Hvordan hænger hjernen, sanserne og kroppen sammen – og hvordan påvirker det vores nervesystem og evnen til at finde ro? Det kommer Rikke Skogstad Allen og fortæller om i LFS den 9. juni.
Rikke Skogstad Allen, fysioterapeut og cand.scient. i Idræt og Sundhed, sætter fokus på samspillet mellem krop og nervesystem, og på hvordan kropslige og sanselige tilgange kan understøtte regulering i praksis. Rikke har erfaring fra konsultativt arbejde med familier samt fra en speciallægeklinik, hvor hun arbejder med undersøgelse og behandling af forstyrrelser i det autonome nervesystem.
Oplægget tager blandt andet udgangspunkt i situationer, hvor hovedet er træt, men kroppen ikke er det, og hvordan denne forståelse kan åbne for nye handlemuligheder i praksis. Neurofysiologisk viden kombineres med praktiske øvelser og giver konkrete redskaber, som kan anvendes direkte i hverdagen.
Alt det praktiske: Foredraget finder sted i sal A i LFS. Indgang via porten i Sorøgade 4-6. Selve foredraget foregår fra 18.00 til – 20.00. Dørene åbner kl 17.00, og der serveres en sandwich og en sodavand. Tilmelding herunder er nødvendig. Spørgsmål til arrangementet: Kontakt områdeformand Lisbeth Waidtløw på lisw@foa.dk