. Derfor mener pædagogerne, at basisgrupperne som udgangspunkt skal bevares, og at det skal bero på en konkret lokal vurdering, om et barn kan have glæde af at blive inkluderet på en almindelig stue.
LFS har støttet pædagogerne i behovet for at få understreget, at beslutningen om, hvorvidt et barn skal være i en mindre afskærmet gruppe eller på en almindelig stue, alene skal ske ud fra det enkelte barns behov. Derfor gik LFS i anden runde med høringssvar og mødte op før mødet i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor punktet skulle behandles.
LFS holder øje
”Politikerne har heldigvis lyttet til os. Der blev enstemmigt vedtaget en ny formulering. Den præciserer, at organiseringen af basispladser i de enkelte institutioner, herunder muligheden for at arbejde med mindre grupper af børn med basispladser, skal besluttes lokalt på baggrund af lokale forhold og fagpædagogiske overvejelser i forhold til børnenes konkrete behov. Det fortolker vi som, at både de pædagogiske medarbejdere, der arbejder med børnene, og forældrerådet og ledelsen skal inddrages. Men det helt grundlæggende er, at vurderingen skal være fag-faglig og ske ud fra det enkelte barns tarv. Barnets Lov slår fast, at kommunen skal sørge for særlige pladser til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,” siger Jan Hoby, næstforperson i LFS.
Hans opfattelse er, at politikerne reelt har samme intention som de bekymrede pædagoger:
”Der er enighed om, at disse børn skal have de bedste forudsætninger for et godt og værdigt børneliv, og at de skal have den optimale støtte. Vi vil i LFS følge med, og skulle der opstå noget, der er uhensigtsmæssigt, når den nye organisering bliver rullet ud, handler vi selvfølgelig på det,” siger Jan Hoby, som understreger, at der ikke kommer til at ske ændringer for de børn, som allerede i dag er i en basisgruppe.
”Hele tankegangen bag Mangfoldige Børnefællesskaber er, at det er en omorganisering, der sker over en tiårig periode, så den ikke medfører flytninger for det enkelte barn.”