Foredrag: Overgangsalder rammer også arbejdslivet

Kom og vær med, når Hormoner på Arbejde holder foredrag om hormonelle forandringer, og hvordan de påvirker arbejdslivet. Hør om, hvad du kan gøre for dig selv, for dine kollegaer eller dine medarbejdere for at skabe en bedre arbejdsplads for medarbejdere med mange hormonelle gener i overgangsalderen.

Mange kvinder vil på et tidspunkt i livet opleve symptomer på hormonelle forandringer, og nogle rammes så hårdt, at det går ud over deres arbejdsliv. Men som kollega og leder kan du skabe rammerne om et arbejdsmiljø, så I sikrer færre sygedage og højere trivsel på trods af gener som hedeture, manglende nattesøvn og humørsvingninger. Og som medarbejder kan du justere din arbejdsdag og dit arbejdsliv, så symptomerne mindskes. 

Til dette foredrag vil du lære om:

  • Symptomer, som kan være tegn på hormonel ubalance
  • Hvilke konsekvenser hormonelle gener har for arbejdspladsen og arbejdslivet
  • Hvad du kan gøre for dine medarbejdere og kollegaer
  • Hvad du som kvinde selv kan gøre. 

Rådgivningsvirksomheden Hormoner på Arbejdehar specialiseret sig i at hjælpe arbejdspladser med at skabe de bedste og mest rummelige forhold for de medarbejdere, som er særligt påvirkede af overgangsalder.


Alt det praktiske:

Foredraget finder sted i sal A i LFS. Indgang via porten i Sorøgade 4-6.

Selve foredraget foregår fra 17.30 til – 19.30. Dørene åbner kl 17.00, og der serveres en sandwich og en sodavand.

Tilmelding herunder er nødvendig.

Spørgsmål til arrangementet: Kontakt områdeformand Martin Kragballe på mkar@foa.dk