Invitation til EURAG – the European Federation of Older Persons

Danske Seniorer og Globale Seniorer inviterer i samarbejde med EURAG – the European Federation of Older Persons til konference fredag den 24. april 2026 fra 09:30 – 16:30.

Europa bliver ældre – men ældre bliver også mere aktive deltagere i samfundet.
I takt med at flere mennesker lever længere, opstår nye muligheder for ældres deltagelse i demokratiet, den offentlige debat og samfundsudviklingen.

Konferencen ”Future of the Elderly” sætter fokus på ældre ikke kun som modtagere af rettigheder og velfærd, men som aktive medborgere, hvis erfaring og engagement kan styrke samfundet.

Gennem oplæg fra en forsker, en politiker og en repræsentant for den yngre generation – samt eksempler fra organisationer rundt om i Europa – sætter konferencen fokus på, hvordan samarbejdet mellem generationer kan bidrage til demokrati, fællesskab og et samfund for alle aldre.

Konferenceprogram
(Der tages forbehold for ændringer i programmet)

Konferencens vært:
Kirsten Normann Andersen, MF (Socialistisk Folkeparti)

09:30 Dørene åbner – kaffe, brød og netværk

10:00 Velkomst ved Kirsten Norman Andersen og arrangørerne

10:30 Formiddagssession – Perspektiver på fremtiden

12:30 Frokost

13:00 Eftermiddagssession – Erfaringer fra EURAG-organisationer

14:45 Kaffepause

15:00 Eftermiddagssession fortsætter

16:15 Afsluttende bemærkninger

16:30 Konferencen slutter


Formiddagssession
Et samfund for alle aldre – tre perspektiver på fremtiden

Anette Tybjerg-Jeppesen, autoriseret psykolog og alderismeforsker
Når generationer mødes – hvorfor betyder det noget?
Vi lever længere og forbliver sunde længere end tidligere generationer. Alligevel møder mange stadig negative stereotyper om alder og oplever marginalisering.
Hvordan påvirker alderisme vores sundhed og livskvalitet gennem hele livet? Og hvordan kan vi som samfund styrke relationerne mellem generationerne?

Mogens Lykketoft
Tidligere udenrigs-, finans- og skatteminister. Formand for FN’s Generalforsamling ved vedtagelsen af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
Verden i forandring – hvilke værdier bringer vi videre?
Vi lever i en tid præget af store globale forandringer. Klimakrise, stigende ulighed og nye geopolitiske spændinger udfordrer den internationale orden.
Hvilke strategiske udfordringer står vi overfor?
Og hvilke værdier kan efterkrigsgenerationen bidrage med i arbejdet for en mere bæredygtig og retfærdig verden?

Naima Yasin
Sekretariatsleder i ungdomsorganisationen SAGA, debattør og podcastvært.
De unge og demokratiet – lytter vi egentlig?
Hvad betyder demokratiske værdier for unge i dag?
Hvordan oplever de arven fra tidligere generationer?Og hvilken rolle kan samarbejdet mellem unge og ældre spille i arbejdet for at styrke demokratiet i Europa?


Eftermiddagssession

Erfaringer fra EURAG’s medlemsorganisationer
I eftermiddagssessionen præsenterer en række af EURAG’s medlemsorganisationer deres erfaringer og refleksioner vedrørende deltagelse, demokrati og social sammenhængskraft.

Hvert oplæg varer ca. 15 minutter og efterfølges af en kort spørgerunde.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
• Galina Poliakova – Age Concern Ukraine (TLU) Ældres levevilkår under krigen i Ukraine
• Gitte Vesterlund – Globale Seniorer, Denmark Seniorers engagement i samfundet – eksemplet ”Grønlandske stemmer”
• Veronica Timbalari – Association for Neohumanist Education, Moldova Situationen i Moldova – generationernes perspektiver
• Alisa Leuse – Riga Active Seniors Alliance (RASA), Latvia Pensionssystemet i Letland og RASAs arbejde med at påvirke og udvikle det
• Dana Steinova – Czech Society for Memory Training and Brain Jogging Fremtidens seniorer – anerkender samfundet deres potentiale?

Tilmelding 

Deltagelse i konferencen koster 150 kr.
Forplejning i løbet af dagen er inkluderet.
Tilmelding sker online via nedenstående link, senest inden den 17. april:

https://gs-tilmelding.nemtilmeld.dk/8/

Konferencen åbner dørene kl. 09:30. Af hensyn til sikkerhedskontrol ved Folketinget anbefaler vi at I ikke møder senere frem end kl. 09:00.