Fra åndedræt til ro - børns nervesystem i praksis


Hvordan hænger børns åndedræt sammen med nervesystemet, sanserne og kroppens øvrige systemer og hvordan kan vi forstå åndedrættet som en del af barnets regulering, trivsel og evne til at finde ro?

I dette oplæg sætter Rikke Skogstad Allen, fysioterapeut og cand.scient. i Idræt og Sundhed, fokus på børns åndedræt og samspillet mellem vejrtrækning, krop, sanser, kropssystemer, vagusnerven og det autonome nervesystem. 

Oplægget kan stå alene og kræver ikke deltagelse i tidligere oplæg. Det bygger videre på nogle af de samme grundlæggende perspektiver som Når hoved og krop taler sammen, men har denne gang særligt fokus på åndedrættets betydning for børns regulering, kontakt og trivsel. Oplægget giver en praksisnær forståelse af, hvordan børns åndedræt kan påvirkes af uro, belastning, sanseindtryk og alarmberedskab og hvordan åndedrættet samtidig spiller sammen med blandt andet muskulatur, blodcirkulation, fordøjelse, søvn, vagusnerven og kroppens evne til at regulere energi og spænding. 

Med afsæt i neurofysiologisk viden kombineres teori med konkrete øvelser og redskaber, der kan anvendes direkte i hverdagen. Fokus er ikke på at lære børn at trække vejret “rigtigt”, men på at forstå åndedrættet som et signal fra kroppen og som en mulig vej ind i regulering, kontakt og tryghed.

Oplægget henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og familier - både tidligere deltagere og nye interesserede.

Tid og sted

Foredraget foregår i sal A i LFS (indgang via Sorøgade 4-6, 2100 København Ø.) tirsdag den 29. september.

Dørene åbnes klokken 17, og selve foredraget foregår mellem 18.00 og 20.00.

LFS byder på en sandwich og en sodavand. Derfor er tilmelding herunder nødvendig.

Spørgsmål til arrangementet rettes til Lisbeth Waidtløw på lisw@foa.dk