Kom til seminar om moralsk stress, digitale bagindgange og metodemylder i arbejdet med små mennesker på Københavns Professionshøjskole den 3. december 2025.
Forskningsseminaret finder sted den 3. december 2025 fra kl. 9 til 15.30 på KP, Campus Carlsberg, lokale K 5.17, Humletorvet 3, 1799 København V
Målgruppen er undervisere, forskere og andre fagpersoner, der beskæftiger sig med pædagoguddannelse og pædagogers arbejdsliv.
Deltagelse er gratis, og der er forplejning på dagen
Tilmelding: Send en mail til Nana Vaaben nava@kp.dk.
Program:
9.00-9.30 Kaffe/the, velkommen og kort præsentationsrunde 9.30-10.00 Medarbejdermangel og moralsk stress i den offentlige sektor – på jagt efter årsagssammenhænge v. Nana Vaaben, KP. I dette introducerende oplæg til dagen hører I bl.a. om moralsk stress, som en alarmklokke, der kalder på handling, om giftig gæld og Baumols omkostningssyge, om beredskaber og bevillingssystemer, og om nødvendigheden af at gå på jagt efter årsagssammenhænge i det psykiske arbejdsmiljø. 10.00-10.15 Pause 10.15-11.00 Et moralsk rivegilde: Dobbeltbindinger og følelsesmæssige imperativer i pædagogers arbejde v. Maja Plum, Absalon Pædagoger står ikke alene over for et øget antal opgaver og begrænsede ressourcer. De står overfor en intentionstrængsel: Politikere, forældre, medier, eksperter og forvaltere, der vil noget med daginstitutionsområdet. Og i sådanne intentioner bor mere eller mindre usynlige moralske imperativer, der handler om, hvordan man er en god pædagog. Imperativer, der hænges op på daginstitutionens interne vægge og skriver sig ind i pædagogernes faglige etos. De hiver i pædagogen fra forskellige sider. For de moralske imperativer er ikke enslydende, endsige forenelige, hvorfor pædagogen udspændes i en række moralske og følelsesmæssige dobbeltbindinger, der skaber moralsk stress. 11.00-11.15 Pause 11.15-11.45 Digitale bagindgange: Når digitale potentialer maksimerer ledelse i dagtilbud v. Anja Svejgaard Pors og Jacob Sillesen, KP Ledere i dagtilbud inddrager på egen hånd digitale teknologier i det professionelle virke. Ledernes private erfaringer med ChatGPT og sociale medier rejser af bagindgange ind i danske dagtilbud og skaber forventning om effektivisering og kvalificering. Med teknologierne opstår nye arbejdsopgaver og blikket for anerkendelse og præstation maksimeres i den organisatoriske selvforståelse. 11.45-12.30 Frokost
12.30-13.00 Tilsyn set indefra: Hvem og hvad får tilsyn til at ske i praksis? v. Camilla Nørgaard, KP Dagtilbudsledere er formelt skrevet frem som vigtige samarbejdspartnere for det kommunale tilsyn. Men derudover er der ikke meget sprog for deres mellemkomst - deres arbejde med at forbinde det med den hverdag, de leder og organiserer. Med begrebet articulation work som afsæt søger det oplæg at kaste nyt lys på det umiddelbart usynlige arbejde, som dagtilbudsledere udfører for at få det kommunale tilsyn til at fungere i praksis. Så som at afstemme eksterne og interne mål, rumme usikkerhed og skabe klarhed, forhandle roller og ansvar, sammenholde udefrakommende krav med lokale ressourcer samt koordinere og skabe sammenhæng på tværs af aktører og systemer. 13.00-13.15 Pause 13.15-14.00 Metodemylder i arbejdet med små mennesker v. Christian Aabro, KP og Anne Mette Buus, VIA TOPI, TRAS, ECERS, KIDS, Dialogisk Læsning, De utrolige år, ICDP… Brugen af metoder i danske daginstitutioner er steget voldsomt. Hvordan kan det være? Hvad kendetegner metoderne? Og hvad gør de ved pædagogers arbejde og børns liv i daginstitutionerne? Oplægget baseres på en spritny bog, som oplægsholderne netop har udgivet på forlaget Samfundslitteratur. 14.15-14.45 Parasitter, politisk pres, og udstoppede pædagoger: Hvad der også kom ud af at måle kvaliteten i danske dagtilbud. v. Jan Thorhauge Frederiksen, Københavns Universitet I 2020 gennemførtes den første undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud. Siden er 0-2 års området blevet undersøgt i 2023, 3-5 års området i 2025, og alene Evaluerings-instituttet har udgivet mere end 20 publikationer om data fra disse undersøgelser. Men publikationer er ikke det eneste, der er kommet ud af kvalitetsmålingerne. Der er også kommet mange anbefalinger ud af det, som skal hjælpe med at forbedre kvaliteten. I dette oplæg vil jeg med afsæt i kritisk evaluerings- og forvaltningsforskning vise nogle effekter af evalueringerne, som ikke var en del af planen: både nye forsimplede måder at forstå pædagogisk praksis på, og nye aktører, der nyder godt af, at der er politiske bekymringer for kvaliteten i dagtilbuddene. 14.45-15.30 Hvad nu? Hvilke budskaber skal ud til praksis? Hvilke budskaber skal andre steder hen og hvordan? Hvilke igangværende projekter skal vi holde øje med? Hvem vil stå på en liste og inviteres en anden god gang, og hvem burde have været inviteret i dag?