Din fagforening hjælper dig med løn og jura. Men du får også adgang til oplevelser, til rabatter og til gode tilbud på forsikringer.
Som medlem af LFS kan du købe billige og solidariske forsikringer i TJM Forsikring og dermed få adgang til ferieboliger. Du kan også komme gratis ind på Arbejdermuseet, og du kan synge i LFS' eget kor.
LFS er en af de fagforeninger, der har aftale med TJM Forsikring. TJM er stiftet af fagbevægelsen, og det betyder, at selskabet ikke skal tjene penge til aktionærer eller ejere, men at overskuddet går tilbage til kunderne. TJM har billige forsikringer, og som medlem af LFS og kunde i TJM får du desuden adgang til ferieboliger.
Læs mere om billige forsikringer hos TJM Forsikring
Er du medlem af LFS, og har du dine forsikringer i TJM, har du adgang til billige ferieboliger flere steder i Danmark samt i Tjekkiets hovedstad, Prag, i Malaga i Spanien og i Thueyts i Frankrig.
Læs mere om billige ferieboliger
Som medlem af LFS, har du gratis entré til Arbejdermuseet. Det gælder for dig selv plus en valgfri voksen gæst. Børn har altid gratis adgang.
Du får også 10 % rabat i kaffebaren og i museumsbutikken. I billetsalget skal du vise dokumentation for, at du er medlem af LFS. Det nemmeste er, at du downloader dit digitale medlemskort.
Se, hvordan du downloader medlemskortet.
Men du kan også vise en e-mail, kontingentbetaling, kontoudtog eller nyhedsbrev med dit navn på eller lignende.
Arbejdermuseet ligger på Rømersgade 22, København K. lige ved Nørreport. Du kan finde informationer om åbningstider, arrangementer og aktuelle udstillinger på
www.arbejdermuseet.dk
LFS har sit helt eget sangkor med professionel korleder.
Det er gratis at deltage, man skal enten være medlem af LFS, ansat i LFS eller partner til en, som synger i LFS koret.
Der kræves hverken nodekendskab eller stemmeprøve, du skal blot have lyst til at synge.
Koret øver torsdage kl. 18.30-20.00 i LFS, sal A, indgang fra Sorøgade 6
Vil du vide mere, kan du ringe til Lisbeth Waidtløw på mobil 30 94 81 34 eller skrive på: lisw@foa.dk
Torsdag den 6. februar 2025: Opstart efter juleferie.
LFS yder begravelseshjælp på 1000 kroner for afdøde medlemmer af LFS, som var over 65 år, da de døde, og som samtidig ikke får udbetalt andet end begravelseshjælpen fra den offentlige sygesikring.
Få bedemanden til at kontakte LFS' bogholderi på telefon 35 44 45 46 eller lfsbog@foa.dk
Som medlem af LFS er du en del af FOA. Du har derfor en række generelle fordele.
Som medlem af LFS får du op til 20 % rabat på dine studiebøger, når du køber dem hos Gyldendal. Køber du fx en bog til 530 kr. sparer du hele 106 kr.
LFS er din overenskomstbærende fagforening. Det betyder, vi kan hjælpe dig med at forhandle løn og efteruddannelse mv. Vi er der for dig, hvis du bliver syg, har brug for en bisidder, eller hvis du på anden måde har brug for hjælp.
Se også